Derfor fejrer vi store bededag
I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke. For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande
For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer.
Få historien om store bededag på 45 sekunder:
Hans Bagger er idémanden bag store bededag
Men faktisk er dagen ment som bønnens særlige dag, og bag dagen stod 1600-tallets komet på den teologiske stjernehimmel i Danmark, professor og biskop Hans Bagger.
Hans Bagger (1645-1693) blev født i byen Lund, mens Skåne var dansk. Han blev professor i teologi ved Lunds Universitet og allerede som 29-årig fik han det øverste kirkelige embede i Danmark som Sjællands biskop. Kong Christian V fik hurtigt øje på Baggers evner og inddrog ham blandt andet i revisionen af Danske Lov, men kirkeligt set er det Baggers revision af den såkaldte alterbog med kirkens ritualer, han huskes for.
Provst Holger Villadsen, der har skrevet store bededags-artiklen i Den Store Danske Encyklopædi, er nærmest bidt af Bagger og har for eksempel et originalt eksemplar af biskoppens mere end 400 år gamle alterbog stående i sin reol. Villadsen fortæller, at Hans Baggers revision blandt andet indførte indgangs- og udgangsbønnerne i kirken - og så altså også store bededag.
Alt arbejde blev forbudt på den nye helligdag
Store bededag blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning i kirken. Når klokkerne ringede, var det et signal til kroer og andet om at lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og ædru i kirke dagen efter. Fasten varede til gudstjenestens afslutningen.
Som en del af den nye helligdag blev alt arbejde forbudt og man skulle også afholde sig fra rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed". Bagermestrene fandt derfor på at bage hvedeknopper dagen inden, som så kunne lunes og spises på Store Bededag.
Dagen hed officielt "ekstraordinær, almindelig bededag" og har siden 1686 ligget fast på fjerde fredag efter påske. Denne lovfæstede store bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage, som var spredt ud over kalenderen.
Store bededag er ikke Struensees værk
Holger Villadsen fortæller, at helt tilbage fra det oldkirkelige skrift Didaké fra 100-tallet kender man onsdag og fredag som dage, hvor kristne fastede og bad. Han tilføjer, at det er en udbredt misforståelse, at store bededag var resultatet af Struensees reform med samling af mange forskellige helligdage i nogle få i 1770. På det tidspunkt havde store bededag været en realitet i næsten 100 år
"Jeg tror ikke, placeringen af store bededag på fjerde fredag efter påske er tilfældig. Dengang holdt man om foråret såkaldte gangdage, hvor man gik i hellig procession ud over markerne, hvor afgrøderne var i fuld vækst. Der var kirkelige ritualer og tekstlæsninger knyttet til gangdagene, som nærmest var en forårsfest som et sidestykke til efterårets høstfest."
Store bededag findes kun i Danmark
Da folkekirkens nuværende alterbog blev revideret, var Holger Villadsen sekretær for biskopperne, og han fortæller, at man dengang drøftede, om man helt skulle afskaffe store bededag, men det blev ikke til noget, selvom helligdagen ikke kendes fra andre lande.
"Hvis dagen skulle have nogen berettigelse, skulle man trække linjen op fra gangdagene og gøre store bededag til en kirkelig forårsfest. Det vil ikke være helt fremmed, for vi synger jo mange forårssalmer i denne tid," siger Holger Villadsen.
Biskop Niels Henrik Arendt tror da heller ikke på en afskaffelse af store bededag, selvom den egentlig ikke har noget med kirkeåret at gøre.
"Det er en af de helligdage, som befolkningen vil kæmpe for til sidste blodsdråbe, fordi den ligger så godt her midt i foråret," siger han.