Oversigt: Reformationen og Martin Luthers skrifter
Reformationens hovedperson, Martin Luther, var en flittig forfatter og en betydningsfuld teolog. Her kan du få et overblik over reformatorens mange værker - både de reformatoriske og skrifterne om kirken, gudstjenesten, samfundet og Bibelen
Martin Luthers reformation blev i høj grad båret frem af den nye bogtrykkerkunst. Det gav mulighed for hurtigt at få tanker og budskaber udbredt til en større offentlighed.
Martin Luther var en stor teologisk forfatter. Omfanget af hans forfatterskab kommer til udtryk ved, at man i 1883, som var 400-året for hans fødsel, påbegyndte en tekstkritisk udgivelse af samtlige skrifter. Det er indtil nu blevet til 127 bind!
Reformatoren Luthers tidligste skrifter 1513-1519
Luthers debut som teologisk forfatter hænger sammen med reformatorens karriere inden for sin klosterorden. I 1512 blev han doktor i teologi og overtog snart derefter en stilling som teologisk professor ved universitetet i Wittenberg.
I tiden 1513-15 holdt han en række forelæsninger over Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Det er ingen tilfældighed, at det netop er Salmernes Bog, som Luther er optaget af. Her tegnes nemlig billedet af en Gud, som er retfærdig og gengælder ondt med ondt og godt med godt men også en Gud, som er barmhjertig og tilgivende.
Det er netop i disse år, at Luthers reformatoriske kristendomsopfattelse er ved at blive til. Denne forelæsning udkom i bogform, ligesom de følgende forelæsninger over henholdsvis Romerbrevet (1515-16), Galaterbrevet (1516-17) og Hebræerbrevet (1517-18).
Luther ville forbedre undervisningen ved universitetet i Wittenberg. Og i 97 teser vendte han sig imod teologiens afhængighed af filosoffen Aristoteles i undervisningen. Men det var også som universitetslærer, han brugte sin ret til at indkalde til akademiske diskussioner, da han 31. oktober 1517 opslog sine95 berømte teser om afladen på Wittenbergs kirkedør. Med disse teser begyndte opgøret med den katolske kirke.
Fra 1517-19 har vi så en række diskussionsindlæg fra Luthers hånd plus et forsvarsskrift for de 95 teser mod afladshandelen. I en række skrifter, især tre prædikener om dåben, nadveren og boden plus den kortfattede "Kommentar til Galaterbrevet", understregede Luther nu troen som den eneste vej til Gud.
De reformatoriske hovedskrifter
Efter det første opgør med den katolske kirke udgav Luther nu en række skrifter, hvori han mere positivt redegjorde for sine reformatoriske tanker. Han blev imidlertid beskyldt for, at han ikke mente, at de gode gerninger betød noget i kristenlivet.
Det blev baggrunden for et af hans mest berømte skrifter: "Om de gode gerninger" fra foråret 1520. Og samme forår udgav han"Om pavedømmet", hvori han skarpt afviste, at pavedømmet havde støtte i Bibelen.
Samtidig gjorde han rede for sin nye kirkeforståelse, nemlig at kirken slet og ret er fællesskabet af troende. I august 1520 kom "Til den kristelige adel i den tyske nation", hvori han foreslog et tysk kirkemøde indkaldt for give plads til en virkelig sand, kristen kirke.
I efteråret samme år kom skriftet "Om kirkens babyloniske fangenskab", hvori han beskrev, hvordan den katolske kirke holdt den sande evangeliske forkyndelse nede. I samme efterår kom en enkel og folkelig sammenfatning af Luthers tanker i "Om et kristenmenneskes frihed".
Reformatoren Luther fra Wartburg
I begyndelsen af januar 1521 blev reformatoren Luther udelukket fra den katolske kirke i følge en bandbulle (et bandlysningsbrev) udstedt af pave Leo X. Luther mødte i april samme år frem ved det store rigsdagsmøde i Worms med løfte om frit lejde. Her erklærede han over for kejser Karl V og forsamlingen af fyrster og biskopper, at han ikke kunne tilbagekalde sin opfattelse. Sachsens kurfyrste, Frederik den Vise kidnappede Luther på vejen fra rigsdagen og bragte ham i sikkerhed på borgen Wartburg.
I løbet af det år, hvor Luther opholdt sig på borgen, skrev han en udlægning afMarias lovsang fra Lukasevangeliet kapitel 1. Hertil kom en samling prædikener, der kunne vejlede præsterne til en ny og bedre forkyndelse. Samlingen fik navnet Kirkepostillen. Men først og fremmest brugte Luther tiden på en oversættelse af Det Nye Testamente til tysk.
Endelig redegjorde han for sit syn på synd og nåde i skriftet "Mod Jakob Latomus".
