Klassiker

Hvem var Santa Lucia?

Den tidlige kirke holdt Santa Lucia højt i ære, og hun er en af de få kvindelige helgener, som nævnes i kirkens liturgi allerede i 6-700-tallet. Billedet viser Santa Lucia, der ledes til sit martyrium. Fra Galleria Nazionale di Capodimonte i Italien (1659)

Hvem var Santa Lucia, som fejres med optog den 13. december rundt omkring i landet? Få historien om den unge martyr, som bar lys på hovedet, og hvis navn også betyder lys

Santa Lucia - en siciliansk kvinde fra 300 tallet

I kunstens verden er en katolsk helgen ved navn Lucia ofte afbildet med et fad i hænderne, hvorpå der ligger to øjne. Det refererer til historien om den hellige Sankt Lucia, som stak øjnene ud på sig selv.

Historien om Santa Lucia begynder dog et helt andet sted, nemlig i byen Siracusa på Sicilien i år 283. I det år fødtes der en lille pige ind i en meget velhavende familie. Fremtidsudsigterne for hende var gode - ikke blot på grund af økonomien - men hendes familie var velanset, og hun kunne derfor forvente engang at blive godt gift og få et godt og sorgløst liv.

Lucias liv formede sig dog i en ganske anden retning. I en ung alder blev hun nemlig omvendt fra Romerrigets religion med flere guder til kristendommen og lod sig døbe - og dette kom til senere at koste hende livet.

Fødeøen, Sicilien, var på Lucias tid en del af Romerriget. For at opretholde fred i det store rige var det pålagt indbyggerne jævnligt at ofre til kejseren. Problemet med de kristne indbyggere var imidlertid, at disse konsekvent nægtede at bringe disse ofre. De kristne ville gerne bede for både kejseren og riget, men at ofre til ham som en gud var helt udelukket, fordi de kun accepterede én gud.

Kristenforfølgelser i Lucias samtid

Kristendommen blev derfor regnet som farlig og en decideret fjende af Romerriget, og som en konsekvens af det blev det forbudt at være kristen. Loven blev håndhævet ganske brutalt. Hvis et kristent menneske blev angivet til myndighederne, fik det først mulighed for at ofre til kejseren. Men hvis det nægtede, blev det tortureret og senere henrettet ofte på en meget bestialsk måde.

Som en følge af forbuddet levede mange kristne mennesker derfor et hemmeligt liv, hvor de enten skjulte deres tro eller søgte tilflugt og beskyttelse under jorden i byernes katakomber. Uanset hvor de befandt sig, var de helt afhængige af at kunne stole på deres omgangskreds og modtage hjælp, når det var nødvendigt.

Lucia var ét af de mennesker, som hjalp. Om natten vovede hun sig udenfor med mad til sine medkristne i katakomberne, og for at finde vej i mørket, havde hun bundet en krans om hovedet og sat lys i den. Lucia levede med andre ord livet farligt, for blev hun opdaget, ville hun med sikkerhed blive dømt til døden.

Lucia nægter ægteskab

En rejse til nabobyen, Catania, får imidlertid alvorlige konsekvenser for Lucia. Hendes elskede mor er blevet meget syg, og for at hjælpe hende opsøger hun den hellige Agathes grav, hvor hun beder for moderens helbredelse. Ved graven afgiver Lucia et løfte: hvis moderen bliver rask, vil hun vie sit liv til Kristus og leve i kyskhed resten af sit liv.

Da hun efterfølgende vender hjem til Siracusa, er moderen mirakuløst blevet helbredt, og Lucia glæder sig over det og styrkes også i sin tro ved dette mirakel, og hun begynder nu at dele ud af sine rigdomme til fattige mennesker.

Efter datidens skik var Lucia lovet væk til en mand. Hendes familie havde valgt en ikke-kristen romer fra en velanset familie og derfor som udgangspunkt den ideelle ægtemand til hende. Men Lucia afviser ægtemanden og giftemålet.

Hendes tro og hendes løfte til Gud er uforeneligt med ægteskab. I romerens øjne er hendes begrundelse imidlertid ikke bare latterlig, men også direkte farlig for rigets bestående, og den romerske mand tog derfor efterfølgende den grusomme hævn at angive hende til myndighederne.

Lucia lider martyrdøden

Angivelsen er en alvorlig sag for Lucia. Ikke bare er kristendommen forbudt, men arrestationen foregår også midt under Kejser Diocletians forfølgelser og udrensning af kristne mennesker. Lucia kender derfor konsekvenserne, da hun ikke vil ofre til kejseren: hun bliver dømt skyldig.

I første omgang straffes hun ved at blive sendt til et bordel. Da hun hører om denne straf, river hun sine smukke øjne ud for ikke at friste mænd. Men hver gang hun gør det, voksede der blot nye smukke øjne ud i hendes øjenhuler.

