Kender du disse 10 berømte helgener?

Laurentius er en af historiens mest berømte helgener. Han gav kirkens skatter til de fattige, og derfor blev han ristet til døde. Derfor ser man ofte en stegerist på afbildninger af ham. Foto: Wikimedia

Nogle opgav alt for deres tro. Andre har præget kirkehistorien med deres liv og banebrydende tanker. Læs her om 10 af de mennesker, der bliver æret som helgener i den katolske kirke

1. Jomfru Maria

Englen Gabriel viste sig ifølge Lukasevangeliet (kapitel 1) for Maria, som var forlovet med tømreren Josef fra Nazareth. Englen sagde, at hun ved Helligåndens kraft skulle blive gravid og føde Guds søn, Jesus. Maria accepterede opgaven med ordene: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord".

På grund af en folketælling tog Maria og Josef til Betlehem, hvor Jesus blev født. Senere vendte familien tilbage til Nazareth.

Ifølge Johannesevangeliet var Maria sammen med sin søn gæst ved brylluppet i Kana. Der udførte han på hendes foranledning sit første offentlige mirakel, da han gjorde vand til vin.

Da Jesus hang på korset, bad han apostlen Johannes om at tage sig af Maria som sin mor, og Maria om at betragte Johannes som sin søn.

Den katolske kirke lærer, at Maria var fritaget for arvesynden (den ubesmittede undfangelse), at hun aldrig syndede, at hun forblev jomfru hele livet, og at Gud har optaget hende i Himlen. Katolikkerne ærer Jomfru Maria som Guds moder, beder om hendes forbøn og betragter hende som et forbillede, fordi hun gjorde Guds vilje.

Millioner af mennesker valfarter hvert år til steder, hvor de tror, at Jomfru Maria har åbenbaret sig. De mest kendte er Lourdes i Frankrig og Fatima i Portugal.

2. Frans af Assisi

Frans (1182-1226) var søn af en rig klædehandler. Som ung levede han et sorgløst liv med luksus og fester i hjembyen Assisi. Da han som 20-årig var soldat i krigen mellem Assisi og nabobyen Perugia, blev han taget til fange. Han sad fængslet i et år, og imens blev han syg og begyndte at tage sin tro mere alvorligt.

Da Frans var blevet løsladt, begyndte han gradvist at vise interesse for at hjælpe de syge og fattige.

Til sidst besluttede han at leve bogstaveligt efter Jesu ord: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" (Matthæusevangeliet 19,21).

Frans brød med sin rige far og opgav sit tidligere liv for at leve frivilligt i fattigdom og askese. Han klædte sig i laset tøj, levede af at tigge og udføre enkelt, manuelt arbejde og var i perioder omvandrende prædikant.

Andre mænd sluttede sig til ham, og efterhånden udviklede deres fællesskab sig til franciskanerordenen. Den blev godkendt af paven i 1210 og bredte sig hurtigt til det meste af Europa. Sammen med den hellige Klara af Assisi grundlagde Frans også en orden for kvinder. Hans måde at leve efter evangeliet på har været til inspiration for utallige mennesker sidenhen.

Frans tog med korsfarerne til Egypten for at missionere blandt muslimerne. Han havde ikke det store held med sin mission, men han nåede at besøge sultanen i Egypten, som han gjorde et stort indtryk på. Derefter tog han på et par måneders pilgrimsrejse i Det hellige Land.

I de sidste år af sit liv overlod han ledelsen af ordenen til andre. To år før sin død modtog han Kristi sårmærker (stigmata). Han blev syg og blind, og han døde i en alder af 45 år. Han blev helgenkåret allerede to år efter sin død.

Frans er blandt andet kendt for sin kærlighed til Guds skaberværk, som han udtrykte i Solsangen. Han er skytshelgen for dyr, miljøet, økologi og Italien. Byen San Francisco er opkaldt efter ham.

3. Thérèse af Lisieux

Thérèse Martin (1873-1897) blev født i en dybt religiøs familie i Nordfrankrig. Familiens fem døtre blev alle nonner, og Thérèse indtrådte i karmeliterklostret i Lisieux allerede som 15-årig. Der levede hun et stille og begivenhedsløst liv med bøn og arbejde, indtil hun fik tuberkulose og døde som 24-årig.

