Hvorfor har du valgt at have travlt?

"Gaveræs, indkøb, mad i lange baner og så videre, det løb er allerede i gang, men det er dog op til hver enkelt af os at vælge til og vælge fra. Hvis vi synes det er for meget og fornemmer, at julen er noget der "skal overstås", ringer alarmklokkerne," skriver stiftspræst Jette Dahl.

"Julen er noget, der skal leves og ikke overstås, ligesom hverdagen og livet i det hele taget aldrig er noget, der skal overstås," skriver stiftspræst for åndeligt søgende Jette Dahl

Hvorfor har du valgt at have travlt? blev 5 travle mennesker spurgt om i mødet med klosterlivet i den engelsk dokumentarserie "Fyrre dage i kloster", der også blev sendt her i landet for nogle år siden.

I 40 dage blev 5 mænd lukket inde på klosteret Worth, for at se hvad stilheden og det åndelige fællesskab ville gøre ved moderne storbymennesker. Serien blev en stor succes.

LÆS OGSÅ: Rejsen fra hjerne til hjerte

Klosterets abbed, Christopher Jamison, provokerede de 5 deltagere meget med at stille det indledende spørgsmål: Hvorfor har I valgt at have travlt? Det gjorde han, fordi de ikke selv deres travlhed som et valg, de havde truffet, men som et vilkår, nogle andre mennesker havde gjort ved dem, eller noget samfundet var skyld i.

LÆS OGSÅ: Tv-munk: Alle mennesker har brug for stilhed

Indirekte bliver travlheden og en fyldt kalender også ofte betragtet som et tegn på betydningsfuldhed, popularitet og uundværlighed. Det har givetvis også været tilfældet her.

At finde et helligt rum
Det er titlen på den bog, der kom ud af mødet mellem den travle verden og klosterlivet (Boedals Forlag, 2006) med forfatter af ovennævnte abbed på klosteret. Bogen bærer følgende undertitel: Klosterlivet for moderne mennesker, og den kan varmt anbefales. Christopher Jamison skriver særligt til det menneske, der ikke er sikker på, hvad man skal tro på, men som søger efter en tilstand af fred i en travl og ofte forvirrende verden.

LÆS OGSÅ: Stilhedens munk bliver breaking news

Det er ingen let vej, for erfaringen viser os, at vi jo er afhængige af den travlhed, vi samtidig beklager os over. Det er blevet vanskeligt at opretholde en følelse af selvværd og mening, hvis ikke vi har travlt med noget. En har udtrykt det sådan:

Det er som at stå på vandski. Man er hele tiden nødt til at holde sig selv i fart, ellers synker man.

Hvor finder du i din hverdag et ånderum, et helle, et helligt rum, kunne vi spørger os selv i en travl måned her op til jul. Abbeden skriver som vejledning følgende:

Frit at vælge at modstå trangen til travlhed er den sindstilstand, man har brug for, før man kan begynde at finde et helligt rum (s. 25)

Det vil sige: Vi skal ville det og længes efter en helligt stund pause i travlheden, og på længere sigt bærer den indre stilhed med ud i travlheden. Det betyder, at vi ikke nødvendigvis skal hvile fra arbejdet, men heller hvile i arbejdet.

Store forventninger og krav i julen
Det er følelsernes tid, vi er i. Forventninger fylder, både de udtalte og de uudtalte, efterfulgt af alt det, der skal gøres for at det skal blive en god jul.

Det kan være svært at skille ad, hvad der er egne oplevelser i barndommens jul, måske også skuffelser, og så den voksnes jul. Vi er godt klar over, at vi ikke er børn længere, og at det er børnene, vi blandt andet gerne vil glæde med en god jul. Men ofte er forventningerne skruet op i et leje, hvor det ikke høre hjemme.

Gaveræs, indkøb, mad i lange baner og så videre, det løb er allerede i gang, men det er dog op til hver enkelt af os at vælge til og vælge fra. Hvis vi synes det er for meget og fornemmer, at julen er noget der skal overstås, ringer alarmklokkerne. For julen er noget, der skal leves og ikke overstås, ligesom hverdagen og livet i det hele taget aldrig er noget, der skal overstås, forhåbentlig.

Tid er den smukkeste julegave
Gud blev menneske i julens barn i krybben for her at vise, at han har tabt sit hjerte til verden. Til dig og mig. Til os alle. Jeg kan ikke forestille mig, at Jesus var stresset på sin vandring her på jorden.

Det fortælles om ham, at han tog sig hvilepauser ved at trække sig ud i ørkenen og op i bjergene alene eller med disciplene. Her ladede han så at sige op gennem bøn og hvile. Så vendte han tilbage til hverdagen og det, der var hans kald/arbejde og lod sig igen og igen standse af mennesker på sin vej.

Han gav dem sit uforbeholdne nærvær og mere end det: Han gav dem sig selv. Han kendte samtidig også til følelser som sorg, vrede, skuffelser, gråd, glæde, taknemmelighed, og han elskede efter sigende god mad og vin, blev kaldt en frådser og en vindranker af modstanderne. Her er alle de stemninger, der er forbundet med det at være menneske og med julen. Jesus er vores læremester og vejviser.

I juletiden indbydes vi til samvær og nærvær på tværs af generationerne, et samvær der blot kræver, at du lægger alt dit eget til side en stund for at være sammen med dem, der betyder noget for dig, og som du har tabt dit hjerte til. Hvis alt det praktiske bliver uoverkommeligt, så del opgaverne ud, bed om hjælp og afstå fra at blive martyr på det. Hvis du er glad for de praktiske forberedelser, så er det jo ikke et problem, men netop en glæde.

Og glæden blev født i julen. Derfor ønsker vi hinanden en glædelig jul.