Hun kommer dog aldrig på bordel, fordi hun ved guddommelig indgriben bliver beskyttet hver gang man prøver at hente hende, så hun ikke kan flyttes ud af stedet. Herefter bliver hun udsat for tortur og dømt til døden på et bål. Endnu engang griber Gud ind, og hun bliver mirakuløst ikke ædt af ilden. Til sidst ender dommeren med at tage sit sværd og stikke det i hende, og Lucia dør den 13. december år 304.

Lysets Santa Lucia fejres den 13. december

Lucia bliver i samme år begravet i sin hjemby, Siracusa, og allerede så tidligt som i 400 tallet nævnes hun i skriftlige kilder. I 600 tallet, hvor kristendommen for længst er blevet statsreligion i Romerriget, kan man også finde hende i den katolske liturgi. Blandt de få kvindelige helgener, som den katolske kirke på den tid fejrede, står Lucia opført.

Hendes festdag ligger på hendes dødsdag den 13. december, og den fejres som en lysfest, særligt i Sverige og i Danmark, måske fordi hendes navn i sig bærer det latinske ord, Lux, som betyder lys.

Ifølge traditionen går Luciabruden forrest i lysprocessionen bærende en krone med lys på sit hoved. Det er jomfrukronen, som et minde om Santa Lucia, der gav sit liv til Gud som Kristi brud og derfor insisterede på at leve som jomfru for Gud alene, også selv om det skulle koste hende livet.

Santa Lucia - skytshelgen for blinde og folk med øjensygdomme

Santa Lucia forbindes også med mere end lys og glæde, hun er faktisk også blevet skytshelgen for blinde og mennesker med øjensygdomme. I den forbindelse afbilledes hun ofte med en lille skål, hvori der ligger 2 øjne.

I den katolske kirke har man tradition for at bede til en helgen om at gå i forbøn hos Gud for en sygdom, særlige prøvelser og situationer. Hver helgen har sit område, hvor han eller hun hjælper den troende. Efter sigende skal flere mirakler være indtruffet ved at påkalde netop Lucia.

Et godt eksempel er fra 1582, hvor hendes hjemby, Siracusa, blev ramt af en forfærdelig hungersnød. Byens borgere bad til deres skytshelgen om hjælp, og på hendes dødsdag den 13. december blev deres bønner hørt. Et skib fuldt af korn ankom til havnen, og alle blev reddet fra døden.

I den forbindelse opstod der i øvrigt en tradition for at spise Cuccía. I stedet for at kværne det korn, som kom med skibet, og male det til mel og bage brød af det, blev det kogt og spist som grød. Hvert år på Lucias helgendag spises der derfor den dag i dag stadig denne grød, og det både i hendes hjemby, Siracusa, og de steder på jordkloden, hvor sicilianere har udvandret og bosat sig.

Santa Lucia fejres med sang og brød

Hyldestsangen "Santa Lucia", som nu synges af næsten alle børnehave- og skolebørn, er en siciliansk folkesang til hendes ære. Teksten i sangen handler dog ikke meget om den historiske Lucia, men peger derimod på den svenske tradition for luciaoptog.

Luciaskikken nævnes første gang i Sverige i 1762, hvor en skånsk provst var på besøg hos en velhavende familie i Västergötland. Her blev han vækket om morgenen den 13. december af "et hvidtklædt fruentimmer" med lysestager i hænderne, hvorefter en anden kvinde kom ind med lækre mad- og drikkevarer.

Det skyldtes den gamle skik for at fejre "lussenatten", nemlig årets længste og mørkeste nat ifølge den julianske kalender, som man brugte dengang hvor man derfor havde brug for lidt ekstra at styrke sig på. I dag bruger vi den gregorianske kalender, og årets længste nat er derfor den 21. december.

Luciabruden var således hende, som kom ind med lys og en bakke morgenmad - en tradition, der formentlig er afledt af den tyske tradition for Christkindlein. I det sydvestlige Tyskland var der nemlig tradition for, at et Christkindlein (Jesusbarn) i form af en hvidklædt pige med lys i håret kom og delte godter ud den 24. eller 25. december. Den svenske og den tyske tradition synes at være smeltet sammen i løbet af 1800-tallet.

I Sverige har man så dyrket traditionen med at servere specielle luciabrød - "Lussebrød" - som er formet som en sløjfe med fire løkker og krydret med safran.

Kilder:
www.historie-online.dk
www.italianfelingsen.blogspot.com
www.italy.dk
www.italianrus.com
www.katolsk.dk

På dette billede fra 1863 ser man den tyske Christkindlein-tradition. Kvinden til højre er "Jesusbarnet" med lys i håret, og bag hende kommer "Hans Trapp" - en djævlelignende figur, der uddeler ris til de uartige børn. Foto: Wikimedia