Katolikker fejrer jomfru Marias optagelse i himlen

Den 15. august hvert år fejrer millioner af katolikker jomfru Marias optagelse i himlen. Her ses kristne egyptiske koptere i sidste års Jomfru Maria-fejringsprocession til ære for hendes optagelse i himlen. Foto: REUTERS/Amr Dalsh

I den romersk-katolske kirke fejrer man den 15. august, at Maria blev optaget i himlen. Det gjorde hun som den første efter Jesus, fordi hun ifølge katolicismen er født uden synd

Historisk set har Maria-figuren ændret sig gennem tiden, men Jesu moder har altid været vigtig i især den romersk-katolske tradition, da hun for katolikkerne er det første menneske efter Jesus, der blev optaget i himlen. 

Dagen den 15. august anses af katolske og ortodokse kristne for den dag, hvor Maria får en plads i himlen.

Dermed blev hun fra officiel kirkelig side tildelt en særstatus som det første menneske i himlen. Katolikker bruger ikke udtrykket "himmelfart", men "optagelse" i himlen, i forbindelse med Maria, og man mener, hun blev hentet til himlen på sin dødsdag. 

Marias optagelse i himlen er et relativt nyt dogme i den romersk-katolske kirke. Dogmet bygger på forestillinger om himmelfart tilbage fra 300-tallet. For katolikker er jomfru Maria så tæt på Gud, at hun kan gå i forbøn for mennesker. 

I den romersk-katolske kirke er Maria født som menneske, men Gud har holdt hende fri fra arvesynden. Hun er derfor ikke berørt af arvesynden som alle andre mennesker. Dogmet om uplettet undfangelse blev formuleret af Pave Pius IX i 1854, og det er dette dogme, der ligger til grund for Marias optagelse i himlen. 

Selvom Maria er menneske, får hun som den første plads i himlen, fordi hun er uden synd. Legenden fortæller, at Jesus på Marias dødsdag kom og hentede hendes sjæl på en sky af lys. Marias legeme var endnu tre dage på jorden, før Jesus med en engleskare også hentede hendes legeme, sådan at jomfru Maria nu har sjæl og legeme forenet i himlen 

Der er fire dogmer tilknyttet jomfru Maria i den romersk-katolske kirke: 

  • Maria er Gudsmoder 
  • Maria har født Jesus som jomfru
  • Maria er født uden arvesynd
  • Maria er optaget i himlen som det første menneske efter Jesus og er nu i himlen med både sjæl og legeme

Det er især de sidste to dogmer, der adskiller den romersk-katolske kirke fra den protestantiske kirke og den ortodokse kirke. 

I den romersk-katolske kirke bliver jomfru Maria fejret på mange fester og mindedage i løbet af året. Fire af fejringerne relaterer sig til hver deres Maria-dogme:

  • Festen for Maria som Gudsføderske (1. januar)
  • Marias Bebudelsesdag (25. marts). Dagen er i den katolske kalender også kendt under Herrens Bebudelse og er derfor også en Kristus-fejring
  • Festen for Marias uplettede undfangelse (8. december)
  • Jomfru Marias optagelse i himlen (15. august)

Festdagene markeres ved at have en særlig liturgi i kirken, og dagene er store fester i den romersk-katolske kirke. Men også i den ortodokse kirke og den protestantiske kirke er der dage tilegnet Maria. 

Marias Bebudelsesdag den 25. marts er for eksempel også en del af det protestantiske kalenderår. Jesu mor Maria har sine egne mærkedage.

Maria som helbreder

Maria symboliserer den moderlige og kvindelige side af den kristne tro, som i den romersk-katolske tradition dyrkes særligt meget. Her tillægges jomfru Maria især værdi, fordi hun med sit liv peger på Jesus som den opofrende moder.

Derudover er hun blevet tillagt mange egenskaber både i forbindelse med helbredelse og frugtbarhed, hvilket mange traditioner herhjemme også vidner om.

I den danske flora har vi flere planter opkaldt efter jomfru Maria som for eksempel Mariatidsel (Silybum marianum) og madonnalilje (Lilium candidum), der er blevet brugt som lægeplanter.

Artiklen udkom første gang i 2014 og er blevet opdateret i 2015.