- Det her er bibelcitater, man kan leve på

Lone Hertz har hele livet været en offentligt kendt person. Stor debat skabte hun især med den Bodil-belønnede dokumentarfilm "Tomas - et barn du ikke kan nå" om sin og nu afdøde skuespiller Axel Strøbyes søn, der blev hjerneskadet som lille. - Foto: Christian Als.

Skuespiller Lone Hertz er kendt og elsket over hele landet, blandt andet som genfortæller af Det Nye Testamente. Kristendom.dk har spurgt Lone Hertz om, hvordan hendes favoritcitat fra Bibelen lyder

- Det er vanskeligt at komme med ét citat, siger Lone Hertz, som synes, at hele Bibelen, og i særdeleshed Det Ny Testamente, kan ses som ét stort citat fuld af næring til livet.

Alligevel vil Lone Hertz gerne fremhæve to bibelpassager, som, hun mener, supplerer hinanden på en vidunderlig måde.

Marias lovsang kan styrke ethvert menneske
- Der er to steder, som, jeg synes, supplerer hinanden i særdeleshed - som giver styrke til dét at være menneske. Det ene skriftsted er Marias lovsang. De ord, Maria her udtaler umiddelbart efter, at hun i stor frygt er blevet opsøgt af englen Mikael og blevet pålagt den næsten uoverstigelige byrde at føde Guds søn - de ord er så fulde af kraft, stolthed og ikke mindst jubel - men tænk at få lagt en sådan opgave på sine skuldre, siger Lone Hertz.

- Marias lovsang her - hendes reaktion - ja, den styrker mig. Vi mennesker får alle sammen byrder og opgaver pålagt pr skæbne, som vi føler, at vi næsten ikke kan klare - krav, vi ikke kan opfylde. Men Marias både store ydmyghed, angst og glæde over, at netop hun bliver udvalgt til denne umulige opgave, det gør dybt indtryk på mig, og jeg oplever Maria som dejlig forbilledlig. Hendes ord giver mig mod - mod til at være menneske.

Marias lovsang kan læses i det første kapitel i Lukasevangeliet:

- Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre mod Abraham og hans slægt til evig tid. (Lukasevangeliet kapitel 1, vers 46-55).

- Jeg har sommetider, når jeg holder foredrag, citeret denne tekst for publikum. Jeg tror på, at Marias ord, det må ethvert menneske kunne hente styrke i. For man må jo aldrig glemme, hvad det egentlig er, at Maria før Jesu fødsel skal sige ja til og gå ind i: hun skal i afmagt se sin søn hånet og pint, for til sidst at blive tvunget til at være vidne til, at han frivilligt tager imod døden - døden på korset. På trods så mister Maria aldrig sin tillid til ham. Hun tror på ham. Hele verden svigter ham, selv hans nærmeste disciple, men aldrig Maria. Hun er der til det sidste, siger Lone Hertz.

At tage sin opgave på sig
Det andet skriftsted, Lone Hertz vil fremhæve som et favoritcitat, findes også i Lukasevangeliet. Det er passagen, som fortæller om Jesu sidste bøn i Getsemane have.

Lone Hertz peger på en fin sammenhæng mellem disse to skriftsteder. Hun smiler, når hun siger:

- Ja, man kunne næsten sige, "som mor, så søn", i hvert fald er de to gjort af samme råstof - har fælles gener - men for Jesu vedkommende er der så lige en "far", der sætter det afgørende præg. I Getsemane have den nat Jesus lod sig arrestere - viser den familiære arv sig, for der oplever vi Jesus i en parallelsituation til den, som Maria blev bragt i ved hans fødsel. Jesus, som jo vidste alt, hvad der skulle overgå ham, han beder i sin usigelige angst og frygt: Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din. (Lukasevangeliet kapitel 22, vers 42, red.)

- Her afslører Jesus i et kort øjebliks svaghed, hvad det må have kostet ham livet igennem, at Gud ønskede sin søn født som et menneske, for Jesus måtte jo - som menneske - gang på gang leve op til en umenneskelig styrke og godhed. Han måtte ikke vise svaghed på trods af alle de valg, som han - som menneske måtte foretage i livet lige som alle os andre. Jesus måtte - til forskel for os - ikke fejle. Han skulle i hvert eneste af sine valg sejre over sig selv, sejre over selviskhed, fejhed, alle menneskelige fejl - han måtte som Guds søn aldrig svigte. Her i sin bøn til Gud vakler Jesus så et kort øjeblik og viser sin skrøbelighed som menneske, ja, han beviser sin menneskelighed, han blotter sig så fuldstændig foran vore øjne - for så endnu engang at sejre over sig selv med i hjertegribende ydmyghed at hviske: dog, ske ikke min vilje, men din. Jesus formår i sin afmagt at tvinge sig selv til at udholde al forhånelse, al angst, al smerte. Han tager sin opgave på sig.

- Den sætning: "at tage sin opgave på sig" betyder noget særligt for mig, siger Lone Hertz reflekterende.

- Jesu mor, Maria, tog sin opgave på sig, ved at føde Jesus med alt, hvad det medførte for hende i livet af smerte. Jesus tog så sandelig også sin opgave på sig ved til fulde at leve op til at være Guds søn på trods af verdens og menneskers middelmådighed. Derfor er Jesus jo også forbilledet - umulig at leve op til for os andre, men forsøget i sig selv giver styrke, oplever jeg - for ved du hvad, det er måske knapt så vanskeligt at leve op til at være guds søn, hvis man fra fødslen er blevet givet alt. Men sådan forholdt det sig jo slet ikke for Jesus. Han måtte kæmpe sig frem til sin guddommelighed. Han skulle jo netop være menneske på samme betingelser som alle os andre. Han måtte livet igennem bestå de hårdeste prøver på de usleste vilkår - ja, han måtte i sandhed udvikle sig frem til sin guddommelighed. For så endeligt at sejre.

- Mere prosaisk kunne man sige, at Jesus blev født med et absolut talent for at være Guds søn, men Gud forlangte af ham, at han - som menneske - skulle gennemleve hele livsprocessen: at lære at forvalte sit talent. Han kom ikke gratis til noget. Han skulle vise mod til at kæmpe sig frem til talentets fylde - han skulle - lige som tjenerne i den berømte lignelse om de betroede talenter - få sit talent til at yngle, til at gro og vokse til det absolut gode - her ligger Jesu ubeskrivelige storhed for mig.

Bibelcitater man kan leve på
- Det her er bibelcitater, som man kan leve på. Så hvis man ikke havde andre ord, så ville man kunne leve på disse to citater alene, siger Lone Hertz med et smil på læben.

Forlaget troede, at oplaget af en ny bibeloversættelse ville holde i to år, men efter en måneds tid er den nye bibel udsolgt. - Foto: .