Den katolske kirke fejrer ikke fastelavn

Fastetiden er i den katolske kirke ikke en tid til fest, og derfor fejres fastelavn heller ikke. Derimod handler det om at faste og at omvende sig til Gud

"Fastetiden er i den katolske kirke en udpræget bodstid. Det er farvel til den store fest."

Sådan siger Herbert Krawczyk, der er sognepræst ved den katolske "Vor Frue Kirke" i Århus. Her afholdes ingen særlig messe i anledning af fastelavnssøndag, selvom fastelavn da også findes inden for katolicismen:

"Vi kalder det karneval, hvilket betyder farvel til kødet, men det er ikke noget, der fejres i kirken. Der afholdes eventuelt fastelavnsarrangementer udenfor kirkeligt regi, men det er ikke noget der er del af den liturgiske kalender," forklarer Herbert Krawczyk.

I Sydeuropa er fejringen af karneval mere udbredt blandt katolikker i forhold til i Danmark. Kirken har tidligere i historien været modstander af de kendte karnevalsoptog, men Herbert Krawczyk fastslår, at fejringen ikke er forbudt:

"Det er bare ikke en liturgisk fest. Fastelavnsfester er folkelige."

Askeonsdag

I kirken er det i stedet onsdagen, der er speciel:

"Fasten for os begynder Askeonsdag. Her finder en indvielse af asken sted. Asken stammer fra palmegrene fra Palmesøndag året før," forklarer Herbert Krawczyk.

Ifølge traditionen kan menigheden denne dag komme til alters og få strøet aske i håret eller tegnet korset tegn i panden med aske. Denne symboliserer ifølge Herbert Krawczyk forgængelighed:

"Vi bruger aske, fordi vi kommer fra aske og vi bliver til aske. Så skrøbeligt er livet, og vi bliver mindet om, at vi intet er uden Gud. Vi omvender os ved dette ritual til Gud."

Farvel til kødet

Med Askeonsdag begynder fasteperioden, som varer 40 dage, søndage undtaget. Der er tradition for, at man fuldkommen undgår kød i denne periode, men det er til fortolkning, hvad man må spise, mener Herbert Krawczyk:

"Det er op til den enkelte om den står på æg og fisk, eller om man kun holder sig til vand og brød. Den strenge faste praktiseres dog ikke hele perioden ud som tidligere."

Den strenge faste betyder, at kun ét måltid om dagen må indtages, men det er ifølge Herbert Krawczyk kun de færreste der udfører denne praksis udover to særlige dage:

"Askeonsdag og Langfredag er fastetid for alle. Her indtages kun ét måltid i løbet af dagen til minde om Jesu død på korset. Ældre og svage er undtaget denne begrænsning," tilføjer Herbert Krawczyk der også forsikrer, at selvom der kun er tale om ét enkelt måltid, er det et solidt et af slagsen.