Hvad er en lignelse?

Jesus brugte lignelserne som et pædagogisk redskab, når han underviste mennesker omkring sig.

Jesus brugte ofte lignelser, når han underviste disciplene og folkeskarerne omkring ham. De første kristne mente, at lignelserne gemte på en skjult hemmelighed, mens man idag mener, at de var et pædagogisk redskab

Jesus talte ofte i lignelser, når han ville forklare moralske eller religiøse tanker for mennesker omkring ham.

Lignelsens formål er gennem en lille fortælling at kommentere eller anskueliggøre en sag eller et forhold. Ved hjælp af denne fortællegenre forklarede Jesus om himlen, kærlighed og tilgivelse, så budskabet blev mere forståeligt for tilhørerne.

En af Jesu mest kendte lignelser, er lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet 10,25-37), som Jesus fortalte for at svare en lovkyndig på spørgsmålet: hvem er min næste?

Lignelser er kendt over alt i den orientalske verden og findes også i Det Gamle Testamente, hvor profeterne ofte bruger det til at fortællle Israelerne om Guds holdninger. Se eksempelvis 2. Samuelsbog 12,1-4.

At lignelsernes formål skulle være pædagogisk at anskueliggøre en abstrakt forestilling, blev der dog sået tvivl om ved kristendommens begyndelse.

De første kristne mente ikke, at lignelsernes oplagte pointe var Guds mening. De opfattede i stedet lignelserne som allegorier, hvilket er fortællinger, der rummer en anden betydning bag den oplagte betydning.

I den græske kultur på denne tid var allegorier normalt brugt i litteratur, og det var naturligt for de græske kristne at opfatte lignelserne som allegorier. Derudover lagde de første kristne meget vægt på skriftstedet i Markusevangeliet 4,10-12, der siger:

"Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse".

Denne fortolkning af lignelserne blev siden kaldt "forhærdelsesteorien", fordi den anså lignelserne som Guds redskab til at forhærde de vantro.

Teologisk er det Adolf Jülicher ( født i 1857 og død i 1938), der endeligt brød med tanken om, at lignelser var allegorier, og gemte på en hemmelighed. Adolf Jülicher vendte i stedet tilbage til lignelserne som Jesu pædagogiske redskab, forklarer han i sin bog Die Gleichnisreden Jesus.

Adolf Jülichers grundsten blev siden udvidet af englænderen Cadoux, der knytter lignelserne til situationer i Jesu samtid og historie, og yderligere af C.H. Dodd, der betegner lignelserne som stridstekster brugt at Jesus til at forsvare sig imod de lærde jøder.