Sådan bliver man præst - dengang og nu

Der skal læses mange bøger, før man kan kalde sig præst. Foto: .dk

Siden kristendommens begyndelse har der været kirker og præster, men der har ikke altid været universiteter

I nutidens Danmark bliver præsterne uddannet på teologiske fakulteter ved universiteterne. Men hvordan blev præster uddannet, før universiteterne eksisterede?

Dette spørgsmål er ikke relevant i alle vestlige lande, da ikke alle kirker ansætter teologer som præster. Der er for eksempel mange præster i Holland og Belgien i de reformerte, baptistiske og protestantiske kirker, der ikke er uddannet teologer. I disse lande er præsteembedet ikke bundet til en bestemt uddannelse, her kan menighedsrådet frit vælge blandt ansøgerne.

Derfor findes der i Holland og Belgien mange bibelskoler, såsom Pinsekirkens bibelskole i Rijswijk og Cornerstone-bibelskolen i Beugen. I Tyskland er bibelskoler ligeledes meget udbredte såsom Torchbearer der ligger ved Bodensøen og DNA-Deutschland. Disse skoler er ikke akkrediteret og giver således ikke nogen officiel grad, men har fokus på bibellæsning og øvelser i kristen livsførsel.

Før bibelskolerne
Før bibelskolerne opstod i den antikke verden, blev kirkens ledere uddannet af andre kirke ledere. Et godt eksempel på dette er fortællingen om Paulus (Apostlenes Gerninger kapitel 9), som oplever en åbenbaring. Ved denne åbenbaring får Paulus besked på at opsøge en discipel ved navn Ananias.

Denne fortælling anses for et bevis på, at kirkens ledere i den unge kirke blev uddannet af kristne tilhængere, der enten selv havde set Jesus eller havde et særligt kendskab til fortællingen om Jesus.
|

Den antikke verdens kateketiske skoler
Denne oplæring af kirkens ledere blev hurtigt afløst af kateketiske skoler såsom Alexandriaskolen, der lå i Egypten. En kateketisk skole, er en skole, der underviser i kristen lære, og ordet kommer fra det græske ord kathcew der betyder at meddele.

Ordet kateketisk blev oprindeligt brugt til at betegne den undervisning, der blev givet til dem, som skulle døbes. Senere blev ordet brugt mere generelt om kristne oplæring eller undervising. Kateketikskolen i Alexandria anses for at være den ældste kateketiske skole i verden, og man mener, at den blev grundlagt omkring år 190 e.kr.

Denne skole var, som de fleste kateketiske skoler, bundet til en munkeorden. I Alexandrias tilfælde tilhørte munkeordenen den koptiske ortodokse kirke.

Denne skole spillede en stor rolle i den første kristne splid om Kristi dobbelte natur. De argumenterede for en unions-forståelse af Kristi dobbelte natur imod en adskilt forståelse af denne natur repræsenteret af den kateketiske skole i Antiokia.

Middelalderens universiteter
I middelalderen blev disse kateketiske skoler og munkeskoler omdannet til frie universiteter, der også ofte var tilknyttet en munkeorden. Disse første universiteter gå tilbage til det 6. århundrede e.kr.

Det første universitet, der udbød forskellige uddannelser, var universitetet i Bologna, der blev dannet i 1088. Senere opstod universitetet i Paris (1150) og derefter Universitetet i Oxford (1167).

Disse første universiteter udbød uddannelse indenfor medecin, jura og teologi. Ordet universitet kommer fra det skolastiske lav i middelalderen, der bestod af studenter og mestre, som blev kaldet universitas magistrorum. Senere fik ordet sin selvstændige betydning, og betyder i dag en uafhængig institution, der tjener samfundet i forskning og vidensformidling.

Præsteuddannelse i moderne tid
I Danmark uddannes præster til den danske folkekirke på det teologiske fakultet i Århus eller København. Efter seks års uddannelse er det obligatorisk for den færdiguddannede teolog at læse et halvt år på pastoralseminariet, hvis vedkommende ønsker at blive præst i folkekirken. Her lærer teologen nogle praktiske færdigheder, som skal gøre ham/hende i stand til at besidde et præsteembede.

Derefter er den færdiguddannede klar til at søge embede, dog er det ikke tilladt at lyse velsignelsen, indstifte nadveren og døbe med mere, før personen er ordineret af biskoppen.

Ordinationen kan først finde sted, når en menighed har kaldet teologen til at være præst hos dem. Når en menighed har kaldet eller valgt en ansøger til en præstestilling, skal den valgte indstilles til en bispeeksamen hos den pågældende biskop og først, når den er vel bestået kan den færdiguddannede blive ordineret og kalde sig præst.

Denne sidste del af uddannelsesprocessen deler vi ikke med vores svenske naboer, der ordinerer deres færdiguddannede kandidater umiddelbart efter studierne for at lade dem virke som fuldgyldige præster, indtil de er klar til selv at besidde et embede.

I den anglikanske kirke bliver præsterne ikke uddannet på universiteterne, men på særlige anglikanske skoler, hvor de bliver undervist i både teori og praksis. Inden uddannelsen kan påbegyndes, skal den håbefulde kandidat igennem en udvælgelsesproces, hvor både en præst og en komité skal give grønt lys for at kandidaten kan få adgang til skolen.

Når personen er færdiguddanet efter fire til fem år, bliver han/hun ordineret og af den anglikanske kirke placeret i et af dem udvalgt sogn.

I den katolske kirke bliver præsterne uddannet på katolske universiteter, og det varierer fra land til land, hvor lang en uddannelse, der er påkrævet for at blive præst. I USA har de fleste katolske præster en ph.d.-grad, mens de katolske præster i Europa for det meste kan nøjes med en mastergrad. Efter studierne er den kommende præst forpligtet på praktisk træning, før han kan blive ordineret til præsteembedet.