Derfor fejrer man høstgudstjeneste i Danmarks kirker

September er skabelsestiden i kirken og derfor også tid for høstgudstjenester. Men hvorfor fejrer danskerne høstgudstjeneste? Her er historien bag

Når kalenderen viser det tidlige efterår, er det tid til høstgudstjenester over det ganske land. Men hvor kommer høstgudstjenesten fra? Har det altid heddet høstgudstjeneste? Er der forskel på land og by i deres måde at holde høstgudstjeneste på?

Høstgudstjenesten ligger i skabelsesperioden
Høstgudstjenesten er ikke en kirkelig højtid med fast plads i kirkeårets kalender eller liturgi. Alligevel afholder de fleste kirker en sådan i perioden mellem den 1. september og den 4. oktober.

Denne periode kalder internationale kirkelige fællesskaber som for eksempel Kirkernes Verdensråd også for skabelsesperioden, hvor man skal glæde sig over jordens mangfoldighed og have ekstra fokus på vores ansvar overfor Guds skaberværk.

Ved høstgudstjenesten er der stor tradition for at synge kendte høst- og efterårssalmer som "Vi pløjed´og vi såede" og "Nu falmer skoven trindt om land."

LÆS OGSÅ:Kristent evighedshåb præger efterårets salmer

Prædikenen har ikke altid noget med høst at gøre, men ofte vil søndagens tekst danne basis for en prædiken om netop høst, taknemmelighed og det at dele.

Takkegudstjeneste og overskud
I dag hedder det høstgudstjeneste, når menigheden mødes en søndag i september eller starten af oktober til en ekstra festlig gudstjeneste i kirken, der i dagens anledning er pyntet med aks, græskar, blomster og andre vækster, der symboliserer høstens frugtbare rigdom.

Men dengang samfundet i langt højere grad end i dag var afhængigt af høstens udkomme hed det i stedet takkegudstjeneste.

Takkegudstjeneste, fordi man i ordets bogstaveligste forstand havde grund til at takke forsynet for at have høstet nok mad, så man kunne overleve indtil næste sommer.

I denne tak lå og ligger også en omtanke for dem, som er knap så heldige som en selv. Det er derfor man i Adolph Recks høstvise "Marken er mejet" synger: Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.

Skikken med, at der skal ligge lidt tilbage, går tilbage til jøderne, hvor man for eksempel aldrig måtte plukke en vingård helt ren. Der skulle altid ligge lidt tilbage til den fremmede og den fattige, der kom forbi.

Det er også denne overskudstanke, som ligger til grund for menighedens offergang - eller høstgang -, som man stadig kan møde i landsbykirker i Danmark. Normalt finder indsamlinger i folkekirken sted ved, at der ved udgangen står kirkebøsser, som man diskret kan lægge penge i på vej ud af kirken.

Men en gang om året netop ved høstgudstjenesten - går en person fra hver husstand op og lægger en kuvert med penge på eller bagved alteret. Der er sædvane for, at de penge bruges til internt arbejde i sognet, ofte blandt dem, som ikke har så meget.

Høstgudstjeneste er for hele familien
Inge Lindhardt Mikkelsen er præst i Åstrup sogn ved Haderslev og en af forfatterne til bogen Tradition og liv om kirkeårets højtider. Ifølge hende er det meget sandsynligt, at høstgudstjenesten og takkegudstjenesten som et af årets kirkelige højdepunkter går meget langt tilbage, formentlig hele vejen i Danmarks kristne historie, da sammenhængen mellem det at opretholde livet og høsten er så essentiel.

Men hvordan det mere konkret er foregået, og hvornår det hele startede vides ikke.

Men sikkert er det, at høstgudstjenesten oprindelig var en meget alvorlig sag netop fordi det drejede sig om overlevelsen og at høstgudstjenesten i de sidste 30-40 år har skiftet karakter, så den i dag er mere en familiegudstjeneste, hvor børnene spiller en stor rolle.

I hendes eget sogn har minikonfirmanderne således skrevet bønner om, hvad de ønsker sig og gerne vil sige tak for og det er alt fra ønsket om dinosaurernes genkomst til tak for den nye lillesøster. Det er også minikonfirmanderne, som læser ind- og udgangsbøn, mens Inge Lindhardt Mikkelsen vil prædike over teksten med sædemanden og om vigtigheden af at så kærlighedsfrø.

Derudover opfordres alle sognets børn til at tage blomster, æbler og andet med fra haven. Vækster, som bliver lagt i den i forvejen pyntede kirke. Menighedsrådet bruger nemlig en halv fredag på at pynte fint op i både kirke og redskabsskur, der i dagens anledning tømmes, så man efter gudstjenesten kan mødes til kaffe, saftevand og boller.

"Det er en af de helt store dage, hvor vi af os selv erfarer, at høsten og høstgudstjeneste stadig drejer sig om at sige tak og at dele stadig hænger sammen med at vise taknemmelighed," siger Inge Lindhardt Mikkelsen.

Nutidens høstgudstjenester
Hun fortæller videre, at der kan være stor forskel på land og by, når det drejer sig om høstgudstjenesterne. På landet giver det stadig indlysende mening at holde høstgudstjeneste, mens det for en del bypræster synes irrelevant.

Der er dog ved at ske en opblødning mange steder i byen i retning af, at man forstår, at også byboere er dybt afhængige af naturen.

Til artiklen er der hentet informationer fra bogen Årets gang i tekst og sang af Mogens Hansen.