Julegaven kan dateres tilbage til Romerriget

I Spanien får man først julegaver den 6. januar.

Læs her om julegavens oprindelse og forskellige traditioner verden over

Julegaven er en gammel skik, som kan dateres helt tilbage til romerriget. I 300-tallet blev kristendommen indført som statsreligion i romerriget, og da kejser Konstantin indførte fejringen af Jesu fødsel, lagde han den meget strategisk på et tidspunkt, hvor der allerede var to andre fester. Romernes populære religioner - solkulten og mithrasdyrkelsen havde nemlig deres hovedfester i slutningen af december måned, og når man for eksempel fejrede den persiske lysgud, Mithras, fødsel, foregik det ved en familiefest, hvor man udvekslede gaver.

Julen som en familiefest med officiel helligdag og fejring af en fødsel var derfor helt normalt for en romer, og allerede så tidligt som i en romersk kalender fra år 336 kan vi se, at Jesu fødsel officielt lå den 25. december.

De første julegaver
I kristen tradition forbindes julegaven med de gaver, som de hellige tre konger kom med til Jesus. Det var altså barselsgaver, der var tale om, men fordi Jesus var Guds Søn, var gaverne noget anderledes end dem, man almindeligvis har fået.

De tre gaver, som blev givet til Jesus af de hellige tre konger eller de tre vise mænd, som de også omtales, var guld, røgelse og myrra.

Guldet var dengang som i dag meget kostbart, og i stalden i Betlehem har det været et billede på Jesu kongeværdighed som Guds Søn.

Røgelsen var derimod en gave, som skulle pege hen på Jesu guddommelighed, idet røgelse altid har været brugt i forbindelse med religiøse ritualer. Røgelse renser luften og forbereder det rum, som skal bruges til det religiøse ritual. Den dag i dag bruger for eksempel både den katolske og ortodokse kirke røgelse i forbindelse med gudstjenester.

Den sidste gave, myrra, var indtørret harpiks, som smagte bittert. Den peger hen mod Jesu lidelse, korsfæstelse og død. De tre gaver var derfor ikke bare noget ud over det sædvanlige, de havde i høj grad en betydning, som skulle vise, hvem Jesus var, og hvad Guds komme til jorden ville få af betydning for verdens folkeslag.

Julemanden og julegaver
Julegaver i dag er ikke barselsgaver, og de har bestemt heller ikke noget at gøre med de tre meget specielle gaver, som blev skænket det lille Jesus barn. I dag er gaverne derimod legetøj, brugbare ting og er tilmed ofte også meget kostbare. De hellige tre konger er også for mange skiftet ud, så det ikke er dem, man mindes men derimod den store glade bedstefar i julemandens skikkelse.

Traditionen med julemanden er gammel og har sit udspring i den tyrkiske biskop, Nicolaus, som i dag er en helgen ikke bare i den ortodokse men også katolske kirke. Hans særlige omsorg for mennesker i nød og særligt børnene, gjorde ham til en skikkelse, som var meget afholdt.

Traditionen siger, at han på sin navnedag den 6. december tog ud og besøgte jordens børn. Med på turen havde han sin store bog, hvor børnene stod opført med alle deres gerninger: var de artige fik de gaver, og var de uartige fik de ingen.

Rundt omkring i verden er der forskellige traditioner med uddelingen af julemandens julegaver. Nogle steder er én i familien klædt ud som julemanden og deler gaverne ud, mens andre bare leger, at julemanden har været der i løbet af natten. De fleste steder, hvor man har tradition for at få besøg af julemanden sker det dog ved, at han lægger sine gaver i enten sko eller under juletræet i stuen.

Julegaver i Spanien
Som et af de få steder i verden får man i Spanien først julegaver den 6. januar. Julegaver hører her sammen med de hellige tre kongers besøg i stalden i Betlehem, og derfor udveksler man først gaver der. Til gengæld er det så en så stor familiebegivenhed, at man gerne rejser langvejs for at besøge og være sammen med sin familie. Julemanden spiller en vigtig rolle i Spanien, for den 5. januar stiller man sine sko udenfor døren, før man går i seng, og håber på, at han har været der i løbet af natten med gaver og godter.

