Efteråret åbner døre til sansningen

"Efteråret inviterer os til at sanse både ude og inde. Æblerne hænger tungt på æbletræet i vores have, og vi plukker nu de sidste. De dufter dejligt, og den røde farve er smuk at se på. Smager godt gør de også. Så her er sanserne i brug helt af sig selv - hvis jeg ellers sanser det," skriver stiftspræst Jette Dahl.

"Lad efteråret invitere dig til at bruge dine sanser, komme ned i tempo og bare være til uden at slå tankeuniverset for meget til eller skulle handle," skriver stiftspræst for åndeligt søgende Jette Dahl

Jeg havde i går en af mine lange dage på arbejde i Esbjerg, fra tidlig morgen til sen aften. Der var ikke mange biler på motorvejen hjem klokken 23. Jeg holder meget af turen fra Vonsbæk ved Haderslev, hvor jeg bor ude på landet og til min arbejdsplads i Esbjerg. Ligeledes køreturene i bilen rundt i stiftet. Det er blevet mit fristed, hvor jeg hverken hører musik eller andet i radioen.

Jeg nyder stilheden, og mentalt forbereder jeg mig til dagen og kobler fra på vej hjem. I går var det stjerneklart og fuldmåne. Da jeg stod ud af bilen, vel hjemme, stod jeg stille og så stjernehimlen og månens lys. Det var betagende. Jeg åbnede mine sanser og sugede den friske luft ind efter en lang dag med samtaler, kursus og alternativ gudstjeneste, alt sammen indenfor.

LÆS OGSÅ:
I stilheden fornemmer vi Guds ordløse omsorg

Sans efteråret
Det er efterår. Løvet begynder at falme. Det blæser og det er køligt. Årstiden inviterer os mere og mere indenfor. I modsætning til sommeren, der kalder os ud af vores huse, går vi lidt i dvale for til vinter at gå i hi. Hvis vi sanser årstiden lige nu, så er det det, der sker.

Men vi kan også vælge at lade årstid være årstid og køre i samme spor hele året rundt, måske endda i overhalingsbanen det meste af tiden.
Gør vi det, mister sansningen sin kraft.

At sanse, tænke og handle
Vi mennesker er sådan skabt og formet, at vi først sanser og tænker og så handler vi.

Vi har fem sanser: lugte-, smage-, høre-, syns- og følesansen. Vi sanser for eksempel en solnedgang, en stjernehimmel, et kys, mad og så videre. Når vi har sanset, kommer tankerne med analyse, bedømmelse, sammenligning, og vi træffer et valg og handler til sidst på det. Det er vigtigt, at der er en balance mellem de tre tilgange i os.

Det, der sker i disse år, er, at vi knapt nok når at bruge sanserne, før tankeuniverset sætter autopiloten til og forholder sig til det, og vi reagerer hurtigt på tankerne og gør noget. Vi handler. Sansningen er trængt meget i baggrunden, og tanker og handling indtager pladsen. Der opstår ubalance i de tre forhold. Derfor skal vi genopdage sansningens værdi.

Tid til at sanse
Efteråret inviterer os til at sanse både ude og inde. Æblerne hænger tungt på æbletræet i vores have, og vi plukker nu de sidste. De dufter dejligt, og den røde farve er smuk at se på. Smager godt gør de også. Så her er sanserne i brug helt af sig selv - hvis jeg ellers sanser det! Det har jeg sat mig for dette efterår. At sanse.

LÆS OGSÅ:
Præstens 5 råd til mindfulness

Der er varmt og hyggeligt indenfor. Det er fredag aften. Maden er vel tilberedt, dufter dejligt og ser godt ud med grønt salat til. Et glas rødvin drikker vi til og smager længe på vinen. At sanse maden, spise langsomt og give sig god tid, er der plads til her, hvor weekenden begynder.

Til daglig ser det anderledes ud med travlhed og gøremål og ud af huset. Men vi har sat os for at sanse manden. Jeg er netop vendt tilbage fra en uges retræte på Jomfru Marias Ø på et kloster i Montenegro, hvor vi spiste i stilhed og var i stilhed i fire dage. Vi var bagefter alle enige om, at det at spise var en sanselig oplevelse, som var noget ganske særligt. Det var stilheden, der gjorde det.

Lad efteråret invitere dig til at bruge dine sanser, komme ned i tempo og bare være til uden at slå tankeuniverset for meget til eller skulle gøre noget. Bare være.

Det er så lidt, der skal til, og det gør en stor forskel. Prøv det.