Hvornår er en dåb gyldig?

Det er intet mindre end menneskets frelse, der står på spil, så det er er vigtigt, at dåben 'virker'. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Den menneskelige intuition siger os, at et ritual skal udføres korrekt af den rigtige person. Men hvad skal der præcis til for, at en dåb er gyldig?

Når en præst døber bamser, giver det anledning til at spørge, om det overhovedet kan lade sig gøre? Og hvad skal der egentlig til, før en dåb er gyldig?

For de fleste mennesker er der som udgangspunkt tre mulige kriterier for, hvornår man anerkender et ritual som gyldigt:

1. Når det er udført af den rigtige person.
2. Når det er udført med den rette hensigt.
3. Når det er udført korrekt.

Eksempelvis kan man være af den holdning, at det skal være en præst, der udfører dåben. Det kan også være, at man mener, at præsten selv skal tro på Gud og på dåben, for at den virker. Og endelig kan man have den overbevisning, at det afgørende er den korrekte rækkefølge af bestemte handlinger. Men hvilken én er så den afgørende?

Dåben er nødvendig for frelse
Ifølge folkekirkens bekendelsesskrift, Confessio Augustana, er dåben nødvendig for frelse, og der gives ikke andre veje til Guds nåde end gennem den kristne dåb. Derfor tilrådes det da også, at børn døbes. Af samme grund er det yderst relevant for hver enkelt kristen at spørge, hvornår dåben er gyldig.

Præsten er afgørende
Dåben foregår sædvanligvis ved en søndagsgudstjeneste, hvor forældre og faddere er mødt op. Præsten tiltaler da barnet, laver korstegn over barnets ansigt og bryst og stiller en række spørgsmål, som den, der bærer barnet, skal svare ja til. Herefter øser præsten vand over barnets hoved tre gange i hhv. Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Så håndspålæggelse og velsignelse. Og endelig efter faddertiltale fadervor.

Alt dette afhænger altså af, at det er en præst, der udfører ritualet, og at han gør det korrekt. Men

Nøddåb
Hvis nu et barn efter fødselen er alvorligt syg eller i fare for at dø, og man ønsker barnet døbt, kan man udføre en hjemmedåb. Her vil man som udgangspunkt forsøge at få fat på en præst, der kan døbe barnet med det samme ritual, som bruges i kirken. Skal det gå hurtigt, kan præsten forkorte dåbsritualet til de centrale led: Korstegning, trosbekendelse med tilspørgsel, dåbshandling og fadervor. Ifølge denne udlægning er præsten stadig det vigtigste kriterium.

Men hvis præsten ikke kan nå frem, kan man foretage en såkaldt nøddåb. Her kan enhver, der selv er døbt, udføre den minimale dåbshandling, hvor man siger:

Herre Jesus, tag i nåde mod dette barn, hvorefter der øses vand tre gang på barnets hoved, mens man siger: [Barnets navn], jeg døber dig i faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Herefter en kort bøn og fadervor. Den korrekte udførelse er altså sekundær.

Hvis man udfører en nøddåb og barnet overlever, kan man sidenhen tage barnet med i kirke til en fremstilling. Her udføres et ritual, der svarer til dåben, men hvor præsten i stedet for at udføre selve dåbshandlingen bekendtgør at barnet allerede er døbt.

Her er det vigtigt at bemærke, at det ikke er fordi nøddåben ikke virkede. Den korrekte udførelse er altså tilstrækkelig. Det er i stedet tænkt som en bekræftelse af den ene, rigtige dåb. Her skal man netop huske på menneskelige hensigt, som er, at den døbte skal velkommes i menighedens kristne fællesskab.

Præsten er Guds redskab
Der kan opstå en uendelighed af uenigheder om, hvordan en dåb er udført korrekt. I praksis bliver man nødt til at tage hensyn til, at helt almindelige mennesker kan være bange for, at dåben ikke er gyldig, da det er selve frelsen, der er på spil.

I teorien, det vil sige teologien, er det derimod langt mere simpelt. Følger man Luthers forståelse af dåben, er det nemlig Gud, der ved præsten som redskab selv døber med egne hænder. Dåben er ikke menneskets, men Guds gerning. Der er med andre ord ingen risiko for, at det kan gå galt. Intet menneskeligt kan tilintetgøre Guds gerning i dåben.

Her er vi tilbage ved hensigten¸ som nu er det eneste afgørende kriterium. Men her overført på Gud. Hvis Guds hensigt er, at barnet skal døbes og dermed frelses, så virker dåben, så er den gyldig. Da er vandet som tegn og Guds ord tilstrækkeligt. Da behøver vi som mennesker ikke gå op i, om vi gør tingene korrekt. Da er alt det, du har læst ovenfor, ligegyldigt.

Kilder:
- Folkekirken.dk
- Confessio Augustana
- Kirke og Kristendom
- Lawson & McCauley: Rethinking Religion
- Barrett & Lawson: Ritual Intuitions: Cognitive Contributions to Judgments of Ritual Efficacy
- P.G. Lindhardt: Religion og Evangelium