Julegaver i Italien og Frankrig
I Italien får man gaver hele to gange i løbet af julen. Både den 24. december og 6. januar. I Italien er der ligesom i mange andre lande en stor tradition med at få besøg af julemanden, og den 24. december kommer han derfor med gaver. Men igen den 6. januar får man gaver, for her siger legenden, at kvinden, La Befana, skulle have været med de hellige tre konger, men da hun fortrød at have sagt nej og selv forsøgte at finde Jesus barnet, måtte hun desværre opgive og gav i stedet gaverne til andre børn.

I Frankrig har man ligesom i Italien en tradition med at få gaver 2 gange. Den første gang ligger dog ikke den 24. december men i stedet den 6. december på Skt. Nicolajs dag. Her fejrer man den tyrkiske biskops navnedag ved at give gaver til børnene. Denne skik er dog ikke længere så udbredt i Frankrig. Den anden gavegivning den 25. december er dog meget populær og selv blandt Frankrigs muslimer købes og gives der julegaver til familie og venner.

Efter den store familiemiddag den 24. december er der tradition for at samles til midnatsmesse, som dog godt kan begynde allerede kl. 20.00, men inden man forlader sit hjem, stiller man sine sko frem og håber, at julemanden har været på besøg, mens man er væk. Når man så kommer hjem fra messen sent om aftenen, er der i nogle familier tradition for at åbne gaverne, mens andre først åbner dem morgenen efter. I øvrigt er der i regionen Ardèche en stor protestantisk tradition, hvor man åbner gaverne om aftenen.

Julegaver i England og USA
I England har man efter overleveringen fejret jul helt tilbage til selveste kong Arthur i år 521. Julen er derfor en gammel og udbredt skik, og man har særligt tre traditioner, som har spredt sig til hele verden. Christmas carols, hvor man går fra hus til hus og synger julesange, er en meget elsket skik, og jul uden disse sange er utænkeligt i England. Det samme gør sig gældende med julekortet, - den lille julehilsen til familie og venner, som sendes og siden stilles op på kaminen i julemåneden. Og endelig er der julesokken, som bliver hængt op og natten til den 25. december bliver fyldt op af gaver og julegodter. Også i England er der tradition for, at det er julemanden, som kommer en tur forbi om natten med sine rensdyr.

I USA findes der mange forskellige juletraditioner, og selvom den mest udbredte gavedag er den 25. december om morgenen, er der så mange indvandrere fra f.eks. Skandinavien, at den nordiske tradition med at fejre julen den 24. december med middag og dans omkring juletræet findes i bedste velgående. Men julesokken er udbredt i de fleste hjem, og selvom alle gaverne ikke kan rummes i de store sokker, bliver de fyldt op, ligesom gaverne også lægges under juletræet. I USA er Santa Claus meget populær, og det var faktisk hollænderne, som først bragte ham til landet under navnet Sinta Klaaus.

Julegaver i Norden
Norden har sine helt egne traditioner, når det drejer sig om julegaver. Godt nok kommer Julemanden også på besøg hos de skandinaviske børn, men traditionen med at åbne gaverne den 24. om aftenen er helt nordisk. Traditionen er gammel og stammer fra den tid, hvor man endnu ikke havde noget ur. Fra de Islandske sagaer ved vi, at der var tradition for at begynde den nye dag, når mørket faldt på, og derfra stammer skikken med at fejre Jesu fødsel ved dagens begyndelse, som altså ligger aftenen før den 25. december.

I de nordiske familier er der gerne et flot pyntet juletræ med levende lys, som bliver tændt om aftenen, når man har spist sin julemiddag. Herefter går man rundt om træet og synger salmer og sange, og så begynder gaveuddelingen og oppakningen. Dagen derpå spiser mange julefrokost sammen med den nærmeste familie, og har man tilknytning til kirken, ligger den bagefter gudstjenesten juledag.