Et væld af profetier om Jomfru Maria i GT
Jomfru Maria kendes først og fremmest fra fortællingerne om Jesu fødsel i Det Ny Testamente, men kirkefædrene så også profetier om Jesu Moder i Det Gamle Testamente
Motiver og temaer fra Det Gamle Testamente er siden urkirkens dage blevet set som typer eller profetier på centrale fortællinger og hændelser, der er nedfældet i de skrifter, vi kender som Det Ny Testamente.
For eksempel sås Noas frelse gennem syndfloden som et billede på den dåb der nu frelser de kristne, ligesom mannaen i ørkenen af de første kristne blev set som et forvarsel om den kristne nadverfejring.
På samme måde så mariologien(den kirkelige lære om Maria, red.) også et væld af forbilleder og profetier om Jomfru Maria, Jesu Moder i Det Gamle Testamente. Ja, for hele den patristiske tradition, det vil sige både øst- og vestkirken, blev studiet af Jomfru Maria-typer i Det Gamle Testamente et centralt element.
Jomfruen skal blive med barn
En af de mest centrale profetier om Jomfru Maria så evangelisten Matthæus i Esajas bog:
Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os. (Matthæusevangeliet 1,23 cf. Esajas Bog 7,14))
En profeti om jomfrufødselen så de senere kirkefædre også i Højsangens vers om den lukkede have:
En lukket have er du, min søster, min brud,
en lukket have, en forseglet kilde; (Højsangen 4,12)
Tanken om Marias mirakuløse fødsel uden smerter og veer, og med en efterfølgende intakt jomfruhinde, en tanke som kendes fra bl.a. Jakobs Forevangelium, så kirkefædrene forudsagt i Esajas Bog 66, 7:
Før hun får veer,
har hun født;
før smerterne kommer over hende,
har hun bragt en dreng til verden.
Kirkefaderen Gregor af Nyssa (ca. 334 - 394 e. Kr.) så også i den brændende tornebusk (2 Mosebog 3) et billede på den jomfruelige undfangelse: ligesom ilden ikke fortærede den brændende busk, blev Marias jomfruelighed heller ikke skadet ved, at hun fødte Jesus.
Hun skal knuse dit hoved
Siden det 4. århundrede har 1. Mosebog 3,15 været tolket som en profeti om Marias sejr over djævelen. Ifølge Vulgatas oversættelse (den latinske oversættelse af Gammel og Ny Testamente, red.) læses skriftstedet således:
Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden, imellem din sæd og hendes sæd: hun skal knuse dit hoved og du skal hugge hende i hælen:
Vulgatas udlægning af 1. Mosebog 3,15 fik også betydning for læren om Marias ubesmittede undfangelse: verset tolkedes nemlig således at Maria fra skabelsens af, var blevet forudsagt til at undslippe djævelens magt synden. Denne sejr betød fuldstændig bevarelse fra synd nemlig ubesmittet undfangelse.
Endelig ansås også historien om Elias' himmelfart som et billede på Marias himmelfart. Dette ses særligt ved at Elias' optræder i legenderne om Marias himmelfart. På samme måde er han også til stede ved forklarelsen på bjerget Tabor og er således også et billede på Jesu opstandelse.