Militant kristendom

Kristendommen står for mange mennesker som en religion, der prædiker fred og næstekærlighed. Dog har den kristne kirke også en blodig historie, og visse steder myrder man stadig i Jesu navn. Korstogene står som et eksempel på en voldelig sammenblanding af religion og politik og viser, hvor stor magt pavedømmet havde.

Der bliver jævnligt talt om fundamentalister, ofte i forbindelse med vold. Religiøs fundamentalisme består egentlig blot i, at man til punkt og prikke holder sig til religionens fundament. For kristendommens vedkommende er dette fundament Bibelen. Imidlertid bruges begrebet fundamentalisme i dag i mange forskellige betydninger. Når vi i det efterfølgende taler om radikal kristendom, mener vi den form for kristendom, der sætter dagsordenen for alle forhold i livet, og hvor målet helliger midlet i en sådan grad at voldsanvendelse bliver legitimt.

I flere lande er der kristne militser, og dele af den kirkelige højrefløj i USA sættes også i forbindelse med vold. Den radikale, kristne vold kan også antage en helt anden form; at man gør vold på sig selv. Dette har været kendt tilbage i kirkens historie som en afsporet form for askese ? det vil sige afholdenhed fra visse ting i livet. Kendt fra middelalderen er flagellanterne, som kommer af det latinske ord flagellare, der betyder at piske. De piskede sig selv til blods for at sone verdens synd Noget lignende foregår stadig på Filippinerne. Her er der hvert år nogle kristne, som lader sig korsfæste for at vise deres tilhørsforhold til Kristus.

Bibelen

Størstedelen af de kristne ser Jesus som en fredsstifter. Men nogle bruger ham til at retfærdiggøre brugen af vold. Oprindeligt forventede jøderne, at Messias kom som en stor konge, der skulle føre folket til sejr. Men Jesus forkynder ikke sejr i krig. Det er kristendommens evangelium, der skal sejre, og derfor udsendte han sine disciple til kristen mission i hele verden, Matt 28,19. Han lærer dem også at elske fjenderne Matt 5,44 og at vende den anden kind til, hvis nogen gør dem ondt Matt 5,39.

Men der lyder også hårdere ord fra Jesu mund. Han er klar over, at disciplene vil møde modstand, når de missionerer - også fysisk modstand. Derfor siger han i Matt 10.34: ?Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.? Kristne retninger verden over tolker dette tekststed forskelligt. De radikale kristne bruger det til at retfærdiggøre vold.

Korstogene

I perioden fra 1096 til 1270 var der otte store korstog. Korstogene var egentlig en kombination af pilgrimsrejser og krigstogter med det formål at befri Jerusalem fra muslimernes herredømme. På vej ned gennem Europa begik korsfarerne historiens første, større jødeforfølgelse. Jøderne blev beskyldt for at have slået Jesus ihjel og var derfor forhadte.

I 1099 erobrede de kristne Jerusalem. Byen skiftede dog mellem at være under muslimsk og kristent herredømme, indtil muslimerne løb af med sejren i 1244.

De senere korstog gik ikke til Jerusalem. De var derimod rettet mod kættere og pavemagtens politiske fjender i Europa. Kirken lovede disse korsfarere samme syndsforladelse som korsfarerne til Jerusalem, hvis de drog afsted for at bekæmpe disse "indre fjender".

Højreorienterede, kristne bevægelser i USA

I USA findes en række højreekstremistiske organisationer med kirkeligt klingende navne, som udfører deres sag i kristendommens navn. Nogle af dem er åbenlyst aggressive. Typisk ser organisationernes hjemmesider pæne ud, men det pæne ydre viser sig ofte at dække over ekstreme holdninger.

Et eksempel på en ekstrem gruppe er Ku Klux Klan (KKK), som blev dannet i 1886. Deres mål var at bevare den hvide amerikanske race og modarbejde den sorte befolknings indflydelse og frigørelse. De blev kendt for deres hvide dragter, brændende kors samt vold og trusler mod den sorte befolkning. Et af deres vigtigste symboler er en bloddråbe. Den symboliserer, at Kristus døde og gav sit blod for den hvide befolkning og det rene blod.

KKK eksisterer stadig. De forsøger at komme af med deres gamle image og hævder, at de varetager "den amerikanske arv?. Der er flere hjemmesider, der hævder at være den officielle KKK hjemmeside i USA. Dette skyldes, at KKK egentlig altid har været en sammenslutning af flere forskellige grupper.

