Det tror katolikker om helvede, skærsild og himmel

Biskop Steen Skovsgaard starter hver dag med at bede til Helligånden og læse i Bibelen.

Efter katolsk opfattelse får mennesket i dødsøjeblikket, for sidste gang i livet, mulighed for at sige ja eller nej til Gud

Katolikkerne tror, at ethvert menneske umiddelbart efter døden modtager en særlig dom. Denne dom kan enten være en renselse, en øjeblikkelig indtræden i himlen, eller mennesket kan fravælge samværet med Gud, hvilket er helvedet.

Mennesket kan sige ja eller nej til Gud
Det fremgår af Bibelen, at Gud elsker hvert enkelt menneske, men det er op til det enkelte menneske, om det også vil elske Gud. Det er derfor katolsk opfattelse, at hvis mennesket elsker Gud, påbegyndes en relation og et kærlighedsforhold, der fortsætter efter døden i det evige liv.

Hvis mennesket derimod siger nej til Gud, skal dette menneske ikke tvinges til at være sammen med Gud. Et sådant menneske vælger selv helvedet, for Gud kan ikke tvinge noget menneske til at besvare Hans kærlighed.

Fortabelse: Endegyldig adskillelse fra Gud
At dø i dødssynd, det vil sige uden at have angret sin dødssynd og uden at tage imod Guds kærlighed og tilgivelse, betyder at blive skilt fra Gud for evigt. Det er denne tilstand, hvor mennesket selv har valgt Gud fra, som den katolske kirke betegner med ordet helvede.

LÆS OGSÅ: Hvad er skærsilden?

Ifølge Bibelen er der ikke tvivl om, at Gud ønsker frelse for alle mennesker, men det menneske, der ikke frivilligt og i kærlighed siger ja til Gud, kan ikke tvinges. For magt er i modstrid med kærlighedens væsen. Derfor kan man efter katolsk opfattelse sige, at mennesket selv vælger fortabelsen. Og fortabelsen består i at være totalt og endegyldigt adskilt fra Gud.

Eftersom mennesket er skabt i Guds billede og i relation til Gud, er det pinefuldt at være adskilt fra ham. Derfor beder den katolske kirke i liturgien Gud om, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. Og i rosenkransen beder katolikkerne jomfru Maria om forbøn for alle døende.

LÆS OGSÅ: Rosenkransen - en katolsk bønstradition

Skærsilden: en vej til himlen
De mennesker, hvis sjæle frelses, gennemgår ifølge den katolske kirke en renselse efter døden, fordi intet urent må komme ind i Himlen (Åb 21.27). Denne renselse kalder den katolske kirke for skærsilden.

Skærsilden kan således opfattes som en vej til himlen. Det betyder, at det menneske, der kommer i skærsilden, allerede har angret sine synder, har fået Guds tilgivelse og har sagt ja til Gud.

LÆS OGSÅ:
Hvordan ser skærsilden ud?

Men dette menneske skal renses, hvilket sker i skærsilden. Denne renselse kan betragtes som en smerte over de konsekvenser, som menneskets onde handlinger har medført, selvom disse handlinger er tilgivet af Gud.

Katolikker beder for sjælene i skærsilden
Renselsen i skærsilden er passiv, idet sjælen ikke længere aktivt kan medvirke til egen renselse. Men katolikkerne beder for sjælene i skærsilden, ligesom den katolske kirke også gør dette: Lad os ikke nøle med at komme dem til hjælp, som er gået bort, og frembære vore bønner for dem, sagde Sankt Johannes Chrysostomus (ca. 347-407).

Det er også katolsk opfattelse, at engle og helgener går i forbøn for sjælene i skærsilden.

LÆS OGSÅ: Kan man bede for de døde?

Himlen: menneskets fællesskab med Gud, engle og helgener
I Bibelen er der mange billeder, der udtrykker visioner om Gud og himlen. Billeder, der udtrykker, at Gud er hersker over himlen og jorden: Jeg så Herren sidde på sin trone og hele himlens hær stå til højre og venstre for ham, står der i 1. Kong 22,19.

I Esajas' Bog 66,1-2 står: Dette siger Herren: Himlen er min trone, og jorden er min fodskammel: Hvordan vil I så bygge mig et hus, et sted, hvor jeg skulle bo? Min hånd har skabt alt dette.

Sådanne billeder og visioner udtrykker efter katolsk opfattelse Guds ufattelige storhed og dette, at mennesket aldrig fuldt ud vil fatte Guds mysterium. Men ifølge katolicismen har mennesket efter sin død mulighed for at se Gud, som han er, og dette syn vil forvandle mennesket, så det får større lighed med ham.

LÆS OGSÅ:
Det evige liv - historisk set

"Søster Død"
Dette liv efter døden, hvor mennesket lever i kærligt fællesskab med den treenige Gud, med jomfru Maria, engle og helgener er det, den katolske kirke kalder himlen. Og det var netop med tanke på dette, at Frans af Assisi skrev: Lovet være du, Herre, for vor Søster, den legemlige Død, som intet menneske kan undfly.

LÆS OGSÅ: Fem bønner af Frans af Assisi

Kilder:
Richard McBrien: Katolsk tro gennem to årtusinder. Niels Steensens Forlag 1987.
Den katolske Kirkes katekismus. Ansgarstiftelsens Forlag og Katolsk Forlag. 1997.