Hvad er liturgi?

Uanset hvor i landet, man går i kirke, vil man opleve, at folkekirkegudstjenesten virker genkendelig. Overordnet set har alle gudstjenester i folkekirken nemlig den samme liturgi.

Liturgi er den betegnelse, man bruger om den kristne gudstjeneste og dens ritualers forløb. Her følger en kort introduktion til begrebet, som det er blevet anvendt i Bibelen og hos Luther og som det anvendes nu

Når en gudstjeneste i Den Danske Folkekirke altid virker genkendelig, uanset hvor i landet den finder sted, er det fordi den følger de anvisninger, som er angivet i folkekirkens ritualbøger. Der er mulighed for små variationer, men overordnet set har alle gudstjenester den samme liturgi, som folkekirkens præster er forpligtede til at følge.

SE OGSÅ: Gudstjenestens gang

Liturgi som betegnelse for jødernes tjeneste ved templet

Ordet liturgi kommer fra det græske ord leiturgía, der er afledt af ordene laos, som betyder folk, og ergon, som betyder handling. Oprindeligt havde liturgi ikke en specifik religiøs betydning, men refererede til en offentlig handling eller tjeneste.

Ordet liturgi som betegnelse for noget religiøst optræder første gang i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta. Her er liturgi betegnelsen for jødernes kult ved templet. Denne betydning af ordet kendes også fra Det Nye Testamente, der oprindeligt er skrevet på græsk. Ordet liturgi optræder for eksempel i Lukasevangeliet i forbindelse med Johannes Døbers far, Zakarias, tempeltjeneste (Luk 2, 23).

I Det Nye Testamente er ordet liturgi imidlertid ikke knyttet specifikt til gudstjenesterne i den kristne menighed. Derimod bliver de første kristne gudstjenestefællesskaber for eksempel beskrevet som sammenkomster (1 Kor 11, 17).

Hele kristenlivet som gudstjeneste

Når ordet liturgi ikke knyttes i særlig grad til gudstjenestefællesskaberne i Det Nye Testamente, hænger det sammen med en kristen grundforestilling om, at hele den menneskelige tilværelse skal være tjeneste for Gud. Denne forestilling viderefører Martin Luther. Derfor er ordet liturgi heller ikke hos ham forbeholdt den særlige gudstjeneste i kirken.

Det er heller ikke afgørende for Luther og de andre reformatorer, at alle gudstjenester i alle kirker forløber ens. Derimod siger reformatorerne i det lutherske bekendelsesskrift Confessio Augustana, som er en del af folkekirkens bekendelsesgrundlag, at præster og biskopper må træffe anordninger, så det går sømmeligt til i kirken. Det afgørende for reformatorerne er, at ordet bliver forkyndt, og sakramenterne bliver forvaltet ikke hvilken form det sker under.

Der er da også forskel på de forskellige protestantiske kirkers gudstjenesteordninger, om end de alle har Luthers Deutsche Messe und Ordnung des Gottesdienstes fra 1526 som forbillede.

Den kongeligt autoriserede gudstjenesteordning
I vore dage anvendes ordet liturgi udelukkende i forbindelse med det gudstjenestelige fællesskab.

De liturgiske forløb, som kendetegner gudstjenester og kirkelige handlinger i Den Danske Folkekirke er beskrevet i Den Danske Alterbog og "Ritualbog - Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke". Et betydeligt uddrag af disse bøger findes i de fleste udgaver af Salmebogen.

Gudstjenesteordningen og ritualerne er autoriseret ved kongelig resolution af 12. juni 1992. For præsterne i Den Danske Folkekirke er de bindende: I præsteløftet har de skrevet under på, at de i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger vil udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Ændringer i gudstjenesteordningen kan kun finde sted, hvis de er godkendt af biskoppen.

Mulighed for variation
I gudstjenesteordningen fra 1992 er der dog angivet adskillige muligheder for alternativer og variation for den enkelte præst og menighed for eksempel er der flere valgmuligheder, når det gælder tekstlæsning og gudstjenesteindledning. Men den overordnede struktur skal altid være den samme, så gudstjenesten virker genkendelig for alle, der skulle dukke op i kirken.

Når det kommer til dåb, nadver, trosbekendelsen, Fadervor og velsignelsen, ophører fleksibiliteten også. Dette skyldes først og fremmest, at netop disse fem led i gudstjenesten skal garantere, at den apostolske og reformatoriske tradition bliver videreført i den danske gudstjeneste.

Litteratur til denne artikel:
www.denstoredanske.dk
Ritualbog - Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke, Det Kgl. Vajsenhus 1992
Ole Brint m.fl.: Højmessen i Den Danske Folkekirke Liturgisk håndbog I, ANIS 2007
Leif Grane: Confessio Augustana, Gyldendal 1976

Uanset hvor i landet, man går i kirke, vil man opleve, at gudstjenesten virker genkendelig. Overordnet set har alle gudstjenester i folkekirken nemlig den samme liturgi.