Jesus af Nazaret

Jesu offentlige optræden varede blot et år, og han døde i en ukendt afkrog af verden forladt af alle. Siden da har millioner af mennesker verden over tilbedt ham som Guds søn og verdens frelser

Nogle mente, at han var en stor lærer og profet, andre afviste ham som en horeunge, en løgner og gudsbespotter, andre igen opfattede ham som den ventede frelserskikkelse. Selv sagde han, at han var Guds søn, den Messias eller Kristus, som jøderne havde ventet på. Han sagde, at hans død og opstandelse altsammen var en del af Guds plan om at frelse alle mennesker.

Hvem Jesus af Nazareth virkelig var, og hvad han egentlig sagde, er svært at afgøre. Jesus selv efterlod sig ingen skriftlige vidnesbyrd, og de kilder der er til rådighed udover de nytestamentlige, er så sporadiske, at de stort set ikke kan andet end at slå fast, at Jesus af Nazareth har levet.

De eneste kilder der beskriver Jesu liv, er således de fire evangelier og ganske få referencer i Paulus' breve. Her må man være opmærksom på, at hverken evangelierne eller Paulus' breve er øjenvidneberetninger. Evangelierne og Paulus' breve er derimod kilder de til forestillinger om Jesus, som begyndte at cirkulere kort efter hans død.

Ifølge evangelierne blev Jesus født omkring år et i Bethlehem i Judæa. Hans forældre var jøder af Davids slægt. Hans moder hed Maria og måske var hans far tømrer og hed Josef. Evangelierne nævner også fire brødre ved navn samt et ukendt antal søstre.

Da Jesus var omkring 30 år sluttede han sig til flokken af diciple omkring Johannes Døberen, som muligvis var hans slægtning. Snart efter begyndte han imidlertid selv at optræde som lærer. Jesus blev fulgt af en række diciple, både mænd og kvinder, og rejste rundt i egnene omkring Galilæa, Samaria og Judæa (det nuværende Israel). Her underviste han i synagoger og talte til mennesker overalt, hvor han kom frem. Sandsynligvis har han ikke været særlig vellidt i sin egen hjemegn, selv hans nærmeste familie har muligvis taget afstand fra ham og ment, at han var gal.

Jesus forkyndte, at Guds rige var kommet nær. Han bebudede en omvæltning af alt det bestående i verden. Han lovede frihed for de undertrykte og godt budskab til de fattige og håbløse. Han skærpede kravene om næstekærlighed, tilgivelse og tillid til Gud.

Han prædikede, at Guds kærlighed gjaldt alle uanset status og handlinger. I praksis viste han dette ved flere gange at bryde sabbatten, erklære urent for rent, og ved at omgåes med socialt udstødte; kvinder og børn, prostituerede og toldere. Evangelierne fortæller også, at han udførte forskellige mirakler og helbredelser. Hans budskab vandt genklang hos mange mennesker, men det skaffede ham også fjender blandt jødernes religiøse ledere.

Ifølge Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet optrådte Jesus som omvandrende prædikant i et år, mens han ifølge Johannesevangeliet virkede i henved tre år. Alle fire evangelister er dog enige om, at Jesus endte sine dage i Jerusalem. Her var han taget op for at fejre den jødiske påskefest. Da han red ind i byen, blev han hilst af store skarer af mennesker som Messias, det vil sige det sendebud fra Gud, som jøderne ventede på.

Hans tilstedeværelse gav dog ikke kun anledning til jubel. De jødiske religiøse ledere mente, at det nu måtte være på tide at få skaffet ham af vejen. De besluttede sig til at anklage ham for at optræde som falsk Messias, som ifølge jødisk lov straffedes med døden. Efter domsfældelsen blev Jesus overgivet til den romerske statholder Pontius Pilatus, som eksekverede dommen.

Jesus blev korsfæstet på Golgatha uden for Jerusalems mure påskeaften. På dette tidspunkt havde de fleste af hans diciple forladt ham. Evangelierne fortæller videre, at Jesus opstod fra de døde tre dage efter sin død. Derefter blev han på jorden i 40 dage, før han steg op til himlen.

Det er omdiskuteret, hvorvidt Jesus grundlagde en ny religion, eller om man snarere må karakterisere bevægelsen omkring ham som en jødisk sekt. Tidligere har man betragtet tiden efter Jesu død som kirkens og kristendommens begyndelsespunkt, mens nyere forskning peger på, at der er en klar sammenhæng mellem Jesus-bevægelsen og den ældste kirke.

Faktum er det dog, at det først var efter Jesu død, at kristendommen bredte sig til også den hedenske verden. At kristendommen sådan blev bragt ud af den jødiske verden og kom til at udvikle sig til en verdensreligion, er i høj grad apostlen Paulus' fortjeneste. Paulus kaldes derfor også kristendommens anden grundlægger.

Inden for den teologiske forskning har der gennem tiderne været fremført mange forskellige opfattelser af Jesus-skikkelsen. Det er betegnende, at de forskellige fremstillinger af Jesus typisk har afspejlet den pågældende forfatter, forskers eller tidsalders idealopfattelse, uanset at forskningen eller forfatteren selv mener at være objektiv i sin beskrivelse. Hver epoke har således haft sine tanker omkring Jesus af Nazareth og har skabt et billede af ham ud fra egne forudsætninger.

Eksempelvis var billedet af Jesus i det 19.århundrede bestemt af den fremskridtoptimisme og ubegrænsede tillid til menneskets moral, der kendetegnede samfundet på det tidspunkt. Jesus blev derfor typisk fremstillet som en guddommeligt inspireret morallærer, som det gode menneske, hvorimod man ikke lagde så meget vægt på de "overnaturlige" træk ved Jesu person, som for eksempel opstandelse og mirakler.

Et andet eksempel er tiden efter og omkring de jødeforfølgelser, der fandt sted i forbindelse med 2.Verdenskrig, hvor forskningen begyndte at fokusere på Jesus som jøde i modsætning til tidligere tiders forskning, hvor man typisk havde forkuseret på det, der adskilte Jesus fra jødedommen. Selv en marxistisk-inspireret Jesus-opfattelse har været fremført i 60'erne og 70'erne, hvor netop denne ideologi stod højt på dagsordenen.

Det er ikke bare inden for den teologiske forskning man har været optaget af at skildre Jesus. Også film og litteratur har ladet sig inspirere af historien om Jesus af Nazareth. Til de mest omdiskuterede af nyere Jesus-film hører Martin Scorseses »The Last Temptation of Christ« (1988), hvor Jesus fristes til ikke at lade sig korsfæste og derefter lever et særdeles menneskeligt liv.

Senest er Jesus skildret på film i Mel Gibsons "The passion of the Christ". Gibsons film fortæller historien om Jesu sidste timer tilsat ikke så lidt inspiration fra katolske legender.

Filmen er blevet kritiseret netop for dette konservative katolske element, ligesom den er blevet anklaget for at være antisemitisk, idet den tilsyneladende placerer skylden for Jesu død hos jøderne.

Endnu mere omdiskuteret end Martin Scorsese og Mel Gibsons film tilsammen er måske Dan Browns bestseller "Da Vinci mysteriet". Særligt Dan Browns påstand om at Jesus var ægtemand og far, har vakt forargelse og modstand i Den Katolske Kirke.

Interaktiv fortælling om Jesus

Lær mere om Jesu fødsel og korsfæstelse ved at holde musen hen over de blå markeringer på billedet.