Cistercienserordenen blev grundlagt af benediktinermunke

MED BILLEDSERIE Cistercienserne ønskede at vende tilbage til den oprindelige ordens strenghed

Omkring år 800 kom der et vist forfald i mange benediktinske klostre, og der er mange årsager til dette forfald. Muslimerne hærgede både kirker og klostre, men det gjorde vikingerne også: Fra de nordiske folks raseri, frels os, Herre! lyder en liturgisk bøn fra denne periode.

Der er også indre årsager til dette forfald, idet mange klostre blev styret af uduelige ledere. Nogle arvede endog et abbedi eller købte det, hvorefter de stod i spidsen for et stort kloster uden at leve et munkeliv, som Benedikt af Nursia (cirka 480-547) havde foreskrevet det i sin regel. Derfor opstod der mange steder et ønske om en reform af ordenen.

LÆS OGSÅ: Benediktinerordenen er bærende for klosterlivet i Vesteuropa

Benediktinermunke bygger klostret Cîteaux
I 1075 ønskede benediktinerabbed Robert (1027-1110) fra klostret Molesmes at vende tilbage til den oprindelige ordens strenghed. Han prøvede, sammen med den engelske munk Stephen Harding (død 1134) og prior Albéric (død 1109), at overtale munkene til at vende tilbage til den oprindelige regel, men munkene ville ikke, og de bankede tilmed prior Albéric.

Efter nogle år udvandrede abbed Robert, prior Albéric og Stephen Harding sammen med 20 munke. De gik på må og få, indtil de kom til Cîteaux (latin: Cistercium). Her fik de tilladelse til at rydde en lille skov, hvorefter de byggede klostret Cîteaux, der stod færdigt i 1098.

I 1100 godkendte paven deres vedtægter, og munkene levede efter Benedikts regel, der beskriver den livsform, munkene bør have i deres fælles søgen efter Gud. Bøn, studier og arbejde er centrale begreber i Benedikts regel, ligesom fattigdom, lydighed, cølibat og ydmyghed også er af største betydning.

Munkene i Cîteaux havde en ren, enkel stil uden billeder og ornamentik. Dog havde de et malet kors, og kirken blev formet efter et latinsk kors, og de forenklede ceremonierne. Disse principper kom til at gælde for cistercienserordenen.

Bernhard af Clairvaux
I 1113 kom Bernhard af Clairvaux (1090-1153) med 30 venner og bankede på klosterporten, og han fik klostret til at blomstre. Det strømmede ind med nye novicer, og to år senere blev Bernhard udsendt til at grundlægge klostret i Clairvaux, hvor han blev abbed. Også dette kloster blomstrede, og der blev oprettet 68 datterklostre.

Selvom Bernhard ikke grundlagde klostret i Cîteaux, regnes han for cistercienserordenens grundlægger. Han lagde hovedvægten på det enkelte menneskes kærlighed til medmennesket og til Gud, og hans prædikener over Højsangen blev netop berømte som udtryk for cisterciensernes dybe åndelige liv i kærlighed til Gud og næsten.

LÆS OGSÅ:10 kærlighedscitater fra Højsangen

Bernhard blev inddraget i offentlige anliggender
Bernhard blev hurtigt kendt, og derfor blev han hurtigt inddraget i offentlige anliggender - på trods af, at han ikke selv ønskede dette. Han viste kærlig omsorg for munkene og folk uden for klostret, men han var også en hård modstander - blandt andet i sit angreb på den overflod, som nogle af kirkens mænd levede i:

Hvis I vil udøve en profets arbejde, sagde han til paven, har I mere brug for et lugejern end for et scepter. Ud fra dette var Bernhard en reformator, men han havde også en anden side: Jeg tror for at kunne erfare, skrev han og indvarslede med dette en drejning mod en subjektiv, ja individualistisk fromhed, der begyndte at dukke op i Europa.

I 1145 sendte paven Bernhard til Languedoc for at prædike mod de vantro albigensere, dog uden held. Og han fik til opgave at agitere for det andet korstog, der endte i en katastrofe, hvilket mange bebrejdede Bernhard, netop fordi han havde agiteret for det.

LÆS OGSÅ:Fem katolske ordener

Cistercienserordenens udbredelse
Trods disse nederlag fik Bernhard cistercienserordenen til at blomstre, og da han døde i år 1153, var der omkring 350 cistercienserklostre overalt i Europa, og ved middelalderens slutning var der omkring 800 klostre.

Denne nye orden bredte sig også til Danmark, hvor der fra år 1144 efterhånden blev oprettet 13 cistercienserklostre, heraf to for kvinder. Esrum Kloster i Nordsjælland blev oprettet i år 1153, som en tro kopi af klostret i Cîteaux, og dette kloster er i dag museum.

Ved reformationen blev mange af disse klostre ødelagt og munke og nonner jaget på flugt. Den franske revolution i år 1789 betød også, at mange klostre blev ødelagt eller brugt til andre formål. Men i 1800-tallet oplevede cistercienserordenen en opblomstring.

I 1700-tallet dannede cistercienseren Armand la Rancé (1626-1700) fra klostret La Trappe i Frankrig en retning, der var strengere end cistercienserordenen, og den blev kaldt Trappistordenen. Men i 1892 blev denne orden til en gren af cistercienserordenen, og den blev kaldt cisterciensere af den strenge observans, og denne gren lagde mere vægt på meditation og kontemplation.

I dag er der cisterciensere på alle kontinenter, og på verdensplan er der omkring 3050 munke og 1881 nonner.

Cistercienserklostre i Danmark i dag og en film om cisterciensermunke
I Sostrup i Jylland er der i dag et cistercienserkloster for nonner, og på Myrendal Kloster på Bornholm er der cisterciensermunke af den strenge observans.

LÆS OGSÅ:Politiet vil opklare Sostrup-sag

I 2010 satte den franske filminstruktør Xavier Beauvois fokus på Cistercienserordenen med filmen: Om guder og mennesker. Filmen er bygget på virkelige begivenheder, og den viser munkenes bøn og arbejde for de fattige i Algier og deres martyrdød.

Kilder:
denstoredanske.dk
Ordnar och kloster. Petrus de Daciaforeningen. Stockholm 1963. Richard P. McBrien: Katolsk tro gennem to årtusinder. Niels Steensens Forlag. 1981.
Donalc Attwater: Helgenleksikon. Katolsk Forlag. 1998