Sådan foregår et menighedsrådsvalg

Valgret til menighedsrådsvalg har enhver, som er medlem af folkekirken og er fyldt 18 år, har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i kongeriget uafbrudt i mindst et år. Enhver, der opfylder disse betingelser er samtidig også valgbar og kan opstille til valget. Her er det menighedsrådsvalg i Brejning Sogn. Foto: Tommy Kofoed/Ritzau Scanpix

I november er det igen tid til menighedsrådsvalg de steder i landet, hvor man forsøger sig med en to-årig valgperiode. Ofte vil de nye råd være valgt lang tid før valgdagen. Så hvordan foregår et menighedsrådsvalg? Få overblik her

Den 13. november er det menighedsrådsvalg i de 152 af landets sogne, som følger en ny prøveordning med kortere valgperiode.

Vi ser i det følgende på, hvordan et menighedsrådsvalg egentlig forløber, og hvorfor det mange steder bliver afgjort før valgdagen oprinder.

Hvad er et menighedsråd?
I 1903 blev ordningen med menighedsråd indført. Hidtil havde forholdet mellem stat og kirke blot været et tosidet forhold, det vil sige et forhold mellem statsmagten og dens ansatte biskopper og præster. Nu blev forholdet tresidet, idet folkekirkens medlemmer fik indflydelse via menighedsråd.

Der er i dag 1.748 menighedsråd og 14.881 menighedsrådsmedlemmer (tal fra 2016).

Menighedsrådene er valgt for fire år ad gangen. Men en ny forsøgsordning har gjort det muligt nogle steder at forkorte valgperioden til to år for at gøre det mere attraktivt eller overskueligt at stille op til rådet. 152 sogne har valgt at benytte sig af tiltaget, og det er disse sogne, som skal til valg i år.

Menighedsrådet består af 5 til 15 medlemmer. Rådet har en række opgaver: De planlægger de aktiviteter, der skal ske i den lokale sognekirke eller sognegård. Det kan være aktiviteter for børn og unge, foredragsaftener, kirkelig undervisning, koncerter, særlige møder for ældre og så videre.

Endvidere planlægger rådet gudstjenesterne i kirken, administrerer kirkens ejendomme og sørger for vedligeholdelse, sørger for budget og regnskab og bestemmer hvad den lokale kirkes penge skal bruges til.

Endelig ansætter menighedsrådet alle kirkens ansatte og leder deres arbejde. Sognets præster er dog undtaget, da de er ansat af Kirkeministeriet. Men det er det lokale menighedsråd, der indstiller sognets præster til ansættelse og derfor spiller de også en væsentlig rolle i ansættelsen af nye præster.

Orienteringsmødet
Det ordinære valg til menighedsrådet foregår den 2. tirsdag i november måned, det vil i år sige den 13. november.

Som det første skridt frem mod valget afholder menighedsrådet et offentligt møde, et orienteringsmøde senest 8 uger før valgdagen. I år skal orienteringsmøderne derfor være afholdt inden den 18. september.

Ved orienteringsmødet fortæller menighedsrådet de fremmødte om rådets arbejde i den valgperiode, der er gået. Samtidig redegør rådet også for de opgaver, der ligger foran. Dernæst gennemgår man så reglerne for opstilling af kandidater, hvilket varetages af den valgbestyrelse på 3 medlemmer, som menighedsrådet allerede har udpeget af sin midte ved konstitueringen efter sidste valg.

I forlængelse af dette møde plejer de fleste menighedsråd at udarbejde en kandidatliste, hvor personer bringes i forslag til valg. Kandidatlisten skal underskrives af mindst 5 og højst 15 stillere - altså folk, som bakker op om kandidaterne.

Kandidatlisten skal indeholde kandidaternes navn, bopæl og personnummer. Det samme gælder stillerne. Er der ikke indkommet andre kandidatlister senest fire uger før valgdagen, bortfalder valget. Dette kaldes også et aftalevalg, og afstemningen kan i fred og ro aflyses. I 2012 skete det i cirka 95 procent af sognene.

Men hvis der er opstillet to eller flere lister, skal valget afgøres som et afstemningsvalg.

Afstemningen
Hvem kan så stemme til menighedsrådene? Valgret har enhver, som er medlem af folkekirken og er fyldt 18 år, har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i kongeriget uafbrudt i mindst et år.

Enhver, der opfylder disse betingelser er samtidig også valgbar og kan stille op som kandidat til rådet.

Selve afstemningen udløses ved, at der er indgivet mere en én kandidatliste til valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen udarbejder så en valgliste, hvilket naturligvis sker med hjælp fra den kommunale administration. Ved selve valget, som i år finder sted tirsdag den 13. november, møder man personligt op på valgstedet. Dog kan der forud afgives brevstemme.

Afstemningen er, som ved folketings- og kommunevalg, skriftlig og hemmelig. Man afgiver enten sin stemme på en liste eller på en af de personer, som er på listen. Valget opgøres som et forholdstalsvalg, og de kandidater, der ikke opnår valg, betragtes så som stedfortrædere for de valgte på samme liste.

Et særligt forhold gælder de steder, hvor flere sogne er samlet i et fælles menighedsråd. Her foretages valget sognevis og med særlige kandidatlister for hvert af sognene under ledelse af den fælles valgbestyrelse.

Hvis valget resulterer i, at der ikke er valgt nok medlemmer til det nye menighedsråd, bestemmer biskoppen, om menighedsrådet skal dannes af de valgte plus præsten, eller om der skal udskrives et supplerende valg, så menighedsrådet kan blive fuldtalligt.

Har det været helt umuligt at finde et menighedsråd, fordi ingen ville stille op, kan der udskrives et nyt valg. Fører det heller ikke til noget, mister sognet sin indstillingsret ved præstevalg, og biskoppen kan beslutte at overgive menighedsrådsfunktionerne til et andet menighedsråd.

Konstituering af det nye menighedsråd
Det næste skridt for de nyvalgte råd er, at de skal konstituere sig. Det sker ved et offentligt menighedsrådsmøde, hvor sognets præst(er) og medarbejderrepræsentanten deltager. Dette konstitueringsmøde skal være afholdt før første søndag i advent, idet rådets funktionsperiode regnes fra første søndag i advent, hvor det nye kirkeår begynder.

Det konstituerende møde kan først holdes, når alle kandidater er valgt, og når valgbestyrelsen har kontrolleret, at alle de valgte opfylder kriterierne til at være valgbare.

På selve mødet afgiver de valgte medlemmer menighedsrådsløftet, og derefter går de igang med at fordele de faste poster, der er i et menighedsråd: Formand, næstformand, kontaktperson til de ansatte, kasserer og kirkeværge. Der nedsættes også udvalg for forskellige aktiviteter og fokusområder i sognet.

Herfter skal den nyvalgte formand skrive en indberetning til stiftet om fordelingen af posterne i rådet. Ved den første faste gudstjeneste efter det konstituerende møde bekendtgør præsten resultatet af valget og konstitueringen. Den nyvalgte formand bekendtgør tilsvarende resultatet i den lokale presse.

Og så kan arbejdet begynde.

Artiklen blev oprindeligt udgivet den 1. september 2016. Den er senest redigeret den 18. september 2018.