Hverdagen må godt være let

"Det skal jo være krævende og slidsomt, for ellers føler jeg nok, jeg snyder. Kan jeg tillade mig, at noget går let, eller at jeg kommer let om ved det?" Sådan tænker vi ofte, skriver åndelig vejleder Jette Dahl. Foto: Modelfoto:

Vi går til tider på kompromis med os selv i den tro, at vi ikke fortjener bedre, skriver åndelig vejleder Jette Dahl

Vi kender til følelsen og tanken: Mon det nu går godt? Nu har jeg været inde i en rigtig god periode, hvor tingene lykkes for mig, mon det nu kan fortsætte?

Eller: Mit liv har faktisk været både godt og spændende, men det kan da ikke bare sådan fortsætte.

Eller stemme fra barndomshjemmet klinger i ørene: Pas nu på! Det går da aldrig godt! Tror du, du kan klare det? Bliver det ikke for meget for dig? Bank under bordet og nemesis-tanken og så videre. Jo, det lever i bedste velgående. 

Vi går på kompromis
Vi går til tider på kompromis med os selv i den tro, at vi ikke fortjener bedre. For mange er det en indkodning nedlagt i barndommen, og den er svær at vende. Din glæde må ikke lyse og din sorg må ikke ses! Børn tilpasser sig hurtigt omgivelserne for at behage og få ro. Voksne gør det endnu mere.

Vi fødes som originaler og dør som kopier!, skriver åndelig vejleder Margareta Melin og fortsætter:

Jeg vil opmuntre hver og en til
At sige ja til sin originalitet
At have tiltro til sin skabthed
At tage imod sig selv som en gave
Og give sig selv i kærlighed .

(Fra Vær den, du er, Unitas, 2005) 

Det må godt være let
Mødet med mange forskellige mennesker er en gave for mig i mit arbejde som åndelig vejleder. Jeg forsøger at møde andre der, hvor de er. I de fortrolige samtaler, der opstår undervejs, nikker jeg ofte genkendende til et medmenneskes beretning og tanker. Jeg kender det fra mig selv.

Et konkret eksempel
Jeg husker en samtale, hvor det stressede og ansvarsfulde arbejde, vedkommende havde, fyldte alt for meget. Personen var både fysisk og mentalt på overarbejde. Særdeles pligtopfyldende og yderst kompetent. Meget kan forklares via vores opvækst og indkodning, men det kan vi ikke blive ved med at læne os op af. Vi må sættes fri af det. Lave om på vores natur kan vi ikke, men vi kan ændre meget mere end vi tror, hvis vi tager kampen op og tager det hårde seje træk, måske sammen med en medvandrer.

De forløsende ord fra vedkommende kom helt indefra og meget overraskende for os begge:

Jamen, der er jo noget i mig, der fortæller mig, at jeg da ikke må komme let om ved noget. Det må ganske enkelt ikke være let!

Hvorfor ikke?, spurgte jeg.

Det skal jo være krævende og slidsomt, for ellers føler jeg nok, jeg snyder. Kan jeg tillade mig, at noget går let, eller at jeg kommer let om ved det?"

Ja, giv dig selv lov til følelsen af lethed, og det er godt nok sådan!

Her begyndte personens omvendelse og praksis i lethed. På den vej er Gud blev inddraget som medvandrer og sjæleven.

Gud som medvandrer
Jesus er vores medvandrer. Han tager den andens byrder og fejl på sig og slår følgeskab med ham. Han står ikke ansigt til ansigt med sin ven, men han vandrer sammen med ham på vejen.

Denne ven er hver eneste af os. Allerede i det 7. århundrede var det kendt, at Kristus ikke kom for at straffe eller dømme mennesker. Han kom og kommer til stadighed og rækker dybt ind i vores menneskelige situationer og liv. Han rører ved os og efterlader os ikke med den tunge byrde alene, men han siger:

"Frygt ikke! Selvom jeg er usynlig, er jeg altid hos dig."