Luthers skrifter om samfundsforhold og gudstjenestens indretning
Mens Luther sad på Wartburg var den reformatoriske bevægelse uden ledelse. Følgelig måtte Luther efter hjemkomsten til Wittenberg i marts 1522 tage fat på et genopretningsarbejde. Hertil kom uroligheder rundt omkring i det tyske rige. Især et omsiggribende bondeoprør var i gang.
I en række skrifter beskrev Luther nu ordningen for en ny gudstjeneste, kaldet "den tyske messe", hvor menighedens salmesang og ordets forkyndelse blev det centrale.
Til brug for undervisningen i evangelisk kristendom skrev han i 1528"Den lille Katekismus" og "Den store Katekismus". Men i 1520'erne lagde Luther ikke mindst kræfterne i en række skrifter om samfundsforholdene, hvor fyrster og adel blev indskærpet deres pligt til at holde det onde nede og fremme det gode. For dertil var de indsat af Gud, sagde Luther. Kirken havde sin opgave i at forkynde evangeliet, mens fyrsten havde til opgave at sikre retfærdighed og fred - om nødvendigt med vold.
En særstilling i Luthers forfatterskab fra 1520'erne indtager hans bog"Om den trælbundne vilje"fra 1525, som var rettet mod humanisten Erasmus af Rotterdam. Denne hævdede viljens betydning for at mennesket kunne nå frelsen. Luther afviste i sin bog totalt viljens mulighed. Den var nemlig bundet af menneskets syndige natur, sagde Luther.
Den reformatoriske bevægelse sejrer og styrkes
Med udformningen af den augusburgske bekendelse i 1530 fastlagde den reformatoriske kirke nu sin lære i forhold den katolske kirke. Luther fortsatte sin undervisningsvirksomhed ved universitetet i Wittenberg. Han udgav en række kommentarer til de bibelske skrifter, først og fremmest "Den store kommentar til Galaterbrevet", som man kalder Luthers dogmatik eller lærebog.
Hertil kom en lang, lang rækkeprædikener og såkaldte bordtaler, det vil sige lejlighedstaler over forskellige teologiske emner, samt breve til fyrster og ledende teologer.
Et lidt mørkt kapitel i Luthers litterære produktion er nogle skrifter mod jøderne. Noget af det mest lyse i Luthers forfatterskab er imidlertid en række salmer som for eksempel Vor Gud han er så fast en borg og Nu fryde sig hver kristen mand.
Luthers skrifter oversat til dansk
Luther skrev sine værker på latin eller tysk. I dansk oversættelse foreligger "Martin Luther. Skrifter i udvalg" (1981-96) i 9 bind og "Luthers skrifter i udvalg" (1980-83) i 5 bind. De oversatte skrifter er følgende, idet de vigtigste er markeret med en understregning:
Reformatoriske hovedskrifter:
De reformatoriske hovedskrifter er:
1) De 95 teser om afladen
2) Heidelbergteserne (Luther forsvarer sine teser om afladen over for sin munkeorden)
3) En prædiken om beredelsen til at dø
4) En prædiken om dåben
5) En prædiken om Kristi legeme og om broderskaberne
6) Om de gode gerninger
7) En prædiken om Det Nye Testamente
8) Om et kristenmenneskes frihed
9) Begrundelse og hjemmel (Luthers skriftlige afvisning af pavens bandbulle mod ham)
10) Mod Latomus Om synd og nåde.
11) Om den trælbundne vilje
Skrifter om kirke og gudstjeneste:
1) Otte prædikener holdt i Wittenberg i fasten 1522 (Prædikener, som Luther holdt ved tilbagekomsten til Wittenberg)
2) Om menighedens læretugt og præstevalg
3) Om gudstjenestens ordning i menigheden
4) Den tyske messe
5) Store katekismus
6) Lille katekismus
7) Om koncilierne og kirken (Koncilium = kirkemøde)
Forholdet mellem kristendom og samfundsliv:
1) Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden
2) Om lydighed mod statsmagten
3) En fredsappel i anledning af de schwabiske bønders tolv artikler (anledningen er bondeoprøret)
4) Imod bøndernes røver- og morderbander (Et skarpt skrift imod bøndernes oprør)
5) Åbent brev om det skarpe skrift imod bønderne
6) Kan soldater også have Guds nåde? (Skrift om kristendom og krig)
7) Om forretningsvirksomhed
8) Til rådsherrerne i alle Tysklands byer om deres pligt til at oprette og opretholde kristelige skoler
9) En appel til ridderne af den tyske orden om at opgive den falske kyskhed og gribe til den sande, ægteskabelige kyskhed
Bibelfortolkning og prædikener:
1) Fortaler til de bibelske skrifter (Luthers indledning til de enkelte skrifter i Bibelen, som han oversatte til tysk)
2) Magnificat (Oversættelse og fortolkning af Marias Lovsang i Lukasevangeliet kap 1)
3)Den skønne lovsang (Oversættelse og fortolkning af salme 118 i Salmernes Bog)
4) Store Galaterbrevskommentar
5) En række prædikener