Når Thérèse alligevel er blevet en af de mest populære helgener i nyere tid, skyldes det den selvbiografi, som klostrets priorinde fik hende til at skrive, og som blev redigeret og udgivet efter Thérèses død. Bogen blev en stor bestseller på grund af Thérèses enkle spiritualitet og budskab om "den lille vej" til Gud: Livet som kristen handler først og fremmest om at acceptere sin egen svaghed og om at stole på Guds kærlighed. Det gælder ikke om at udføre store, heroiske gerninger, men om at gøre de små ting i hverdagen med stor kærlighed til Gud.

Da bogen var udkommet, blev Thérèse hurtigt berømt. Hun blev helgenkåret i 1925, og i 1997 udnævnte pave Johannes Paul II hende til kirkelærer, en ærestitel, der betyder, at hun har ydet et vigtigt bidrag den katolske kirkes lære.

Thérèse kaldes også for "den lille blomst". Hun er skytshelgen for missionærer. Hendes forældre, Louis og Zélie Martin, blev saligkåret i 2008.

4. Ignatius af Loyola

Ignatius af Loyola (1491-1556) var søn af en baskisk adelsmand og begyndte sin karriere som soldat. I 1517 var han med i et slag, hvor han blev såret i benet af en kanonkugle og var nødt til at ligge i sengen i flere måneder. Mens han kom sig, begyndte han at læse beretninger om Kristus og helgenernes liv, og han blev efterhånden overbevist om, at han hellere ville efterligne helgenerne og tjene Gud end at være soldat.

Efter sin omvendelse levede han først i en periode et asketisk liv som eneboer og tog på pilgrimsrejse til Jerusalem. Så besluttede han at studere og blive præst for at kunne "hjælpe sjæle". Mens han læste i Paris, aflagde han i 1534 sammen med seks venner løfter om at leve i kyskhed og fattigdom og at tjene kirken. Tre år senere mødtes gruppen igen og tog til Rom, hvor de tilbød paven deres tjeneste. De aflagde løfter om lydighed og om at stå til rådighed for paven hvor som helst og når som helst, og i 1540 blev de godkendt som orden.

Det var begyndelsen til Jesu Selskab eller jesuiterordenen, som blev kendt for sine skoler og universiteter og for sin missionsindsats i store dele af verden. Den adskilte sig fra andre ordener ved, at medlemmerne hverken skulle bo i et kloster, gå i ordensdragt eller bede tidebøn sammen. På den måde kunne jesuitterne være fleksible og stå til rådighed der, hvor der var brug for dem.

Ignatius brugte de sidste femten år af sit liv på at styre og vejlede den nye orden og sende missionærer til fjerne egne af verden. Han var også åndelig vejleder og udgav i 1548 den indflydelsesrige åndelige klassiker "Exercitiebogen". Da han døde, var der over 1000 jesuitter i verden. I dag er der 18.000.

Ud over jesuiterordenen er Ignatius også skytshelgen for uddannelse, soldater og retræter.

5. Apostlen Peter

Peter (død ca. 64) og hans bror Andreas var fiskere på Galilæa Sø, da de mødte Jesus. Han lovede at gøre dem til "menneskefiskere", og de besluttede at følge ham (Markusevangeliet 1,17). Peter hed egentlig Simon, men Jesus gav ham navnet Kefas, der betyder "klippe" og via græsk blev til "Peter" på dansk (Matthæusevangeliet 16,18).

Peter er den af de tolv apostle, der er nævnt flest gange i Bibelen, og han står altid først i evangeliernes lister over apostlene. Han var en af de tre, som Jesus tog med til Forklarelsen på Bjerget (Matthæusevangeliet kapitel 17).

Ifølge Mattæusevangeliet kapitel 16 bekendte Peter, at Jesus var Kristus, hvorefter Jesus sagde, at han ville give ham "himmerigets nøgler" og "magt til at binde og løse".

Langfredag fornægtede Peter Jesus tre gange overfor de jødiske ypperstepræsters tjenere, men han var den første apostel, som Jesus viste sig for efter opstandelsen. Som konsekvens af fornægtelsen bad den opstandne Jesus ham om at bekræfte sin kærlighed til ham tre gange. Herefter bekræftede Jesus Peters ledende position ved at sige: "Vogt mine lam!" og "Vær hyrde for mine får!" (Johannesevangeliet 21,15-19).

Ifølge Apostlenes Gerninger havde Peter en ledende stilling blandt de første kristne. Han prædikede, udførte mirakler og tog afgørende beslutninger. Han foretog også missionsrejser, og ifølge traditionen tog han til Rom, hvor han døde som martyr. Katolikkerne betragter paven som Peters efterfølger.

