Kærlighed startede Church of England
Havde det ikke været for en konges kærlighed og ønske om en søn, havde Church of England måske aldrig eksisteret
Kongers kærlighed og ønsker om sønner, der kan efterfølge dem på tronen, har gennem hele historien forårsaget mangt og meget. Ja, tilmed ændret historiens gang.
Men intet sted mere omfattende end i England i renæssancen, hvor det ligefrem blev startskuddet til en reformation og en helt ny kirke, nemlig Church of England.
Konsekvenserne for det engelske samfund bliver næppe så voldsomme, når prins William og Kate Middleton gifter sig den 29. april i netop Westminster Abbey, hvor selveste stifteren af Church of England Kong Henrik d. 8. ligger begravet.
LÆS OGSÅ: Religion som magtfaktor i royale ægteskaber
Troens forsvarer
Henrik d. 8. var konge af England i perioden 1509-1547. For eftertiden er han mest kendt som kongen, der havde hele seks koner, hvoraf han huggede hovedet af de to.
Men set med teologiske og historiske briller er det mest interessante begivenhederne mellem hans første og andet ægteskab.
Henrik d. 8. var konge i en tid med mange strømninger og reformationer på det europæiske fastland.
Den katolske kirkes autoritet var således under pres. Men ikke i England, hvor Henrik d. 8 var så overbevist en katolik, at han bekæmpede lutheranismen i skrift og handling. En indsats, som paven belønnede med titlen Defensor Fidei, der betyder Troens Forsvarer.
Henrik d. 8. var gift med den spanske konges søster Katarina af Aragonien, og sammen havde de datteren Mary. Parret nåede næsten at holde sølvbryllup sammen, inden det gik galt.
Anne Boleyn
For blandt dronningens hofdamer befandt sig en adelig frøken ved navn Anne Boleyn. Hende forelskede kongen sig i. Og da hun var ung og fødedygtig, mente han, at hun også kunne skænke ham dén søn, som han så brændende ønskede sig.
Så Henrik d. 8. besluttede sig til at blive skilt fra sin første kone og gift med Anne Boleyn.
Men dét ville paven ikke gå med til også tilskyndet af dronningens bror, den spanske konge, som mildest talt blev rasende over, at hans engelske kollega var parat til at frastøde søsteren som sin dronning til fordel for en hofdame.
Church of England
En hidsig diplomatisk strid fulgte og det hele endte med, at Henrik d. 8. blev lyst i band, da han i 1533 brød med romerkirken og stiftede Church of England. For nu ville kongen selv bestemme, hvem han skulle være gift med.
Og som øverste kirkelige myndighed kunne han let lade sig skille fra sin første, spanske dronning og gifte sig med den unge Anne Boleyn.
Og det skete. Henrik d. 8. og Anne Boleyn blev gift i 1533 og samme år nedkom hun. Dog ikke med en søn, men en datter, den senere Elizabeth d. 1., som eftertiden har kåret som Englands måske største regent sammen med den langt senere dronning Victoria. Anne Boleyns og kongens ægteskab blev dog hverken langt eller lykkeligt.
Få år efter brylluppet mente kongen nemlig, at hans nye dronning havde været ham utro og så var han desuden blevet forelsket igen, denne gang i en af Annes hofdamer. Så Anne måtte væk.
Men på grund af hendes påståede utroskab var skilsmisse for let en løsning. Så hun var en af de to dronninger, som måtte lægge hovedet på blokken. Da var datteren kun få år gammel.
Edward og Mary
Men historien er langtfra slut endnu. For da Henrik d. 8. døde i 1547, blev hans eneste søn konge under navnet Edward d. 6. Den mindreårige konge var imidlertid meget svagelig, og han døde meget ung og uden at gøre meget andet end at føre faderens beslutninger også i det religiøse - videre.
Men så ændrede tingene sig. For herefter gik tronen til den ældste datter, Mary, som Henrik d. 8. havde fået med sin første, katolske kone og som sin mor var Mary forblevet katolik.
Så da Mary blev dronning, genindførte hun øjeblikkeligt katolicismen ved en modreformation, hvor alle medlemmer af Church of England blev forfulgt, henrettet eller brændt på bålet, hvis ikke de nåede at gå i eksil. Hendes forfølgelser var så intense, at hun fik tilnavnet Bloody Mary. Et navn, som lever videre i dag - om end i andre sammenhænge.
Mary nåede også at gifte sig med sin fætter, den nye spanske konge Filip d. 2., inden hun døde, og tronen i 1558 endte hos det sidste af Henrik d. 8.'s børn. Elizabeth, som han havde sammen med Anne Boleyn, hende for hvis skyld han havde startet hele balladen.
Elizabeth og aftalen
Elizabeth måtte hele sit liv slås med den katolske verden, som ikke anså hende som arveberettiget til tronen, da hun var datter af netop Anne Boleyn den direkte årsag til bruddet med romerkirken.
Elizabeth selv var en ivrig lutheraner, så hun genindførte øjeblikkeligt Church of England som landets statskirke, men undgik klogeligt at fare lige så hårdt frem mod landets katolikker som søsteren havde gjort det mod lutheranerne. I det hele taget foretrak hun at undgå blodsudgydelser, hvis hun kunne.
Mest huskes måske hendes kamp med og mod den skotske - og katolske - kusine og dronning Mary Stuart, som hævdede, at hun burde være Englands dronning i stedet for Elizabeth, hvilket hun blev støttet i af romerkirken.
Men Elizabeth sad på Englands trone gennem næsten fem årtier. Og overalt i det engelske samfund var der i samtiden stor respekt for den intelligente Elizabeth, der med den nye kirkeordning fra 1559, The Elizabethan Settlement, nok fastholdt bruddet med romerkirken, men alligevel anbragte den anglikanske kirke på en læremæssig midterkurs og dermed sikrede regentens kontrol med det kirkelige magtapparat.
Med Elizabeth kom derfor også en lang periode med fremgang og sejre for England.
Mest kendt er hun formentligt hvordan hun sammen med sine mænd kæmpede mod og vandt over den ellers så uovervindelige spanske armada, ført an af ingen mindre end svogeren, den spanske konge, søsterens mand og katolikken.
Stuart'erne og Blair
Church of England var sikret. Og ingen heller ikke de skotske og dermed grundlæggende katolske Stuart'er, som arvede troen efter Elizabeth, der døde ugift og barnløs har prøvet at få England tilbage til romerkirken.
Et kuriosum er så måske, at Englands tidligere premierminster Tony Blair konverterede til netop katolicismen, men først efter han var stoppet som premierminster i 2007.
For normen er, at premierministre i England er medlemmer af Church of England præcis som den engelske kongefamilie stadig er det. Således også det kommende brudepar Prins William og Kate Middleton.