Hvad er forskellen på ægteskab og registreret partnerskab?

Få overblik over ægteskabets historie og hvordan ægteskabet adskiller sig fra det registrede partnerskab

Ægteskab indgås mellem to personer af forskelligt køn. Registreret partnerskab indgås mellem to personer af samme køn. Dette er den juridiske definition.

Oprindeligt var ægteskabet ikke knyttet til en kirkelig handling, men det var en aftale mellem de to ægtefæller, det vil sige i praksis deres respektive familier. Hverken kirke eller stat kunne således blande sig i noget, der var et rent familieanliggende.

I Bibelen kan vi da heller ikke finde nogen tekst, der bekræfter, at en præst skal medvirke ved et ægteskabs indgåelse. Dog skriver teologen Ignatius fra det 2. århundrede, at det rigtige ville være, om en biskop medvirkede og gav sit tilsagn. Men det almindelige på oldkirkens tid og frem til og med middelalderen har været, at selve de to parters trosskabsløfte var det juridisk bindende. Dernæst blev bruden overdraget til brudgommen, og vielsen fandt så sted men uden en præsts medvirken.

Efterhånden indførtes den skik, at der efter vielsen kunne holdes en såkaldt brudemesse, hvor parret blev velsignet. Ved denne messe tilkendegav ægtparret nu offentligt deres troskabsløfte.

Imidlertid udformede kirken, det vil sige den romersk-katolske kirke en lære om ægteskabet som et sakramente. De to parter, brud og brudgom er dem, der stifter sakramentet gennem deres ja til hinanden. Præsten optræder kun som formidler. 
 
Reformationen gør ægteskabet til et offentligt anliggende
Med reformationen bliver vielsen en statslig handling. Kun den offentlige vielse gør ægteskabet gyldigt, og præsten bliver den myndighed, der skal garantere ægteskabets gyldighed. 

Men Luther (1483-1546) vil alligevel fortsat skelne mellem det statslige og det kirkelige. Luther foreslår, at selve vielsen med parrets offentlige ja til hinanden foregår uden for kirkens dør. Hermed markeres, at ægteskabet er en ordning, som hører til det, som Gud har skabt, ligesom Gud også står bag samfundets øvrige ordninger ifølge Luther. Efter den offentlige vielse går parret ind i kirken, hvor de velsignes og der bedes for ægteskabet.

Det almindelige i Danmark blev dog, at vielsen fortsat fandt sted i hjemmet dog med præstens medvirken. Og først med et nyt ritual fra 1685 blev vielsen flyttet ind i kirken.

I løbet af 1700-tallet afklares nu de juridiske forhold omkring ægteskabet. Ægteskabet bliver en retslig institution, og tanker om at indføre en borgelig vielse med samme retsgyldighed som den kirkelige vielse vokser frem. Men først i 1851 indføres der en lov om borgerligt ægteskab, som især er beregnet for ikke-medlemmer af folkekirken.

Det andet problem, der opstod i 1800-tallet, var spørgsmålet om vielse af fraskilte. For kirken erklærede jo gennem sit ritual ægteskabet for livsvarigt. Man forsøgte sig med særlige vielsesritualer. I dag bruges det samme ritual, men præsterne i folkekirken er frit stillet med hensyn til om de vil foretage vielse af fraskilte.

I 1989 blev loven om registret partnerskab vedtaget af folketinget. Men hvordan skulle man definere et partnerskab? Lad os først se på ægteskabsloven.

Ægteskabsbetingelser og prøvelse af ægteskab
Ifølge loven om ægteskabsindgåelse (revideret 2006) er der en række betingelse, hvoraf de vigtigste er:
- Man må ikke være under 18 år.
- Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedgående linje eller mellem søskende.
- Man må ikke gifte sig med sit adoptivbarn, så længe adoptivforholdet består.
- Man må ikke være i et andet ægteskab eller registreret partnerskab.
- Ægteskab må kun indgås, når hver af parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold i Danmark ifølge udlændingeloven.

Ifølge loven skal ægteskabsbetingelserne prøves ved den offentlige myndighed, det vil sige kommunens borgmesterkontor. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig.

Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Kirkelig vielse kan finde sted inden for folkekirken, når en af parterne tilhører denne, eller inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund.

Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster.
Kirkelig vielse uden for folkekirken foretages af de præster, som er særligt bemyndiget dertil. Vielsen kan først finde sted, når den offentlige myndighed har udstedt en attest på, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt.

Registreret partnerskab
Ifølge den sidst reviderede lov fra 2007 om indgåelse af registreret partnerskab gælder det, at to personer af samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Dette sker ved kommunens borgmesterkontor/bryllupskontor. Parret udfylder hver en partnerskabserklæring, og betingelserne for registreringen af partnerskabet undersøges lige som ved ved prøvelse af ægteskabs indgåelse.

Betingelserne er de samme som ved et ægteskab. Dog er der den undtagelse, at registrering af partnerskab kun kan ske, hvis:
1) en af parterne har bopæl her i landet og dansk statsborgerskab, eller 2) begge parter har haft bopæl her i landet i de sidste to år før registreringen.

Arvereglerne for registrerede partnere er de samme som gælder for ægtefæller.

Ifølge lovteksten falder bemyndigelsen af præst i folkekirken eller i et anerkendt trossamfund til at foretage en velsignelseshandling uden for partnerskabslovens rammer.

Imidlertid kan folketinget vedtage en lov om, at registreret partnerskab kan indgås i folkekirken. Det vil sige, at der bliver tale om en fuld ligestilling mellem indgåelse af ægteskab i folkekirken og registrering af partnerskab med dertilhørende vielsesritual.

Folkekirken har endnu ikke afklaret sit forhold til vielse af par af samme køn, selvom nogle præster stiller sig til rådighed med velsignelse af registrerede partnere. Der er dels uenighed om, hvordan man etisk skal vurdere homofile forhold og dels er det også et spørgsmål, hvad et velsignelsesritual egentlig indebærer. Men såfremt folketinget ønsker, at indgåelse af registreret partnerskab også kan finde sted i folkekirken, så skal der i folkekirken også være et dertilhørende vielsesritual.