Peter er blandt meget andet skytshelgen for pavedømmet, fiskere, bådebyggere og låsesmede. Den mest berømte kirke opkaldt efter ham er Peterskirken i Rom, som ifølge traditionen er bygget over hans grav.

6. Thomas Aquinas

Thomas (1225-1274) blev født ind i en adelsfamilie nær Aquino i Italien. Som dreng blev han uddannet i benediktinerklosteret Monte Cassino og som teenager ved universitetet i Napoli. Der blev han introduceret til Aristoteles' filosofi, som fik stor indflydelse på ham, og til den dengang nye dominikanerorden, som lagde stor vægt på studier og undervisning.

Som 19-årig besluttede han at blive dominikaner. Hans familie var imod, at han blev medlem af en orden, der levede af at tigge, så hans brødre bortførte ham og holdt ham indespærret i et års tid. Til sidst måtte familien dog acceptere hans valg og slippe ham fri. Derefter tog han til Paris, hvor han studerede hos den hellige Albert den Store.

Thomas brugte resten af sit liv på at prædike og undervise forskellige steder i Frankrig og Italien, og især på at studere og skrive. Hans mest berømte værk er Summa Theologica, en omfattende og systematisk fremstilling af den kristne teologi.

Han er den mest berømte skolastiske filosof, og hans tænkning har spillet en stor rolle i katolsk teologi, blandt andet på grund af hans tanker om forholdet mellem tro og fornuft. Ifølge Thomas er tro og fornuft adskilte, men ikke modsætninger, og eftersom de begge stammer fra Gud, kan de aldrig være i virkelig konflikt med hinanden.

Ud over sin intelligens var Thomas kendt for sin fromhed og ydmyghed. Han skrev flere salmer, som stadig bruges i den katolske kirke, og han er skytshelgen for teologer, filosoffer, universiteter og studerende.

7. Sankt Laurentius

Sankt Laurentius (død 258) er en af de mest berømte martyrer fra oldkirken. Man ved ikke meget om hans liv med sikkerhed, bortset fra at han var diakon i Rom under kejser Valerians kristenforfølgelser.

Den mest kendte historie om ham er, at han var ansvarlig for kirkens ejendele og for at hjælpe de fattige.

I forbindelse med kristenforfølgelserne gav bypræfekten ham besked på at aflevere kirkens skatte til kejseren. Laurentius brugte tre dage på at uddele så meget som muligt af kirkens ejendom til de fattige. Så samlede han en gruppe fattige, forældreløse børn, enker, syge og handicappede og fremstillede dem for præfekten, idet han sagde, "Her er kirkens skatte". Herefter blev han henrettet ved at blive brændt på en rist. Mens han lå på risten, skal han have sagt, "Vend mig, jeg er færdig på den ene side".

Nogle forskere mener, at det er mere sandsynligt, at han blev halshugget, da det var den mest almindelige romerske henrettelsesmetode på den tid. Men legenden om risten har gjort Laurentius til skytshelgen for kokke og komikere.

8. Thomas More

Thomas More (1478-1535) blev født i London som søn af en dommer. Han fulgte i faderens fodspor og fik en strålende karriere som jurist og politiker. Som dommer havde han ry for at være retfærdig og ubestikkelig. Han var også forfatter, og hans mest kendte værk er Utopia.

Privat var han kendt for sin lærdom og sit store vid. Han var også en kærlig familiefar og gav sine døtre en uddannelse, der var langt højere, end kvinder på den tid sædvanligvis havde mulighed for at få.

Hans karriere nåede sit højdepunkt, da Kong Henrik VIII i 1529 udnævnte ham til lordkansler. Han valgte dog at gå af allerede i 1532, fordi han var uenig i kongens ønske om at få ægteskabet med Katarina af Aragonien annulleret. Kongen ville giftes med Anne Boleyn, som han håbede kunne give ham en mandlig arving.

Ægteskabsstriden endte med, at kongen tog magten over kirken i England. Thomas More nægtede at aflægge en ed, der afviste pavens autoritet. Han blev sat i fængsel, og da han ikke ville anerkende kongen som den øverste leder af kirken, blev han til sidst anklaget for forræderi, dømt til døden og halshugget.

I retten understregede han, at han ikke kunne handle imod sin samvittighed, og på skafottet sagde han: "Jeg dør som kongens gode tjener, men først og fremmest som Guds".

Han er skytshelgen for jurister, politikere og embedsmænd.

9. Maximilian Kolbe

Maximilian Kolbe (1894-1941) var en polsk franciskanerpræst. Da Polen var blevet besat af tyskerne, var han med til at hjælpe flygtninge, deriblandt omkring 2000 jøder, i sit kloster. Han arbejdede også som radioamatør i kampen mod nazisterne. På grund af disse aktiviteter blev han deporteret til Auschwitz.

