Grundtvigs salmetunge

Svært er det at undgå at skulle synge en salme af Grundtvig til gudstjeneste i den danske folkekirke. 253 salmer i Den Danske Salmebog er nemlig skrevet af af den flittige salmedigter. Foto: Leif Tuxen

Salmedigteren Nikolaj Frederik Severin Grundtvig er et af de sjældne digteriske genier, mener salmekyndige sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer er de 253 digtet, oversat eller gendigtet af Grundtvig

- Grundtvig er sammen med Søren Kierkegaard den betydeligste åndsperson i 1800-tallets Danmark, ja, den dominerende kulturpersonlighed i hele Norden, som historiker, politiker, teolog og præst, pædagog og især salmedigter. Og for alt dette er han højt respekteret i vide kredse.

Det mener Niels Jørgen Kobbersmed, som er præst i Zions Kirke i Esbjerg og medlem af salmebogskommissionen til den nye salmebog fra 2002.

Ud af salmebogens 791 salmer er de 253 digtet, oversat eller gendigtet af Grundtvig. Men det var først i 1953, at hans salmer for alvor kom med i salmebogen.

- Langt den overvejende del af Grundtvigs salmer er i levende brug og er i høj grad folke- og fælleseje, siger Niels Jørgen Kobbersmed, som mener, at Grundtvigs betydning for den danske menigheds salmesang er hævet over enhver diskussion.

- Han bad bønnen: Giv mig, Gud, en salmetunge, og blev bønhørt! Og det i en periode, hvor et af den lutherske kirkes fineste kendetegn, nemlig salmesangen på modersmålet, var truet af kvælningsdøden. I den situation trådte Grundtvig til med både genopdagelse af de gamle værdifulde salmer og et kraftoverskud af nye salmer, han selv skrev.

Niels Jørgen Kobbersmed karakteriserer Grundtvigs salmer som originale, klassiske og med solidt rodfæste i Bibelens univers. Han mener, at salmedigterne Brorson, Kingo og Grundtvig har hver deres fortrin, men at Grundtvig har det største digteriske vingefang.

- Grundtvig henter bortset fra Bibelen sin inspiration fra gamle kilder og munkerimerier (Hil dig, frelser og forsoner), fra folkets liv og historie (Kirken den er et gammelt hus) og fra samtidens kirkelige (mis)forhold (Velkommen igen, Guds engle små). Han kan digte legende let (Et barn er født i Betlehem) eller i en nærmest profetisk fortættet stil (O kristelighed), som man aldrig glemmer, når stroferne først er gået ind under huden, siger Niels Jørgen Kobbersmed.

Klassisk kristentro

Grundtvig repræsenterer en klassisk, både luthersk og også oldkirkelig, kristendomsforståelse, forklarer Niels Jørgen Kobbersmed. Han beskriver Grundtvigs kristentro gennem en af hans sidst digtede salmer, Øjne, I var lykkelige. Her skildrer Grundtvig den lykke, det må have været for de første kristne, altså apostlene og deres generation, at færdes med Jesus, høre hans guddommelige ord og opleve alle hans undergerninger.

- Men hans pointe er, at vi i den kristne menighed oplever noget tilsvarende: Kristi reale nærvær gennem ord, dåb og nadver, gennem troen og håbet. Derfor begynder salmens sidste konkluderende vers: Øjne, I er lykkelige, fordi den kristne kirke i nutiden oplever det samme. Det er typisk for Grundtvigs salmer. De er gennemgående kollektive og kirkelige, slutter Niels Jørgen Kobbersmed.

Pejlemærker i Grundtvigs liv og levned

1873: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig fødes 8. september i Udby på Sjælland, hvor hans far, Johan Grundtvig, var præst.

1803: Teologisk kandidat fra Københavns Universitet.

1810: Grundtvig skriver sin første salme: Dejlig er den himmel blå.

1811-13: Kapellan i Udby hos sin far.

1821-22: Præst i Præstø.

1822-26: Præst ved Vor Frelsers Kirke i København.

1824: Nyaars-Morgen, Grundtvigs største enkeltstående poetiske værk.

1825: "Den mageløse opdagelse". Grundtvig opdager trosbekendelsens værdi som "Ordet af Herrens egen Mund".

1832: Nordens Mythologi.

1837: Sang-Værk til den danske Kirke. Første bind af Grundtvigs firebinds "Sangværk" udkommer. Det indeholder 400 af Grundtvigs i alt 1500 salmer, heriblandt Et Barn er født i Bethlehem; Den signede Dag med Fryd vi seer; Jeg veed et lille Himmerig; Denne er Dagen som Herren har gjort og O, du Guds Lam. Et sangværk betyder egentlig en slags klokkespil, som f.eks. kunne sidde i et kirketårn.

1838: Historiske foredrag på Borchs Kollegium. Foredragene blev udgivet efter Grundtvigs død med titlen Mands Minde.

1839: Præst i Vartov.

1849-1858: I Folketinget.

1861: Som 78-årig blev Grundtvig hædret med en bispetitel.

1872: Grundtvig dør.