Mater Dolorosa Maria, smertens moder

Station fire på "Smertens vej" på vejen til Jesu korsfæstelse. Mødet mellem Jesus og hans mor er skildret som relief over en dør, af den polske kunstner Zieliensky.

Udgangspunktet for forestillingen om Maria som smertens moder er Simeons profeti fra Lukasevangeliet, samt scenen fra Johannesevangeliet 19, hvor Maria er til stede i forbindelse med Jesu korsfæstelse

Middelalderen var en periode, der var præget af en optagethed af Kristi menneskelighed, herunder særligt hans lidelser. Man var optaget af motivet om det lille hjælpeløse Jesusbarn, der kom til verden i en fattig stald, man fokuserede i ekstrem grad på den slagne og korsfæstede lidende Kristus, en tradition som vi i disse dage har set direkte videreført i Mel Gibsons Jesusfilm The Passion of The Christ, og fokus kom som følge heraf på Maria som den sørgende moder, smertens moder, Mater Dolorosa.

Udgangspunktet for forestillingen om Maria som smertens moder er Simeons profeti fra Lukasevangeliet, samt scenen fra Johannesevangeliet 19, hvor Maria er til stede i forbindelse med Jesu korsfæstelse. Simeons profeti om sværdet der skal gennemtrænge Marias sjæl, tolkedes som en forudsigelse af den smerte der ville ramme Maria, ved hendes søns lidelse og død:

se dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn som modsiges ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.
Forestillingen om Maria som smertens moder blev yderligere næret af alle de indtryk korsfarere og pilgrimme hjembragte fra Det hellige land.
Herfra kunne man fortælle om pilgrimsruten ad Via Dolorosa med dens 15 stationer på Kristi vej til korset, hvor Maria også er til stede. En af de 15 stationer, som kom til at spille en stor rolle, hvis man da skal tro kunsten, er Pieta-motivet nemlig billedet af den sørgende Maria, der tager den døde Kristus i sine arme.

Ikke bare inden for billedkunstens verden men også inden for poesi, prosa og musik blev Smertens Moder et yndet motiv. Således har flere komponister sat musik til et lille digt, hvis ophavsmand er ukendt.

Stabat mater dolorosa
Iuxta crucem lacrimosa
Dom pendebat filius;
Cuius animam gementem
Contristantem et dolentem
Pertransivit gladius

Digtet er en meditation over Marias smerte i forbindelse med henrettelsen af hendes søn.

Motivet om den sørgende moder, Mater Dolorosa, fremstiller Maria som den, der deltager i det almindelige menneskes lidelser og sorger. Derfor blev hun en vigtig identifikationsmodel i en tid, der var præget af den sorte død, og hvor ca. 1/5 af Europas befolkning omkom af pest. I hendes sorg over sin døde søn kunne mennesker spejle sig med sig med deres sorger og tab.