Når du er gæstfri, tager du imod Kristus
At vise gæstfrihed mod andre, også den fremmede, er en kristen dyd, skriver freelancepræsten Jette Dahl
Det er så lidt, der skal til. Måden, vi møder andre mennesker på og det, vi får sagt eller undlader at sige, gør hele forskellen.
Atter er jeg blevet mindet om det denne sommer. På en pilgrimsvandring langs hærvejen over grænsen til Rendsburg overnattede vi 20 pilgrimme blandt andet på danske skoler og i et menighedshus. Kirkerne kunne vi frit bruge undervejs. Alle steder blev vi mødt med en gæstfrihed og en åbenhed, der fik os til at føle os velkomne og mødt.
Jeg mindes andre pilgrimsvandringer, hvor vi på enkelte steder ikke følte os særligt velkomne, ja nærmest til besvær. Et sted vi ankom, blev det for eksempel straks påpeget, hvor vi måtte være og hvor vi ikke måtte være. Hvor var gæstfriheden et sådant sted?
Vi kan tænke, hvad vi vil, men hvad vi siger og signalerer præger mødet med mennesker.
Det gælder også i de tætte relationer, i familien og i vores hjem.
Gæstfrihed en kristen dyd
I Det gamle Testamente er gæstfrihed en æressag, og det samme gælder den første kristne kirke. I Det nye Testamente bliver kirken beskrevet som Guds familie, Guds hjem.
Gæstfrihed er en kristen dyd. At vise næstekærlighed mod andre, også den fremmede, hører til grundkernen i den kristne tro.
I klostertraditionen tales der om at se Kristi ansigt i ethvert menneskes ansigt. I forlængelse heraf betyder det at vise gæstfrihed, at du tager imod Kristus, når du byder et menneske velkommen og sender vedkommende afsted med fred.
I et keltisk, klosteragtigt fællesskab tales der om at være tilgængelig. Det betyder, at man er villig til at give tid, husrum eller mad, når Kristus inspirer dertil.
Vi kan ikke gøre det hver gang nogen spørger. Det ville være at gøre sig selv til dørmåtte og hindre os i at være tilgængelige for Guds prioriteringer. Men vi vil være åbent for det og altid forsøge at have et gæstfrit hjerte, skriver Ray Simson i 'Keltiske spor' ( s. 75, Forlaget Boedal 2010).
Englebesøg
Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster (Hebræerbrevet 13,2).
Det er en smuk måde at tale om gæstfrihed på. Når vi møder hinanden med åbent sind - om det er nok så kort tid, vi er sammen - så bliver det møde beriget. Gæstfrihed er det smil, du møder både familie, venner og den fremmede med. Gæstfrihed er et varmt knus. Det er at tage imod alle mennesker som en gave fra Gud.
Den, der giver, får meget givet igen. Gæstfrihed er at skabe rum, hvor andre føler sig trygge og kan falde til ro. Det er at bekræfte andre mennesker og opmuntre dem til at bruge det pund, de har fået givet af Gud.
At byde konkurrenter velkommen
Et er at vise gæstfrihed mod mennesker, som støtter dig i det, du arbejder med og er. Noget ganske andet er det at tage godt imod mennesker, der kan komme til at overskygge dig, måske ligefrem betyde, at du føler, du sættes til side.
Måden vi møder hinanden på i sådan en situation vil vise, om vi har storsind og formår at træde et skridt til side og lade andre komme til. Formår du det, vil der være engle på besøg. En sådan gæstfrihed er et tegn på et møde, der ikke er styret af frygt, men i stedet for har noget værdifuldt at dele med andre, også konkurrenten.
Til personlig overvejelse
At tro på Gud bliver ofte forbundet med kravet om næstekærlighed på en sådan måde, at du selv forsvinder i det. Du bliver en dørmåtte, og du risikerer at give hele dig selv væk i opofrelse og selvudslettelse. Hvert menneske har brug for tid alene for at kunne lade op, modtage fra Gud og give til andre.
Du indbydes til at reflektere over, hvordan du har det med at være gæstfri i mødet med andre. Hvornår har du mon sidst mødt gæstfrihed?
Overvej tanken om, at gæstfrihed ikke er det samme som altid at skulle slå dørene op på vid gab - med fare for blot at være dørmåtte for andre.
Hvad har du mon af erfaringer med at møde for eksempel en konkurrent med åbent sind og uden frygt?
Hvad tænker du om nedenstående bøn, når du har bedt den?
Bøn
Jeg åbner mit hjerte for Kristus i den fremmede,
for Kristus forklædt i en kollegas vrede.
Jeg åbner mit hjerte for den, som er såret,
for Kristus i den sultne, den ensomme, den hjemløse.
Amen
Artiklen er inspireret af Keltiske spor, inspiration og udfordring til vor tid af Ray Simson. Boedal forlag 2010.