Lykke hvad er Bibelens definition?

Paulus skriver til menigheden i Korinth: "For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed".

I Bibelen beskrives menneskelig lykke både som jordnær og med et åndeligt og himmelsk perspektiv

Hvis man spørger om, hvad lykke er, ville de fleste sikkert svare, at lykke er at opleve livsfylde, at føle sig tryg og godt tilpas, at leve et godt liv uden bekymringer og at føle mening med livet.

Især i Bibelens første del, Det Gamle Testamente finder vi denne jordnære opfattelse af lykke. Men lykke har også et åndeligt og himmelsk perspektiv. Det kommer især frem i Det Nye Testamente.

Lykkelig den retfærdige
Sådan skriver profeten Esajas i sin bog i Det Gamle Testamente. Lykkelig den retfærdige! Ham går det godt, han skal nyde frugten af sine gerninger (Esajas bog kap 3, 10).

Lykken kommer fra Gud og den forstås både materielt og åndeligt. Det er en lykke fra Gud at få mange børn. Således lover Gud Abraham, at han skal få et talrigt afkom. Rigdommen gives til den, som er retfærdig og from, sådan som det fortælles om Job i Jobs Bog.

Men også den, der er smuk prises lykkelig: Men hun er min eneste, min due, mit ét og alt Pigerne så hende og priste hende (Højsangen). Den, der er vis, prises lykkelig, som det hedder om Job: Når de hørte mig, priste de mig, når de så mig, roste de mig (Jobs Bog kap 29,11). Og væsentlig for en mands livslykke er den gode hustru: "En dygtig kvinde er sin mands krone" (Ordsprogenes Bog).

Ensomheden er da også af det onde, og det trygge fællesskab med andre er lykken, som det hedder i skabelsesberetningen: Det er ikke godt for mennesket at være alene (Første Mosebog kap 2,18). Derfor skaber Gud Eva til Adam.

I Det Gamle Testamente er truslen mod lykken først og fremmest fjenderne og sygdommen, som kun Gud kan bevare den enkelte imod. Derfor er trygheden ensbetydende med lykke, som erfares af den troende, som lever efter Guds vilje. Derfor kommer Job også i ind i en smertelig og voldsom krise i sit trosforhold, da ulykkerne rammer ham, hans rigdom tages fra ham, mister sine børn og rammes af sygdom. Er Gud så retfærdig, må han spørge.

Forfatteren af Jobs Bog gør med sin historie om Job op med den ellers så solide livsopfattelse i det gamle Israel. For forfatteren er livet uberegneligt og Gud kan man ikke stille til regnskab.

Men at leve Gud nær er en lykke af en helt anden slags: Du har givet mig større glæde i hjertet, end man har, når der er rigdom af korn og vin. I fred kan jeg lægge mig og sove, for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed (Salmernes bog kap 4,9). Ja, som overskrift over hele Salmernes Bog står i Salme 1, at lykkelig er den, der grunder på Guds lov nat og dag og lever i overensstemmelse hermed.

Salige er de fattige i ånden
Jesus indleder sin store tale, som vi kalder Bjergprædikenen med saligprisningerne. Vi finder disse saligprisninger i to udgaver, nemlig i Matthæusevangeliet kap 5, 3-12 og i Lukasevangeliet kap 6,20-26.
At være salig er at være lykkelig ja, mere endnu: hjertens lykkelig. I den græske verden kendte man til lykønskninger, hvori man priste dem lykkelige, der for eksempel havde held med deres børn eller på gravindskrifter, hvor den døde blev prist lykkelig for nu at være i den evige verden. I den jødiske litteratur har vi en slags parallel til saligprisningerne, nemlig i Siraks Bog, hvor de mennesker prises lykkelige, som har levet efter visdommens regler.

Jesus priser nu dem salige eller hjertens lykkelige, som efter en almindelig vurdering er dybt ulykkelige og marginaliserede. Det er de mennesker, som ikke har noget håb til denne verden. Men det er dem, som Gud kan bringe godt nyt.

Det er især i Lukasevangeliets udgave tydeligt, at fattigdom i økonomisk og social betydning er situationen for dem, Jesus henvender sig til. Det er hans egne disciple, som har forladt alt for at følge deres mester. De får nu at vide at, Guds rige eller Himmeriget er deres.

De fattige i ånden, det vil sige dem, der ved sig fattige i forhold til Gud eller blot de fattige, ydmyge, svage, forfulgte og undertrykte får at vide, at de er salige. De har nu del i den paradoksale omvending af alle jordiske værdier, som er indeholdt i Jesu forkyndelse af Guds rige. De har del i den kommende frelse, selvom det nuværende liv er usaligt.

Tilsvarende priser Jesus også den salig, som kan se, at han er Kristus, Guds søn. Jesus siger ifølge Lukasevangeliet (Lukasevangeliet kap. 11,27): Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det".

Lykkelig er den, der er tilgivet
Paulus omtaler næsten ikke Jesu liv og forkyndelse. I stedet er betydningen af Jesu død og opstandelse centrum for Paulus. Det er Jesu lidelse, død og opstandelse, der er selv evangeliet, det vil sige det gode budskab om Guds tilgivelse af mennesker.

Korset er Guds dom over al menneskelig stræben og dermed dets forsøg på at sikre sig i tilværelsen. Men mennesket kan ikke gøre sig selv salig. Jesus er død for menneskets skyld, siger Paulus. Korset er forsoningens og forløsningens sted for alle fortabte og syndige uden betingelse og forbehold og uden nogen form for indsats fra menneskets side.

I troen lever den kristne i det genfødte liv, det vil sige livet under Guds kærlighed. I denne tro har den kristne så håbet om, at Guds rige engang skal blive en altomfattende virkelighed. Indtil da lever menneskets under denne verdens vilkår. Eller som han skriver til menigheden i Korinth: For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed ( Andet Korintherbrev kap. 4,17).

Det er den gennemgående tanke i Det Nye Testamentes forkyndelse, at den erfaring af lykke, som troen giver, ikke kan isoleres fra de udfordringer, som dette liv indeholder. At se sig elsket, tilgivet og befriet altså at leve i tro og håb er i sig selv en fordring om at give vider til andre.

Lykken er ikke held i lotteriet eller en god skæbne, men et overskud, der skal deles med andre.

Paulus skriver til menigheden i Korinth: "For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed".