Hvad er bøn?

Bøn er vigtig del af kristendommen, men hvad er bøn, hvordan beder man og hvilke bønstraditioner findes der? Læs om bøn her

Bøn er for den kristne en måde at henvende sig til Gud på. Nogle kalder bøn for en samtale eller samvær med Gud, hvor man retter alle sine tanker og ord til ham.

Bøn i Bibelen

Bøn har til alle tider spillet en vigtig rolle i kristendommen, og kigger man i Bibelen, optræder der et væld af bønner. Den første historie i Bibelen om bøn er Kains bøn til Gud, efter at Kain har myrdet sin bror Abel:

"Kain sagde til Herren: 'Min straf er for stor at bære. Nu jager du mig bort fra agerjorden, og jeg må skjule mig for dig og være fredløs og flygtning på jorden; så kan enhver, der møder mig, slå mig ihjel'. Men Herren sagde til ham: 'Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange.' Og han satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel." (Første Mosebog kapitel 4, vers 13-15)

Også Salmernes Bog er fyldt med bønner, som udtrykker alt fra dyb smerte og længsel til den største glæde.

I Det Nye Testamente spiller bøn også en central rolle, hvor Jesus ofte selv trækker sig tilbage for at bede. Derudover lærer han også sine disciple om bøn og om bønnens formål: "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer" (Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 7).

I Bibelen lærer Jesus også sine disciple at bede verden meste kendte bøn, Fadervor:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.
(Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 9-13)

Bed om hvad som helst

Bønners indhold kan være meget forskellig, og der er ingen krav til, hvad man beder om. Oftest forbinder man en bøn med de ønsker, den bedende vil spørge Gud om. Det kan være åndelige emner som tilgivelse for synd eller dagligdagsting som mad på bordet eller hjælp til en svær situation.

Men en bøn kan også være en lovprisning og tilbedelse af Guds mysterium, hvor man takker Gud for de gaver og glæder, han har givet en i livet. Forbøn for andre mennesker er også en vigtig del af at bede. Når man beder i forbøn, lægger man sine medmennesker i Guds hånd. Man kan for eksempel bede om forbøn for helbredelse af sygdomme eller at andre kristne må blive beskyttet under forfølgelse.

Bed hvor som helst når som helst

Man kan bede overalt og i alle situationer. Man kan for eksempel gå en tur i byen eller skoven eller et sted, man holder af at gå tur. Man kan også sætte sig i et stille rum for ikke at blive forstyrret. Det kan være i en kirke, hvor man kan sidde uforstyrret. Endelig er der mange rejsende, der beder på helligsteder, hvor Jesus har været, eller steder, hvor kristne martyrer og helgener ligger begravet.

Hvordan beder man?

Bøn er som en samtale med Gud. Bøn kan derfor blot være at samle sig og nævne det, man ønsker eller er bekymret over for Gud. En bøn er oftest formet med ord, men en bøn kan også synges eller være lydløs. Man kan både udforme en bøn med sine egne ord eller med skrevne bønner, som man for eksempel kan finde bag i salmebogen eller i Bibelen. Man kan også bede sammen med andre, hvor man beder på skift eller i kor.

Rammer for bøn

Bøn behøver ikke altid betyde, at man sætter en særlig tid af til det, men nogle kristne bruger bedested, som kun er til andagt og bøn. Det kan for eksempel være et lille bord eller i et hjørne, som man indretter med lys og kristne symboler som et kors eller en ikon.

Bøn morgen, middag og aften

I Det Nye Testamente er der ikke foreskrevet nogle bestemte bedetider eller steder. Der har dog allerede i den første kristne kirke eksisteret en form for bøn, som har overtaget jødedommens faste bedetider morgen, middag og aften.

I Apostlenes Gerninger beskrives det også, hvordan de første kristne holdt sammen om brødsbrydelsen (nadveren) og bønnerne. Bønnerne er senere blevet til, man kender som tidebønner i klostersamfund, hvor bønspraksissen følger døgnets rytme.

Bordbøn skaber rammer

Det er stadig i nogle kristne hjem en skik at indlede et måltid med en bordbøn, hvor man takker Gud for maden. En bordbøn kan både fremsiges eller synges og er man flere omkring bordet skaber bordverset en ramme for fællesskabet.

Forskellige bønstraditioner i kirkesamfund

Selvom bøn bliver brugt i alle kirkesamfund med samme formål, så er der forskellige bønstraditioner fra kirkesamfund til kirkesamfund. De mere traditionelle kirker som for eksempel i folkekirken bruger i offentlig bøn ofte liturgiske udformede bønner, som stammer fra kirketraditionen eller har sin oprindelse fra Salmernes Bog eller andre bibelske tekster.

Ud over de fast udformede bønner er også frie bønner vidt udbredte i kristne kirker. I frikirker, som betoner det karismatiske, lægger man ofte vægt på den personlige bøn og bøn med håndspålæggelse. Mange holder også bedemøder, hvor mange mennesker sammen beder for hinanden og verden.

I den katolske kirke har man tradition for at bede rosenkransen, som består af fem perleled, hvor den bedende fordyber sig troens mysterier.

Også Jesusbønnen, som også kaldes Hjertebønnen, er en kendt og brugt bøn fra Østkirken. Bønnen lyder i en enkelthed: Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig. Ordene er inspireret af den blinde tigger Bartimæus, som påkalder af Jesu opmærksomhed med ordene Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig! (Matthæusevangeliet 10,47) for at blive helbredt af ham. Bønnen har altid været en væsentlig del af den ortodokse kirkes bønsliv, hvor man gentager bønnen for at fokusere på Jesus.

I den protestantiske kirke har Kristuskransen de seneste år vundet indpas i mange kirker. Kristuskransen er udformet af den svenske biskop Martin Lönnebo, som mente, at også den lutherske kirke kunne have gavn af en perlekrans til bøn. Kristuskransen består af 18 perler, som står for hver deres trosaspekt.

Sover Gud? ubesvarede bønner

Hvorfor reagerer Gud ikke, når der sker uretfærdige ting mod uskyldige mennesker? Det spørgsmål lyder ofte fra både ikke-religiøse og kristne, der oplever, at de ikke får svar på deres bøn eller at livet tager en negativ drejning. Ubesvaret bøn og spørgsmålet om ondskab har da også været et teologisk spørgsmål så længe kirken har eksisteret.

De fleste kirkesamfund er enige om, at ubesvarede bønner ikke er et spørgsmål om, hvorvidt den bedende ikke tror nok på Gud eller har bedt for lidt. I stedet vil de for eksempel pege på, at Guds vilje kan være anderledes end vores.