Hvad er benediktinerordenen?

Bøn, studier og arbejde er centrale begreber i det benediktinske liv

Benedikt af Nursia (ca. 480-547) kom som ganske ung til Rom for at studere jura. Men han brød sig ikke om det hektiske liv i byen. Derfor søgte han øde steder, hvor han i stilhed kunne bede og meditere for at komme Gud nærmere.

Det blev baggrunden for hans berømte regel og for Benediktinerordenen, hvor bøn, studier og arbejde er centrale begreber.

LÆS OGSÅ: 5 katolske ordener

Bøn, studier og arbejde
Livet i Benediktinerordenen bygges op og bestemmes af bønnen, fordi Benedikt mente, at søgen efter Gud får det vigtigste udtryk i bønnen - både den fælles tidebøn og den individuelle bøn. Tidebønnen er hjertet i det benediktinske bønsliv: Syv gange daglig priser jeg dig, står der i Salme 119 vers 164, og det er baggrunden for de syv tidebønner, der bedes i løbet af et døgn.

Tidebønnerne består af salmer fra Det Gamle Testamente, læsninger fra Bibelen og kirkefædrene samt bønner. Disse tidebønnens elementer skifter fra dag til dag, og for salmernes vedkommende foreskriver Benedikts regel, at alle 150 salmer bedes i løbet af en uge.

LÆS OGSÅ: Tidebønner giver ro i hverdagen

Benedikt mente, at det var vigtigt for munkene at arbejde. Dels fordi det var nødvendigt for at skaffe føden. Dels fordi det havde en psykologisk værdi, fordi det bragte ligevægt og balance ind i et åndeligt menneskes liv.

Fattigdom, lydighed, cølibat og arbejde
Bøn, studier og arbejde er således integreret i munkenes liv. Men fattigdom, lydighed, cølibat og ydmyghed er også en del af Benedikts regel. Han mente, at fattigdom var vigtig, fordi dette at søge Gud er uforeneligt med at have begær efter jordiske ting, og fordi fattigdommen er evangelisk funderet.

LÆS OGSÅ: 10 kristne forbilleder for afholdenhed og selvvalgt fattigdom

Efter Benedikts opfattelse var lydigheden teologisk motiveret i menneskets grundsituation i forhold til Gud: For at du ved arbejdsom lydighed kan vende tilbage til Ham, som du i slap ulydighed var gået bort fra, skriver Benedikt.

Den benediktinske lydighed gælder Gud og den abbed, som Gud, efter Benedikts opfattelse, har indsat. Abbeden skal på sin side stræbe efter mere at blive elsket end frygtet. For over for Gud skal han på den yderste dag være ansvarlig for sin undervisning og sine handlinger.

Den benediktinske ydmyghed skal forstås på baggrund af Benedikts overbevisning om, at mennesket er skabt af Gud, og ydmygheden gælder kun Gud og ikke jordiske magthavere.

Benedikts åndelige udvikling
Benedikts regel er ikke skrevet på baggrund af abstrakt viden og abstrakte idéer, men er udsprunget af Benedikts egne erfaringer fra sit bønsliv og fra sit klosterliv med munkene. Og det var en udvikling, der begyndte, da Benedikt var omkring 20 år, hvor han bosatte han sig som eneboer i en grotte på bjerget Subiaco.

Her stiftede han bekendtskab med nogle munke, der opfordrede ham til at blive deres abbed. Han accepterede og flyttede til deres kloster. Nogle af munkene var dog utilfredse med de hårde krav, han stillede, hvorfor de prøvede at forgive ham.

Benedikt vendte derfor tilbage til Subiaco, hvorfra han efterhånden grundlagde 12 små klostre, og omkring år 529 oprettede han klostret på Monte Cassino, hvor han selv var leder. Dér udfærdigede han godt 10 år senere sin berømte regel, Regula Monachorum.

Benediktinerordenens udbredelse
Benedikts regel blev hurtigt taget i brug i mange klostre sammen med lokale regler og sædvaner. Fra år 800 blev reglen næsten enerådende indtil 1100-tallet. Ordenen lagde også vægt på mission, og Ansgar, der var benediktiner, kom således til Danmark år 826.

LÆS OGSÅ: Ansgar - Nordens apostel

Fra slutningen af 1000-tallet blev benediktinerne kritiseret for deres store rigdomme, og cisterciensere og augustinere vandt frem med deres krav om enkelhed og fattigdom.

Og fra 1200-tallet fik benediktinerne skarp konkurrence fra tiggermunkene dominikanerne, franciskanerne, karmeliterne. Som modtræk blev mange benediktinerklostre reformerede, og fra 1800-tallet blev Benediktinerordenen igen udbredt over store dele af verden.

LÆS OGSÅ: Augustinerordenen var den første katolske orden

Benediktinerinder
Der er også en orden for kvinder, benediktinerinderne, og den kan føre sine rødder tilbage til Benedikts tvillingesøster, Scholastica, og i de kvindelige klostre udviklede der sig et rigt åndeligt liv med mystikere som for eksempel Hildegard af Bingen (1098-1179).

Også abbedissen Lioba (700-780), der var med til at kristne Tyskland, er en kendt benediktinerinde.

Benediktinerordenen i dag
I dag er der på verdensplan omkring 9.100 mandlige og omkring 19.000 kvindelige ordensmedlemmer. Deres vigtigste opgave er, dengang som nu, den fælles tidebøn, studier og arbejde.

Også i nyere tid har benediktinerne grundlagt skoler, gymnasier og universiteter, især i Storbritannien og USA, og disse læreanstalter regnes for usædvanlig gode. Mange benediktinere arbejder i dag med åndelig vejledning og retræter, hvilket også fremgik af TV-udsendelsen Fyrre dage i kloster, der blev vist i dansk TV i 2005 og havde et højt seertal.

LÆS OGSÅ: Stilhedens munk blev breaking news

Benediktinerordenen i Danmark
I middelalderen var der mange benediktinerklostre i Danmark, men i forbindelse med reformationen blev de nedlagt. I dag er der to klostre for benediktinerinder. Det ene er Vor Frue Kloster, som ligger uden for Birkerød, og det andet er Sankt Lioba Kloster på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ:De katolske klostre i Danmark

Kilder:
www.denstoredanske.dk
www.newadvent.org
Bodil Busk Sørensen: Benedikt af Nursia. Alfa. 2008.
Christopher Jamison: At finde et helligt rum. Klostervisdom for moderne mennesker. Boedal 2006 (fra TV-serien Fyrre dage i kloster).