Det går du glip af, hvis du melder dig ud af folkekirken

Det kan være en gave for børnebørnene at få indsigt i det liv, man som bedsteforældre har levet. Foto: Iris

Med en underskrevet udmeldelsesblanket behøver du ikke betale kirkeskat, men samtidig går du blandt andet glip af muligheden for at få en folkekirkelig begravelse

Som medlem af den danske folkekirke har du ret til en række kirkelige ydelser i det sogn, hvor du bor. Du kan lade dit barn døbe, blive gift og sikre dig en folkekirkelig begravelse, når du har betalt din sidste kirkeskat.

Men hvad er egentlig de kirkeretslige og juridiske konsekvenser af at melde sig ud af folkekirken? Det spørgsmål bliver relevant for et stigende antal danskere, da tal fra Danmarks Statistik viser, at medlemsprocenten af folkekirken falder. 

Det, man rent kirkeretsligt går glip af, hvis man melder dig ud af folkekirken er retten til at blive konfirmeret, viet og begravet i folkekirken.

Til gengæld kan du godt blive viet i kirken, hvis din partner er medlem af folkekirken, siger Kirstine Helboe Johansen, adjunkt i kirkehistorie og praktisk teologi ved Aarhus Universitet og påpeger samtidig, at reglerne håndteres forskelligt.

Du har ikke ret til en kirkelig begravelse, hvis du ikke er medlem af folkekirken, men du kan godt få en plads på kirkegården, hvis du betaler for det. Og selvom begravelse generelt er for kirkens medlemmer, kan der gøres undtagelser af hensyn til de pårørende. 

Du kan også godt stå fadder som ikke-medlem af folkekirken, hvis bare du er døbt med en kristen dåb.

Rent kirkeretsligt er der gråzoner i spørgsmålet om ikke-medlemmers rettigheder. Folkekirken står i et dilemma, fordi den skal respektere de folk, som har meldt sig ud og samtidig tage hensyn til de pårørende. Mit udgangspunkt er, at folkekirken skal respektere voksne udmeldte menneskers holdning til folkekirken. I ganske bestemte situationer kan man overveje, om man vil dispensere, men de pårørende kan ikke komme med et forventningskrav. Det er op til den enkelte præst at vurdere, siger Kristine Garde, der forsker i retsteologi.

Ifølge Johannes Nissen, der er lektor i praktisk teologi Aarhus Universitet, går man ikke kun glip af retten til kirkelige ritualer, når udmeldingsblanketten skrives under. Melder man sig ud af kirken, melder man sig samtidig ud af dens fællesskab.

Folkekirken er en institution, der bevarer vores kristne kulturarv. Når du melder dig ud af folkekirken, siger du samtidig farvel til et kristent kulturfællesskab, siger Johannes Nissen, der mener, at der kan være mange årsager til det faldende medlemstal.

Nogle melder sig ud på grund af kirkeskatten eller de kontroversielle diskussioner af for eksempel vielse af homoseksuelle, mens andre melder sig ind i kirken på den konto. Når vi sammenligner os med vores nabolande er kirkeflugten langt større i Sverige og det tidligere Østtyskland, forklarer Johannes Nissen og påpeger, at folkekirkens popularitet sammenlignet med det øvrige Norden kan skyldes dens rummelighed.

Denne betragtning bakkes op af Kirstine Helboe Johansen:

I Danmark har man, ligesom i Norge, forsøgt at skabe et civilsystem, der kan varetage de samme ydelser som kirken, men det er aldrig rigtig slået igennem. Jeg tror, det skyldes, at folkekirken er så rummelig, at man ikke for alvor kan slås med den, siger hun.