I Jerusalem støder tre pilgrimsveje sammen

Jerusalem er den dag i dag fortsat en af de mest omstridte byer i verden. Her mødes nemlig tre religioners pilgrimsveje

Der er næppe nogen by i verden, der er mere politisk sprængfarlig end Jerusalem. Byens status og skæbne er til stadighed en af de afgørende faktorer for spørgsmålet om krig eller fred - ikke bare i Mellemøsten, men i hele verden.

Striden om Jerusalem skyldes imidlertid ikke kun, at byen anses for hellig af både jøder, muslimer og mange kristne. Striden skyldes i særdeleshed, at de troende også har en særlig trang til i stort tal at bevæge sig dertil som pilgrimme. Gennem historien - og den dag i dag - har de tre trosretningers forsøg på at sikre adgangen til pilgrimsmålene skabt sammenstød med blodige politiske konsekvenser.

I Jerusalem og Israel ligger nemlig nogle af de tre religioners helligste pilgrimsmål nærmest dør om dør. Den kristne fødselskirke i Betlehem og gravkirken i Jerusalem har i mere end 1500 år trukket store skarer af kristne pilgrimme til Israel, mens de jødiske pilgrimsrejsende har haft den sidste rest af det jødiske tempel i Jerusalem, Grædemuren, som mål. Kun få meter herfra ligger Klippemoskeen, som af millioner af muslimer verden over betragtes som verdens tredjehelligste sted.

Denne høje koncentration af pilgrimsmål i og omkring Jerusalem har således gjort den politiske kontrol med landet - og dermed pilgrimsvejene dertil - særdeles eftertragtet.

Således var det allerede i 1095, da pave Urban II blæste det første korstog i gang, et afgørende argument for militærkampagnen, at de muslimske herskere i Israel gjorde det vanskeligt for kristne pilgrimme at nå frem til pilgrimsmålene i Jerusalem. Derfor, hævdede Urban, måtte Jerusalem og de hellige steder igen bringes under kristen kontrol.

Kontrollen med pilgrimsmålene har også spillet en afgørende rolle for den moderne israelske stats politiske handlen over for araberne og palæstinenserne. Under seksdageskrigen i 1967 erobrede israelerne således for første gang Østjerusalem, hvor Grædemuren ligger. Den daværende israelske premierminister, Levi Eshkol, erklærede straks, allerede inden krigen var endeligt vundet, at kontrollen med Grædemuren skulle gives til et råd af jødiske rabbinere - og kort efter krigens afslutning blev Østjerusalem formelt indlemmet i Israel og et stort arabisk beboelseskvarter foran Grædemuren ryddet, så jødiske pilgrimme havde mulighed for at nå frem til den.

Også den nuværende israelske premierminister, Ariel Sharon, bruger pilgrimmene som argument for fortsat israelsk kontrol:

- Israel skal have kontrol over et udelt Jerusalem - for at sikre fri adgang for alle, udtalte Sharon således i 2000.

Uanset de fromme hensigter er den fortsatte uro i Israel imidlertid ikke til gavn for de pilgrimsrejsende. Mellem 2000 og 2004 faldt antallet af turister i Israel således med hele 33 procent.