N.F.S. Grundtvig: "Velkommen igen Guds engle små" (1824)

Ingen jul uden engle, fugle, kirke, kirkeklokker, børn og salmer. Det budskab kommer klart til udtryk i Grundtvigs salme "Velkommen igen Guds engle små", som han skrev julenat år 1824. Foto: wikimediacommons

At Grundtvig hænger nøje sammen med julen og mange af vores elskede julesalmer er almenkendt. Se alle otte vers af hans julesalme "Velkommen igen Guds engle små" og læs også, hvordan han endte med at blive så tæt forbundet med højtiden her

Ingen jul uden engle, fugle, kirke, kirkeklokker, børn og salmer. De er alle centrale begreber i N.F.S. Grundtvigs juleopfattelse, hvad man også ser af salmen "Velkommen igen Guds engle små", som han skrev julenat 1824, mens han var præst i Vor Frelsers Kirke på Christianhavn.

Salmen blev læst op julemorgen i kirken, og den rummer hele Grundtvigs forventning om, at vi alle bliver som børn igen julenat, men også den anden side af den glædelige jul, nemlig julesorgen.

"Velkommen igen Guds engle små"

1) Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje himmelsale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale!

2) Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide!
Udbære vor jul ej nænner I,
derpå tør nok vi lide.
O, ganger dog ej vor dør forbi,
os volder ej den kvide!

3) Vor hytte er lav og så vor dør,
kun armod er derinde,
men gæstet I har en hytte før,
det drages vi til minde.
Er kruset af ler, og kagen tør,
deri sig engle finde!

4) Med venlige øjne himmelblå,
i vugger og i senge,
vi puslinger har i hver en vrå,
som blomster gro i enge.
O, synger for dem, som lærker slå,
som hørt de har ej længe!

5) Så drømme de sødt om Bethlehem,
og er det end forblommet,
de drømme dog sandt om barnets hjem,
som lå i krybberummet.
De drømme, de lege jul med dem,
hvis sang de har fornummet!

6) Da vågne de mildt i morgengry
og tælle mer ej timer!
Da høre vi julesang på ny,
som sig med hjertet rimer.
Da klinger det sødt i højen sky,
når juleklokken kimer!

7) Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige!
Da byder Vorherre selv Guds fred!
til dem, den efterhige!
Da åbner sig himlens borge-led,
da kommer ret Guds rige!

8) O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders vé,
vor smerte sødt bortvugges!
Vor fader i himlen! lad det ske!
lad julesorgen slukkes!

Barndomsjul

N.F.S. Grundtvig var ikke mere end 9 år gammel, da han blev sendt fra hjemmet i Udby til Thyregod for at blive forberedt til latinskolen. Måske var det derfor, atjulen derhjemme kom til at stå for ham som noget helt specielt.

Men også fordi hans barndomsjul var den gamle jul. Altså den før juletræ, gaver og andre af de skikke, som kom i løbet af 1800-tallet.

I Grundtvigs barndomshjem, som i alle andre kristne hjem på den tid, spiste man risengrød og måske flæskesteg juleaften. Man læste juleevangeliet og sang julesalmer og så spillede man om pebernødder.

Sammenbrud og gennembrud

Senere kommer så den berømte jul i 1810, hvor en depressiv og plaget Grundtvig på vej hjem til forældrene i Udby bryder sammen på Vindbyholt Kro.

Efter eget udsagn udkæmper han dér en natlang kamp mod Djævlen en kamp, der dræner ham og ændrer ham. En kamp, der gør at han skriver salmen Deilig er den Himmel blaa.

Salmen, der både definerede julen og kristendommen for Grundtvig, samt så at sige startede hans livsværk. Salmens oprindelige navn er i øvrigt Hellig tre konger - en barnesang.

Juletræet

Senere drejer det sig om juletræet. I 1816 skriver Heiberg komedien Julespøg og Nytaarsløier, hvor Abraham leger julelege med englene omkring et himmelsk juletræ.

Komedien var et forsøg på at gøre grin med B.S. Ingemanns meget sentimentale stil, og det var ikke noget, som faldt i god jord hos Grundtvig. Han ilede sin ven til undsætning og kaldte juletræet for et billede på oplysningstidens kolde forstandsdyrkelse.

Senere mener Grundtvig dog, at juletræet er sendt til os af Gud selv. Han anskaffer sig også selv et juletræ, måske allerede ved den førstefødte søns første jul i 1823.

Flottest stod det dog nok på Store Tuborg, hvor Grundtvig boede sammen med sin sidste kone, den velhavende Asta Reedtz og hvorfra han trods alverdens kulde og sne altid formåede at komme frem til julegudstjenesten.

Vartov

Men allermest er Grundtvigs navn forbundet med Vartov, hvor han virkede i mange år, også ved juletid. Han var dybt engageret i den julefest, som blev holdt for Asylskolen og de fattige børn, der dermed også fik både juletræ og julegaver.

Juletræet blev oven i købet tændt af ingen ringere end dronning Caroline Amalie, der var primus motor for hele arrangementet.

Men Grundtvig nøjedes ikke med at dele gaver ud.

I 1845 uddelte han også salmeblade til julegudstjenesten med sine egne salmer på. Salmer, som i dag synges overalt til julegudstjenester i Danmark, men som det dengang var forbudt at synge i kirken.

Det var Grundtvig imidlertid ligeglad med, ja snarere tværtimod, så ønskede han at bane vejen for en ny, mere lys og levende kristendom og et af midlerne var den grundtvigske salmesang også og måske især til jul.