I juli 1941 blev 10 tilfældige fanger udvalgt til at sulte ihjel som straf for en fange, der var flygtet - dog viste det sig senere, at fangen var druknet i latrinen. Da en af de udvalgte fanger, Franciszek Gajowniczek, udtrykte sin fortvivlelse over, at han aldrig ville komme til at se sin kone og sine børn igen, tilbød Maximilian Kolbe frivilligt at tage hans plads og dø i stedet for ham.

Som præst så Kolbe det som sin opgave at hjælpe sine medfanger til det sidste. I sultebarakken opmuntrede han de andre fanger og forberedte dem på døden ved at synge og bede sammen med dem. Efter et par uger fik han og tre andre overlevende en dødelig indsprøjtning.

Franciszek Gajowniczek, som blev frelst, overlevede Auschwitz og døde først i 1995. Efter redningen fortalte han vidt og bredt om Kolbes mod og barmhjertighed.

Maximilian Kolbe er skytshelgen for journalister og fængselsindsatte.

10. Hildegard af Bingen

Hildegard (1098-1179) kom fra en adelig familie. Som barn blev hun givet til et benediktinerkloster, hvor hun lærte at læse og skrive. I 1136 valgte nonnerne hende som deres leder.

Hildegard havde et svagt helbred, men blev alligevel 80 år. Hun nåede blandt andet at grundlægge to klostre og at skrive bøger om medicin, naturen og forskellige religiøse emner.

Hun havde mystiske visioner, og hendes ry som profetinde gav hende tilnavnet "Rhinens Sibylle". Hendes visioner blev skrevet ned og godkendt af paven, som gav hende lov til at tale offentligt.

I den sidste del af sit liv rejste Hildegard meget rundt i Tyskland for at tale med folk, der ville høre hendes råd. Hun korresponderede også med mange mennesker, blandt andet med nogle af tidens mest magtfulde religiøse og verdslige ledere.

Derudover var hun kunstner, digter, skuespilforfatter og komponist, og hendes musik bliver stadig spillet.

Hildegard er altid blevet anset for at være en helgen, men hun er ikke blevet officielt helgenkåret.

I september 2010 indledte pave Benedikt XVI sin undervisningsserie om kirkehistoriens vigtigste kvinder med at tale om Hildegard. Han sammenfattede hendes betydning og hendes popularitet hos nutidens mennesker ved at sige: "Hun taler til os i dag med stor aktualitet med sin modige erkendelse af tidens tegn, med sin kærlighed til det skabte, med sin medicin, sin poesi og musik, og med sin kærlighed til Kristus og hans Kirke."

Artiklen blev oprindeligt udgivet den 2. marts 2011. Den er senest redigeret den 10. oktober 2018.

Frans af Assisi med stigmata er malet af Peter Paul Rubens. Foto: WIkimedia
Apostlen Peter er her vist med nøglen til himmerigets porte i sin hånd. Maleri af Rembrandt. Foto: Wikimedia
Hildegard af Bingen levede fra 1098-1179. Hun fik igennem hele sit liv visioner fra Gud, og ved et kirkemøde godkendte paven visionerne som sande og sendt fra Gud. Foto: Arkiv
Jomfru Maria betragtes som den katolske kirkes vigtigste helgen. Foto: Arkiv
Thérèse af Lieux fremhlvede, hvor vigtig nåden som begreb er - men holdt sin opdagelse inden for den katolske kirkes rammer. Foto: Wikimedia Commons
Ignatius af Loyola grundlagde den katolske jesuitterorden. Foto: Wikimedia
Thomas Aquinas er en munk fra det 13. århundrede, som formulerede fem gudsbeviser. Foto: Wikimedia
Laurentius var skattechef og diakon i Rom. En legende fortæller at han efter pavens død fordelte kirkens skatter til de fattige. For dette blev Laurentius langsomt stegt. Derfor kan man se en stegerist på billedet. Foto: Wikimedia
Den engelske politiker og statsmand Thomas More kom i karambolage med kongen, som han nægtede at aflægge ed til, og blev kastet i Tower of London og senere halshugget på Tower Hill. Foto: Wikimedia
Maximilian Kolbe var en polsk franciskanermunk, som døde i Auschwitz efter at have ofret sig for sine medfangers skyld. Han blev helgenkåret af pave Johannes Paul II. Foto: Wikimedia