Hvordan blev Bibelen til?

Det Gamle Testamente var den eneste Bibel som Jesus og apostlene kendte, men efterhånden fik de beretninger, vi kender som Det Nye Testamente status af helligskrifter. Foto: IRIS

Rom blev ikke bygget på en dag. Det samme kan man sige om Bibelen. Mere end 1000 år strækker dens tilblivelseshistorie sig over

Bibelen består af to dele: Det Gamle og Det Nye Testamente. Tilsammen udgør de to dele den kristne bibel. Bibelen blev ikke til på een gang. Tværtimod strækker Bibelens tilblivelseshistorie sig over mere end 1000 år.

Bibelens ældste skrifter

De ældste skrifter i Bibelen stammer helt tilbage fra det 1. årtusinde før Kristi fødsel, medens de yngste skrifter er fra starten af det 1. århundrede efter Kristi fødsel. Det ældste bevarede bibelhåndsskrift vi har, er et lille stykke af Johannesevangeliet skrevet på papyrus. Det stammer fra år 135 efter Kristi fødsel og er således kun få år ældre end det oprindelige Johannesevangelium, som blev skrevet omkring år 100 efter Kristi fødsel.

Det Gamle Testamentes skrifter stammer fra det 1. årtusinde før Kristus, men flere af fortællingerne har sandsynligvis eksisteret som mundtlige overleveringer, inden de blev skrevet ned.

I århundrederne op imod Kristi fødsel var der ikke nogen officiel liste over hvilke bøger, man betragtede som jødedommens hellige skrifter, men i år 90 efter Kristi fødsel besluttede en gruppe jødiske skriftlærde, hvilke bøger der skulle indgå i den samling, der skulle udgøre jødernes helligsskrift. Det er de 39 bøger, der findes i Det Gamle Testamente, som det foreligger for os i dag.

De Apokryfe Bøger

I Alexandria var der dog allerede i det 2. århundrede før Kristus fremkommet en græsk oversættelse af Det Gamle Testamente. Oversættelsen til græsk kaldtes Septuaginta. Septuaginta blev efter sigende oversat af 70 lærde i løbet af 70 dage og fik deraf sit navn Septuaginta som er det latinske ord for netop 70. Udover de 39 bøger indeholdt den yderligere 11 bøger. Disse bøger kom siden til at hedde De Apokryfe Bøger. Den Ortodokse Kirke og Den Katolske Kirke betragter De Apokryfe Bøger som en del af kanon, mens de protestantiske kirker fastholder, at det kun er de 39 bøger, der er kanoniske.

Det Gamle Testamente var den eneste Bibel som Jesus og apostlene kendte, men efterhånden fik de beretninger, vi kender som Det Nye Testamente status af helligskrifter. De nytestamentlige beretninger blev skrevet i årene ca. 50 - 100 efter Kristi fødsel. I løbet af det 2. århundrede blev den nytestamentlige kanon i praksis afgrænset, selvom der stadig var tvivl om visse skrifter.

Ved et kirkemøde i Rom 382 og igen ved et senere møde i Karthago i 397 bekræftede kirkens ledere, at Det Nye Testamente skulle indeholde de 27 bøger, der udgør Det Nye Testamente, som vi kender det i dag.