Hvad er fastelavn?

I nutiden er det børnene, der fejrer fastelavn. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage

Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts.

Fastelavn er tiden lige op til den kristne faste og tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse. Fasten varer 40 dage og slutter påskelørdag.

Fastelavnstiden

Fastelavnstiden starter med fastelavnssøndag, hvor børnene klæder sig ud og slår katten af tønden, for eksempel i idrætsforeninger eller boligforeninger. Men også mange kirker har specielle børnegudstjenester til fastelavn, som regel med efterfølgende tøndeslagning og bollespisning. Fastelavnssøndag var en af de sidste dage, hvor man førhen måtte spise kød. Derfor hed den også flæskesøndag.

Herefter følger fastelavnsmandag, hvor nutidens børn igen klæder sig ud denne gang for at slå katten af tønden i skolen, børnehaven eller vuggestuen. Førhen var denne dag også helliget fest og kødspisning ligesom flæskesøndag, og den hed derfor også flæskemandag.

Den tredje dag er hvidetirsdag, som stort set ikke fejres mere, men hvor man tidligere spiste såkaldt fin, hvid mad som hvidt hvedebrød eller måske mælk med hvedeboller i. Dagen er en slags overgangsdag, inden den sidste dag i fastelavnstiden, der samtidig også er den første dag i fasten. Fastelavnsbollerne stammer oprindeligt fra denne dag.

Den fjerde dag eraskeonsdag. Den fejres stort set heller ikke mere i folkekirken, men var tidligere en bods- og andagtsdag, hvor man fik malet et sort kors af aske i panden, når man angrende og bevidst om sine synder mødte op i kirken. Dagen fejres stadig i den katolske kirke. Askeonsdag indleder den 40 dages lange påskefaste, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under.

Hvordan fejredes fastelavn i gamle dage?

Helt op til ca. år 1900 var fastelavn stort set en voksenfest.

En af de mest sejlivede traditioner i den forbindelse er den, hvor karlene red fra gård til gård og fik en dram hvert sted, inden de mødtes ved for eksempel gadekæret, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden. Den skik praktiseres sågar endnu enkelte steder i Danmark. I dag er det dog mest rideklubber og lignende, som slår katten af tønden, mens de sidder højt til hest.

Andre gamle skikke var at klæde sig ud og tage maske på for derefter at løbe rundt på gader og stræder for at skræmme hinanden. Samt at tage på maskerade. Meget af det minder umiddelbart om nutidens fastelavn. Men førhen var det altså de voksne, der primært fejrede fastelavn og bestemt ikke børnene, som i stedet så undrende til, når de voksne skejede ud med udklædninger, fester og rigelige mængder alkohol.

Dette ændrede sig imidlertid radikalt i løbet af 1900-tallet, og i dag er fastelavn i Danmark stort set en børnefest, selvom man enkelte steder er begyndt også at holde karneval for de voksne.

Hvad betyder fastelavn?

Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og varer til påske. Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden - karneval som i carne vale, altså "farvel" kød eller "uden kød". For i fastetiden op til påske måtte man ikke spise kød.

Hvilke fastelavnsskikke findes der?

Fastelavnstidens overskrift er at feste, inden det er tid til at faste. Derfor al maden, al drikkeriet og alle festerne. Men højtiden har traditionelt også handlet om at bekæmpe ondskaben.

Derfor slår man katten af tønden. Katten var engang et symbol på ondskab og ved at slå den ihjel i tønden, som man gjorde langt op i 1800-tallet, så blev ondskaben bogstaveligt talt slået ihjel, mente man.

På samme måde blev fastelavnsriset brugt til at slå de syndige tanker og dermed ondskaben ud af mennesket. Udklædning og masker havde derimod en dobbelt funktion. For både kunne de skræmme det onde væk, men de var også sjove.

Fastelavnsbollerne har derimod intet at gøre med hverken afskrækkelse eller morskab. De symboliserer blot en sidste chance inden påske for at få lidt lækkert at spise.