Krucifiksets historie

Striden mellem den spanske regering og den romersk-katolske kirke er blusset op, efter en domstol har givet et forældrepar ret i, at et krucifiks på deres barns skole skal fjernes. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Et krucifiks er en skulpturel gengivelse af den korsfæstede Jesus. Men hvad er krucifiksets historie og nærmere betydning?

Et krucifiks er et kors, hvorpå Kristus hænger som den lidende og døende frelser. Krucifikset bruges i kristendommen til andagt, bøn og som en påmindelse for den troende. Krucifikset udtrykker Kristi nærvær.

Oldkirken

Som kristent symbol dukker korset først op i midten af 300-tallet. Når det fortælles, at kejser Konstantin den Store før slaget ved den Milviske bro år 312 mod sin medkejser så et kors på himlen og hørte en stemme, der sagde, at han skulle sejre under dette tegn ja, så er det senere tiders tolkning.

Ifølge en legende fandt kejser Konstantins mor, Helena, Jesu kors ved en åbenbaring i Jerusalem og hjembragte det til Rom. I de ældste romerske kirker, det vil sige kirker fra begyndelsen af 400-tallet, ser man korset fremstillet i kirkens apsisbue, som er den bue, der afslutter kirkebygningen mod øst, bag alteret.

Et smukt udtryk for en mosaikudsmykning i apsis med korset som centrum finder vi i kirken S. Apollinare in Classe ved Ravenna.

Vi skal ind i 800-tallet før vi ser de første kors, hvorpå Kristus er placeret. Mest kendt herhjemme er Jellingestenen. Her ser man Kristus stående på korset omgivet af et ormeslyng. Han fremtræder enkelt uden hår og skægvækst.

Krucifikset bliver i middelalderen et fast inventar i kirken, som regel ophængt i korbuen. De ældst bevarede krucifikser i Danmark er fra o. 1100. Mest kendt er krucifikset fra Åby i Østjylland. Ligesom på Jellingestenen står Kristus foran korset med næsten strakte ben og samlede fødder, som støttes på en lille skammel. Armene står vinkelret ud fra kroppen med store åbne hænder. Det store hoved hælder ganske lidt forover tynget af den store krone og med vidtåbne øjne. Det er tydeligt, at Kristus selv i døden er den åndelige konge, den kronede herre over himmel og jord. Han synes selv på korset at være udødelig.

Dette er det såkaldte romanske krucifiks. Det romanske krucifiks som udtryk for Kristi sejr over død og djævel gør dette til et beskyttelsesymbol, som man kan bære på sig.

Højmiddelalderen

Det gotiske krucifiks kommer med 1200-tallet. Nu er Kristi øjne lukkede, som om han er død. Han hænger på korset. Kroppens tyngde er tydelig. Og der er ingen fodskammel længere, hvorpå han kan støtte sine fødder og holde kroppen oppe. Lændeklædet folder sig i stoflige rytmer omkring hans hofter. Hofterne stikker nu skarpt frem, den udmarvede krop er tydelig med udstående ribben. Ansigtet er forfinet og udtrykker dyb smerte. Kristus er den lidende frelser, der gennem sin smerte og død skaffer forsoning og evigt liv til mennesket. På hovedet bærer Kristus nu en tornekrone.

Det gotiske krucifiks skal fortælle den troende, at Kristus stedfortrædende har ofret sig for menneskets skyld. På denne måde appellerer det gotiske kors til hengivelse, bøn og bod. Det gotiske krucifiks er tydeligt nok et lidelsessymbol.

Det er den lidende Kristus, der nu bliver den mest almindelige form for krucifiks i kirker og hjem, idet man stadig forfiner det naturalistiske udtryk.

Nutidens brug af krucifikset

Reformatoren Martin Luther bryder med den katolske kirkes tilbedelse af korset. I enkelte reformatoriske kirker gik man så vidt, at man fjernede alle religiøse billeder og symboler fra kirkerummet, herunder også krucifikset. Men Luther selv holdt fast ved krucifikset som vigtigt for andagt, betragtning og vidnesbyrd om Guds stedfortrædende lidelse.

I den moderne brug af krucifikset fastholdes middelalderens tro på, at dette symbol indebærer beskyttelse. Krucifikset betyder for den nutidige kristentroende, at Gud er nærværende. Krucifikset bliver et symbol på, at man er i et tilgivelsens rum. Samtidig bliver krucifikset i skolelokalet og andre offentlige rum, som vi for eksempel ser det i Italien, også tegn på et kulturelt tilhørsforhold. Korset symboliserer slet og ret kristendommen som kulturgrundlag og værdi.

Derfor har man hidtil i Syd- og Mellemeuropa med selvfølgelighed haft et krucifiks hængende på væggen både i offentlige lokaler og i hjemmene.