Det vigtigste at vide om den koptiske kirke

Den koptiske kirke har haft megen modgang, men i 1900-tallet har kirken oplevet en opblomstring. Læs mere om den koptiske kirke her

Den koptiske kirke eller rettere den koptisk-ortodokse kirke er betegnelsen for Egyptens største kirke. Kirken selv hævder at være grundlagt af evangelisten Markus, som bragte kristendommen til Alexandria i det første årti efter Jesu død og opstandelse.

Den koptiske kirkes ledere, som har betegnelsen patriarker, opfatter sig selv som Markus' efterfølgere.

Kirkens tidlige historie og udvikling
Med Alexandria som centrum gik Egyptens befolkning, kopterne, i løbet 100-tallet hurtigt over til kristendommen.

I de stridigheder, som opstod i løbet af kristendommens første tre århundreder omkring Jesu to naturer, den guddommelige og den menneskelige, blev den egyptiske kirke efterhånden isoleret.

De ledende teologer i Alexandria var mest optaget af enheden mellem det guddommelige og det menneskelige hos Jesus. Striden bredte sig i hele kristenheden.

Ved kirkemødet i Nikæa i 325 og igen ved mødet i Konstantinopel 381 søgte man at løse problemet. Og endelig igen ved kirkens hidtil største møde i Kalkedon i 451.

Imidlertid var den koptiske kirke gået helt over til den opfattelse, der kaldes monofysitismen, det vil sige at det guddommelige og menneskelige var smeltet sammen i Jesus til én natur.

Den øvrige del at kirken fordømte nu denne lære. De ledende teologer i Alexandria forsøgte imidlertid at få den koptiske befolkning langs Nilen til at gå ind på den samlede kirkes lære. Men hverken tvang eller kompromisløsninger hjalp noget.

Tværtimod isolerede den koptiske kirke sig mere og mere fra den resterede del af kristenheden, altså den romerske rigskirke og organiserede sig i stedet med egen ledelse. De fik egen gudstjenesteordning og brugte det koptiske sprog som gudstjenestesprog. Den koptiske kristendom bredte sig i øvrigt længere mod syd til Etiopien.

Men selvom den koptiske kirke var blevet en folkets kirke med et fast tag i den brede befolkning, så havde den også sine svagheder. Først og fremmest manglede kirken en intellektuel elite, der kunne udvikle kirkens teologi og stå for en grundig oplæring af præsterne.

Hertil kom, at de mange kampe mod den romerske rigskirke og den østromerske kejsermagt havde sat det kirkelige og religiøse liv i stå.

Den muslimske besættelse
Omkring år 640 trængte de arabiske muslimer ind i Egypten. I første omgang følte kopterne det som en befrielse. Nu var de ikke længere undergivet Konstantinopel og den østromerske kejser. I fred og ro kunne man nu opbygge kirken igen.

Ganske vist havde kopterne religiøs frihed. Men de måtte betale dyrt for den i form af hårde skatter til de muslimske guvernører. Kopterne gjorde flere gange oprør, der hurtigt blev slået ned med endnu hårdere skatter og forfølgelser som resultat.

En stor del af de koptiske kristne konverterede nu til islam. Og i løbet af 800-tallet var der flere muslimer end kristne i Egypten. Det koptiske talesprog døde også langsomt ud og overlevede kun i kirken som gudstjenestesprog.

Enkelte og hårde forfølgelser i middelalderen formåede dog ikke at udslette den koptiske kirke. Og snart fik Egypten et muslimsk styre under den såkaldte fatimide-familie (996-1021), som på grundt af konflikter med den øvrige muslimske befolkning søgte støtte hos de koptiske kristne. Koptere fik nu høje stillinger i statsadministrationen, kirken blev lettet for skatter og kom igen til kræfter og kunne dæmme op for frafaldet til islam.

Den del af den koptiske kristendom, som var nået til Etiopien, udviklede sig i løbet af oldtiden og middelalderen uden at blive konfronteret med islam, idet den arabiske besættelse kun nåede til Assuan.

Den koptiske kirke i dag
I løbet af 1800-tallet fik kopterne ligestilling i forhold til muslimerne. Kirken gennemgik en fornyelse under patriarken Kyrill d. 4. (1854-61). Han oprettede blandt andet et moderne skolevæsen.

I 1900-tallet har kirken oplevede en betydelig opblomstring. En enkelt begivenhed, nemlig overførslen af resterne af evangelisten Markus fra Venedig til Alexandria gav nyt liv og begejstring i den koptiske kirke.

I dag har kirken over fem millioner medlemmer, cirka 60 biskopper og 1800 præster. Hertil kommer en række munke- og nonneklostre.

Der er veletablerede teologiske uddannelser i Kairo og Alexandria. Kirken bruger en af den ortodokse kristenheds anerkendte gudstjenesteordninger, nemlig den såkaldte Basiliosliturgi. Og gudstjenestens sprog er i dag en blanding af arabisk og koptisk.

Uenigheden med den ortodokse kirke angående spørgsmålet om Kristi to naturer består stadig, men alligevel er man medlem af den ortodokse kristenhed. Endelig er kirken medlem af Kirkernes Verdensråd.

Den nuværende leder af den koptiske kirke, patriark Shenuda d. 3. har kun den egyptiske kirke under sig. Den etiopiske har sit eget særpræg og sin egen patriark.

Den koptiske kirke i Danmark
Den koptiske kirke er også repræsenteret i Danmark:

Den Koptisk-Ortodokse Kirke
SKt. Maria & SKt. Markus
Taastrup Hovedgade 162A
2630 Tåstrup