Danmarks kristne arv

Indre Missions fødsel i industrialiseringens skygge

I flere egne af Jylland fremmedes landbrug, fiskeri og erhvervsliv, samtidig med, at Indre Mission vandt indpas. Foto af maleri af Hans Andersen Brendekilde: Wikimedia Commons

Indre Missions præster fik mange steder sat brændevinen på porten og var dermed med til at skabe økonomisk fremgang ved både landbrug og industri, men fik aldrig for alvor tag i Københavns arbejderklasse

Foreningen startede oprindeligt med, at forsamlingsfolk på Sjælland i 1853 stiftede en forening med det formål at drive mission her i landet Alligevel regnes Indre Mission først for etableret i 1863, da Vilhelm Beck (1829-1901) overtog ledelsen.

For missionsfolkene blev det religiøse midtpunkt de små opbyggelige møder, hvor man sang, bad og drøftede den smalle vej. Missionens præster fik mange steder sat brændevinen på porten og var dermed indirekte med til at skabe økonomisk fremgang.

I flere egne af Jylland fremmedes landbrug, fiskeri og erhvervsliv, samtidig med, at Missionen vandt indpas. Også kolportører, de, der rejste rundt og solgte bøger og skrifter i de danske hjem var vigtige i bevægelsen.

Det fortælles, at et medlem af bevægelsen indremission spurgte en væverske i Hammerum: ”Har du en salmebog? Ja. Har du en andagtsbog? Ja. Får du så sat noget i Sparekassen? Ja.”

Indre Mission var således på flere måder med til at anvise danskerne, hvad de anså for den rette vej i livet.

I København blev der i 1865 oprettet en selvstændig forening inden for Indre Mission. På grund af industrialisering voksede befolkningstallet eksplosivt og dermed voksede også en række sociale problemer.

Disse problemer var grobund for den en praktisk linje inden for den indremissionske bevægelse. Oprettelsen af vuggestuer, børnehaver og fritishjem hjalp den nye, voksende arbejderklasses familiestruktur, hvor både mor og far arbejdede, afholdsbevægelse-drankere og prostituerede.

Præsten Harald Stein(1840-1901) ville ikke bare ordets forkyndelse, men også et diakonalt arbejde blandt de socialt nødlidende. I hundredvis af missionshuse rejstes rundt i landet ofte navngivet fra Bibelen med navne som Bethesda, Bethania, Tabor. Og bevægelsen spredte også sit budskab gennem sømandshjem, soldaterhjem og Kirkens Korshær og gennem enkelte højskoler og efterskoler.

Christian Bortholdy(1889-1976) var i mange år leder af Indre Mission, 19341951. Han var en markant personlighed, der havde markante synspunkter. Han var imod dans- baller og kortspil. For ham var afgørende omvendelse og vækkelse. Mange i den grundtvigske lejr syntes, at han var en mørkemand, der borttog glæden ved livet.

Kendt er Indre Missions Forbindelse med KFUM og KFUK, der kom til at præge tusinder af unge gennem Olfert Ricard(1872-1929) helt op til 2. verdenskrig. Han skrev således bogen, Ungdomsliv, hvori han advarede mod onaniens skadelige virkninger.

Selvom Indre Missions sociale arbejde spillede en stor rolle på Vesterbro i København fik hverken grundtvigianismen eller Indre Mission som kirkelig retning for alvor fat i den arbejderklasse, der voksede frem i sidste halvdel af 1800-tallet.

Det skyldtes i høj et misforhold mellem præstestandens vilkår og prioriteringer og arbejderklassens muligheder. Først og fremmest dd rekrutteredes præsterne især fra præstegårde og den akademiske overklasse, altså fra det bedre borgerskab. De uddannede teologer anså derfor ikke arbejderklassen for at have krav og ret til den samme behandling som de, der kunne betale sig til ekstra service ved kirkelige handlinger.

Det var sportelsystemet, der gav præster ekstra indkomster ved f.eks. ligtaler. Skulle arbejderen følge en kammerat til kirkegården, så foregik begravelsen ofte i stor hast i fattigjordens linjegrave, hvor kiste stiledes ved kiste, måske fordi præsten skulle hen og kaste jord på et mere indbringende lig. Arbejderen kunne sjældent få lov til ved begravelser at medbringe deres faner, hvor ingen tænkte på at nægte ordener og sabler plads på fløjlspuder, når borgerskabet fulgte deres døde til graven.

Indre Mission og Grundtvigianismen er folkelige bevægelser og vækkelser, der lagde grunden til det Danmark, vi kender i dag.de var meget uenige, men var med til at holde liv i kirkelivet i Danmark.