Maria - himlens dronning

Komponisten Henryk Mikolaj Górecki havde mange Maria-ikoner hængende i sit hjem. -- Foto: Leif Tuxen.

Forestillingerne om Maria som himlens dronning grunder i en række apokryfe skrifter, der florerede i den græsktalende del af kirken i slutningen af det 5. århundrede og begyndelsen af det 6. århundrede

Forestillingerne om Maria som himlens dronning grunder i en række apokryfe skrifter, der florerede i den græsktalende del af kirken i slutningen af det 5. århundrede og begyndelsen af det 6. århundrede. Disse apokryfe skrifter går under betegnelsen transitu-apokryfer. De beretter alle om Marias livs slutning og en efterfølgende form for optagelse til himlen. Det centrale indhold i legenderne om Marias himmeloptagelse kan sammenfattes som følger:

Efter apostlene er blevet sammenkaldt fra alle dele af verden efter Marias død, befaler den hellige ånd dem at placere Marias legeme i en hule ved oliebjerget. Da begravelsesoptoget er på vej derhen, angribes det af jøderne. Da en blandt dem river fat i kisten, kommer en engel til syne, og hugger begge hans arme af. Derefter omvendes han og helbredes mirakuløst.

Da Maria er blevet placeret i hulen, kommer en engel sammen med Moses, Enok, Elias og Kristus. Disse bærer den velsigende til Paradis og hendes hellige legeme lægges der.

Tanken i den apokryfe beretning er, at Marias legeme ikke bliver i graven, men at det optages til himlen umiddelbart efter hendes død, således at det bevares fra både skærsild og forrådnelse. I himlen krones hun af Kristus og sidder herefter ved hans højre hånd som himlens dronning.

Forudsætningen for Marias himmeloptagelse er hendes status som Guds moder. Når Kristi kød nemlig ikke er underlagt forgængelighedens love, da kunne Marias heller ikke være det, siden Kristi kød jo kommer fra hende. På samme måde er også Marias jomfruelighed en forudsætning for himmeloptagelsen: Da Marias skød nemlig bevaredes intakt ved fødslen af Jesus, bevaredes også hendes legeme fra gravens forrådnelse.

Marias himmeloptagelse ligger derfor også i logisk forlængelse af tanken om Marias syndfrihed: Hvis Maria fra undfangelsens øjeblik var bevaret fra arvesynden, kunne hun heller ikke ligge under for arvesyndens konsekvens døden. Læren om Marias himmeloptagelse blev dogme i 1951