Sådan tolker verdens kirker pinsen

Katolikkerne, de ortodokse kirker og pinsebevægelsen fejrer alle pinse - men med forskellig baggrund og på meget forskellige måder

Pinsen bliver fejret med forskellige betydninger og på forskellige dage i både den kristne og jødiske verden. Kun er navnet pinse har trosfællesskaberne tilfælles.

Folkekirken fejrer gudstjeneste ude og inde

Den overordnede kristne pinsefortælling finder man i Apostlenes Gerninger 2, hvor det bliver fortalt, hvordan Helligånden ti dage efter Jesu himmelfart kommer over apostlene, som derefter kan forkynde offentligt om Kristus.

Begivenheden bliver betegnet som den kristne kirkes fødsel, fordi der med Helligåndens tilstedeværelse blev dannet fællesskaber, som udgør modellen for det, der senere bliver de kristne kirker.

De kristne er nu sammen med jøderne Guds udvalgte folk, og verden er åben for den kristne forkyndelse og mission. De sprogbarrierer, der i følge Apostlenes Gerninger blev skabt i Første Mosebog 11 i beretningen om Babelstårnet, er nu med Helligånden blevet ophævet.

Folkekirken har traditionelt fejret pinsen med højmesse både pinsedag og anden pinsedag.

I de senere år er det efterhånden også blevet en tradition at søge uden for kirken og holde gudstjenesten et sted i naturen til pinse. Gudstjenesterne under åben himmel kan således finde sted både på stranden, i grønne enge eller måske i præstegårdshaven.

Den katolske kirke forbereder pinsen med bøn

Katolikkerne fejrer pinsen med en stor glædesmesse, der starter med pinse-sekvensen, hvor man beder om, at Guds skaberånd vil indfinde sig. Inden selve pinsedag kommer pinse-novenen, som er en bøn, katolikkerne kan vælge at bede hver dag i de sidste ni dage inden pinse.

En pinse-novene er en bøn, som katolikkerne kan vælge at bede hver dag i de sidste ni dage inden pinse. Det kan både være en bøn, de selv laver eller en, som allerede er skrevet. Den sidste mulighed er for den travle person, for den, der ikke selv kan formulere sine tanker, eller for den troende, der ønsker at gentage bønnen.

I pinse-novenen beder man om Helligåndens tilstedeværelse i mennesket. Bønnen giver den troende muligheden for at forberede sig til pinse-underet, så glæden ikke overrumpler én på selve pinsedag.

De ortodokse kirker kalder det ikke kun pinsesøndag, men også treeninghedssøndag. Man fejrer ikke blot at Helligånden er tilstede, men også at treenigheden bliver fuldendt, idet Helligånden knytter sig til de to andre led - Faderen og Sønnen. Det er det samme, der sker i protestantiske kirker søndagen efter trinitatissøndag.

De ortodokse kirker

I de ortodokse kirker hedder det ikke blot pinse, men også treeninghedssøndag. Det skyldes, at man ikke kun fejrer Helligåndens komme, men også at treenigheden nu er samlet og klar til at gå i gang med arbejdet.

Altså det som i protestantiske kirker sker søndagen efter, når det er Trinitatis.

Men i de ortodokse kirker fejres det samme søndag. Det kan man også ses ved, at man i den ortodokse kirke ofte møder to ikoner denne søndag, nemlig den klassiske pinseikon med apostlene og ildtungerne, men også Rublevs treenighedsikon.

Pinsen falder i øvrigt i reglen senere i de ortodokse end i de katolske og protestantiske kirker, da de ortodokse følger en anden kalender.

Pinsebevægelsen

Pinsekirken er kun 100 år gammel og en af den kristne tros nyeste retninger. De første pinsebevægelser startede i 1906 i Los Angeles, og siden er bevægelsen gået sin sejrsgang over jorden. Det vurderes, at der i dag er cirka 250 millioner pinse-kristne i forskellige konstellationer verden over.

Pinsekirkerne er dog alle dannet med pinsen som baggrund. Pinsebevægelsens stiftere mente, at de etablerede kristne trossamfund var blevet for optaget af tradition og formalia.

Bevægelsens grundlæggere oplevede en længsel efter Helligånden, som de ville fyldes med, så de kunne tale med tunger af ild og døbe med samme gejst, som Kristi disciple gjorde det under den første pinse (Apostlenes Gerninger 2). De ser altså en genoplivelse af Helligåndens nådegaver fra den første pinse og mener, de kan helbrede ved bøn og tungetale.

Pinsekirkens medlemmer mener, at de oplever den samme glædeden dag i dag. I Danmark findes cirka 50 menigheder medomkring 5100 medlemmer.

Den jødiske pinse

Den jødiske fest shavuot er den jødiske fest, som kan sammenlignes med den kristne pinse. Festen fejres i synagogen,som overalt bliver smykket med blomster og grønne planter, fordi shavout oprindeligt var en høstfest. I Det Gamle Testamente er shavout - kaldet ugefesten - den anden af de tre valfartsfester i det gamle Israel.

Shavuot afslutter kornhøsten, som begynder med byggen og slutter med hveden og sættes ikke i forbindelse med nogen bestemt begivenhed i Israels historie. Hvedehøsten slutter som regel i årets tredje måned, hvor det fortælles, at isralitterne ankom til Sinajs ørken (Anden Mosebog 19,1).

Senere jødisk tradition har set en forbindelse mellem festen og lovgivningen på Sinaj, hvor Moses modtog Toraen i form af stentavlerne med de 10 bud. Derfor er de to fænomener blevet forbundet med hinanden i den efterfølgende jødedom.