Kirken Westboro Baptist Church har som hovedformål at modarbejde homoseksualitet, som de ser som en stor synd. De går hårdt imod særligt Sverige, fordi landets love forsvarer de homoseksuelles rettigheder. WBC ser flodbølgen i Asien som Guds straf over de svenske sexturister, som opholdt sig i Asien. Samtidig beder de til Gud om, at der må komme en endnu større flodbølge, som skal udslette hele USA på grund af landets ugudelighed.

Grupperne har hver deres mærkesag. Eksempelvis mener Foreningen Kenneth Copeland Ministries, KCM, at det er nødvendigt at slå børn for at opdrage dem, og at Harry Potter-bøgerne er skadelige. Og Christian Patriots, der opstod i 1970?erne er imod raceintegration og skat. Specielt jøderne er deres altoverskyggende fjende.

Beslægtet med de højreorienterede kristne grupper er abortmodstanderne. Mange af disse organisationer er funderet på et kristent grundlag og bygger på et menneskesyn, der siger, at så snart der opstår liv, er det et menneske, og derfor er det forkert at fjerne det igen. Det er svært at lokalisere, hvilke af disse grupper, der er voldelige, eftersom de selvsagt ikke reklamerer med det Men det er et faktum, at USAs abortlæger og -klinikker ofte er udsat for attentater og i enkelte tilfælde mord, udført af abortmodstandere.

Mange anti-abort organisationer er dog konsekvent imod enhver form for vold. Det er eksempelvis tilfældet med den danske gruppe Retten til liv.

Kristne militser

Rundt om i verden er der forskellige kristne militser. De eksisterer ofte i lande præget af konstant uro, social ulighed og borgerkrig. De kæmper mod andre religiøse militser, andre nationer eller politiske modstandere.

I Libanon er den kristne milits tilknyttet den politiske højrefløj. Landet har i flere omgange været plaget af uroligheder og borgerkrig. Falangisterne, som den kristne milits kalder sig, begik i 1982 massakrer på flygtningelejrene Sabra og Chantila og sættes også i forbindelse med flere andre massakrer på uskyldige civile.

Bevægelsen Lords Resistance Army er en militant oprørsgruppe, som virker i grænseområdet mellem Sudan og Uganda. Målet for gruppen er at overtage magten i Uganda og at lede landet efter Bibelens Ti Bud. Midlet er vold. Bevægelsen kidnapper børn for at gøre dem til soldater i deres hær.

I Nigeria er der stadige sammenstød mellem muslimske og kristne militser. En af årsagerne er, at muslimerne i 2002 indførte islamisk dødsstraf, som strider mod Nigerias føderale lov. En anden årsag er stridigheder om jord og territorier.

Også i Nordirland kæmper kristne grupper en militant, politisk kamp. Katolikkerne er nationalister og ønsker, at Nordirland skal være en del af et samlet Irland. Protestanterne vil derimod fastholde unionen med Storbritannien. Det har resulteret i mange og hårde kampe imellem de to grupper, hvis uenigheder har både kulturelle, politiske og religiøse årsager.

Den retfærdige vold

Spørgsmålet om, hvorvidt kristen vold eller kristen krig kan retfærdiggøres, har været diskuteret langt tilbage i kirkens historie, blandt andet af kirkefaderen Augustin. Han opsatte følgende kriterier:

  1. Målet må være genoprettelse af freden
  2. Krigen skal føres med mådehold
  3. Grundholdningen må altid være den kristne næstekærlighed
  4. Krigen må kun besluttes og føres af den retmæssige autoritet
  5. Retfærdigheden skal bevares; hævn, grusomheder og repressalier skal udelukkes

Reglerne kan synes bøjelige og rejser ligeså mange spørgsmål, som de besvarer. Hvad vil det eksempelvis sige at føre krig med mådehold? Hvem er den rette autoritet? Og hvad er retfærdighed egentlig? Diskussionen fortsætter ? og det samme gør den religiøse vold.

Opgaver

  1. Kan en krig ifølge kristendommen retfærdiggøres?
  2. Hvor stor magt tror du/I at paven har i dag?
  3. Er abort et kristent spørgsmål?
  4. Giver Augustins ?krigsregler? mening?
  5. Er religion og politik adskilt på verdensbasis?