Hvad er tungetale?

I Bibelens fortælling om pinsen omtales miraklet om tungetalen, hvor disciplene begyndte at tale på fremmede sprog. Men hvad er tungetale, og hvor finder man kristne, der taler i tunger?

Tungetale er i Bibelen en af nådegaverne, en evne, kristne kan få af Gud som et tegn på Helligånden.

Tungetale, også kaldet glossolali, omtales i Det Nye Testamente første gang på pinsedagen, den dag apostlene og de kristne samles efter Jesu himmelfart. Huset, hvor de er samlet, fyldes af en kraftig lyd og "tunger som af ild" kommer til syne og fordeler sig rundt på de tilstedeværende. Bibelteksten beretter, at de kristne bliver fyldt med Helligånden og begynder at tale fremmede sprog, inspireret af Ånden.

Paulus skriver meget om tungetale, blandt andet til menigheden i Korinth, hvor han bryster sig og siger, "Jeg taler mere i tunger end nogen af jer" (1. Korintherbrev 14,18). I samme kapitel forklarer han, at tungetalen, som er en bøn, er til opbyggelse af en selv og ikke til gavn for menigheden, med mindre den udlægges. Paulus omtaler tungetalen som lyde, der ikke giver mening, men skal fortolkes, og ikke som fremmede sprog.

Således prøver Paulus at give menigheden nogle retningslinjer, som de skal bruge deres tungetalen efter. Paulus mener, at det er vigtigere at profetere, fordi det kan man forstå.

Hans opfordring lyder: " Altså, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger. Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til" (1. Korintherbrev 14,39-40).

Tungetale i kirken
I kirkehistorien har man kun kendskab til få tilkendegivelser om tungetale inden for en kirkelig praksis. Disse holder sig primært inden for de første fire århundreder af kirkens historie.

Det drejer sig om enkelte kirkefædre, og senere har vi kendskab til mystikere, der omtaler tungetalen, og flere af dem skulle efter sigende have praktiseret det. Et eksempel er Hildegard af Bingen og i øvrigt munke af fransciskaner-ordenen. Derudover siges det, at 1600-tallets tidlige kvækere, for eksempel Edward Burrough, bad i nye tunger. "Vi talte med nye tunger som Herren gav til os, og hans Ånd ledte os", skriver han.

Det er dog omstridt, hvad der eksakt forstås under betegnelsen tungetale i de enkelte tilfælde, men omtalen og sprogbrugen knytter bevidnelserne til det nytestamentlige fænomen.

Først i det 20. århundrede bliver tungetalen praktiseret i gudstjenesten i de kirkebevægelser, der etableres ud fra eller inspireres af de klassiske pinsevækkelser i USA (Azusa-street), England, Norge og Sverige. Heriblandt de pentekostale kirker (pentekost: pinse), der netop stiller pinsedagen med Helligåndens komme og virke i centrum for deres tro og kirkelige praksis.

I Danmark finder tungetale sted i adskillige frikirker, for eksempel Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Missionsforbundet samt adskillige selvstændige kirker og i den karismatiske del af folkekirken, heriblandt Dansk Oase.

Praktisen omkring tungetale har i Danmark ofte været anledning til strid, mistænkeliggørelse og splittelse i og mellem danske kirker.

Eksempler på tungetale
Nyhedsstationen ABC News har lavet en kort reportage, der blandt andet viser kristne, der taler i tunger, samt en videnskabelig undersøgelse af fænomenet tungetale. Se indslaget her
(indslaget varer ca. 8 min. og indledes af en reklame).

Her fortæller amerikaneren Lonnie Mackley om sit forhold til tungetale og hævder at demonstrere, hvordan det lyder: