Paven står kun til regnskab for Gud

Paven er den religiøse bannerfører for en milliard katolikker verden over. Her ses Benedikt XVI, som var pave fra 2005-2013. Foto: Arkiv

Paven anses som Sankt Peters efterfølger og er som den katolske kirkes øverste leder den religiøse bannerfører for en milliard mennesker verden over. Han tilskrives at være ufejlbarlig, når han taler ex cathedra - det vil sige, når han taler fra lærestolen

Ordet pave, eller papa, som man siger på italiensk, betyder far. Denne slags far er i modsætning til den langt mere almindelige papà med tryk på sidste stavelse en yderst indflydelsesrig person som den romersk-katolske kirkes øverste biskop og enevældige leder.

En milliard mennesker verden over lytter til ham og følger i hans åndelige fodspor, inklusive højtrangerende kardinaler og præster. En farlig enevældig trone, mener flere kritiske, katolske organisationer.

Paven er Kristi stedfortræder

Paven har fuld magt inden for den katolske kirke og Vatikanstatens grænser i Rom. Med sine rådgivere i kurien og den rådgivende forsamling Det Hellige Kardinalkollegium på sidelinien kan han enevældigt træffe beslutninger for den katolske kirke.

Paven ses som intet mindre end Kristi stedfortræder på jorden, og hans indflydelse er proportional med denne opfattelse. På Det første Vatikankoncil i 1869-1870 fik pave Pius IX fastlået, at pavens magt var højest, uindskrænket, almindelig og umiddelbar og ikke underlagt nogen højere menneskelig myndighed. Persondyrkelsen af paven som romerkirkens enevældige hersker satte hermed for alvor ind - han stod herefter dybest set kun til regnskab over for Gud.

Ved Det andet Vatikankoncil i 1962-1965 åbnede pave Johannes XXIII, også kaldet den gode pave, op for en modernisering af den katolske kirkes teologi og liturgi. Hans efterfølgere Paul VI, Johannes Paul II og den nuværende pave Benedikt XVI har dog ikke ønsket denne modernisering i forhold til emner som for eksempel abort, prævention og kvindelige præster.

Pave Benedikt XVI og ordets magt

At paven er den, der har det sidste ord, somme tider med kardinalerne som formidlere, findes der mange - også kontroversielle - eksempler på.

Verden glippede for eksempel med øjnene af forbavselse over den brasilianske ærkebiskop Jose Cardoso Sobrinhos beslutning om at ekskommunikere (udstøde af kirken, red.) to brasilianske læger i 2009. De havde foretaget en abort på en kun niårig pige, efter at hun var blevet gravid med tvillinger ved voldtægt fra sin stedfar. Vatikanet bakkede op om ærkebiskoppen:

- Det er en trist sag, men det virkelige problem er, at tvillingerne var to uskyldige personer, som havde ret til at leve og ikke kunne udryddes. Livet skal altid beskyttes, sagde kardinal Giovanni Battista Re til den italienske avis La Stampa.

I Italien har en anden kontroversiel sag mellem kirken og etikken holdt sindene i kog i årevis. Den handler om pigen Eluana Englaro, som blev holdt kunstigt i liv efter en bilulykke i 1992. Vatikanet sagde nej til aktiv dødshjælp, mens pigens familie kæmpede i 17 år for at få lov at slukke for respiratoren. I februar 2009 gav landets højeste domstol endelig sin godkendelse til dette, hvilket nær havde kastet Italien ud i en konstitutionel krise. Pavens ord griber på den måde langt ind det enkelte menneskes liv.

De pavelige paroler var også indblandet i folkeafstemningen om kunstig befrugtning, som fandt sted i 2005. Paven godkendte en opfordring fra biskopperne til boykot af en lempelse af loven, og kirken opfordrede dermed direkte italierne til at undlade at stemme for den. Folket tog paven på ordet, og valgdeltagelsen på kun 25,9% fik lovforslaget til at falde. Hermed blandede Vatikanet sig direkte i italiensk politik.

Sankt Peters nøgler

Historisk set bygger pavens vældige indflydelse på Jesu tilkendelse af den såkaldte nøglemagt til apostlen Peter. Apostlen Peter var den første pave, og Benedikt XVI er således hans efterfølger som kirkens øverste autoritet. Denne pavelige arvefølge kaldes den apostolske succession. Den bygger på den ubrudte række af biskopper i den katolske kirke, der er blevet præsteviet gennem en håndspålæggelse, som siges at kunne føres direkte tilbage til apostlen Peter.

Peter bekender i Matthæusevangeliet sin tro på, at Jesus er Kristus, hvortil Jesus svarer, at Peter er den klippe, hvorpå han vil bygge sin kirke. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, siger Jesus til ham (Matt. 16, 13-19). Denne "nøglemagt" handler efter den katolske kirkes opfattelse både om myndigheden til at tilgive synder og til at lede den katolske kirke.

Pavens ufejlbarlighed

Men er paven ufejlbarlig som apostlen Peters efterfølger? Dette spørgsmål stillede romersk-katolske kardinaler og biskopper fra hele verden sig selv under Det første Vatikankoncil. Det viste sig, at der var ret stor uenighed om, hvorvidt paven kunne betegnes som sådan. Det endte med, at man blev enige om, at hans udtalelser og afgørelser er ufejlbarlige, når han taler ex cathedra (fra lærestolen, red.) og dermed udsteder en formel bekendtgørelse om tro og moral.

Det er dog kun sket meget få gange, at en pave har udtalt sig ex cathedra, som for eksempel i 1950, da Pius XII offentliggjorde dogmet om "Marias optagelse i himlen". Det meste af det, som paven udtaler sig om, anses ikke for at være ufejlbarligt. Det gælder eksempelvis rundskrivelser og prædikener, som anskues som rådgivende eller retningsgivende for kirkens medlemmer.

Alligevel er paven som indehaver af Petersembedet den biskop, der varetager den højeste af alle poster i den katolske kirke og dermed har en ophøjet særposition. Omend ordet katolik er afledt af det græske katholikos, der betyder almindelig og universel, er der ikke noget almindeligt over Petersembedet. Pavens ord har magt over en milliard katolikker verden over.

Kristiske, katolske røster

Kristi stedfortræder eller ej flere kritiske røster fra organisationer, der ønsker den romersk-katolske kirke reformeret, taler stadig højere og højere. Den verdensomspændende katolske organisation We Are Church, der blev etableret i 1996, agiterer eksempelvis for fornyelse af kirken i foreløbig 43 lande kloden over. Bevægelsen arbejder også for dialog og åbenhed i den katolske kirke i Danmark under navnet Vi Er Også Kirken.

Association for the Rights of Catholics in the Church og Call to Action sigter også mod en større grad af demokrati i kirken, mens Womens Ordination vil have kvindelige præster ansat i den totalt mandsdominerede kirke.

Alle organisationerne er enige om, at den gevaldige tillidskrise, som den katolske kirke for tiden befinder i på grund af børnemisbrugssagerne, kun kan løses ved, at hele det klerikale system reformeres. Med pave Benedikt XVI i Den Hellige Stol er det dog ikke sandsynligt.