Ensomhed er en styrke i Guds rige

"Jeg tror, mange sociale problemer og mange tilfælde af depression i virkeligheden er ensomhed, som har skiftet navn. Vi står med andre ord med et helt sygdomsregister som et udtryk for, at vi ikke har forholdt os til ensomhed," siger erhvervsteolog Anette Ejsing. Foto: Privatfoto

Ensomhed er et menneskeligt grundvilkår, men i stedet for at lægge låg på den, kan vi forvandle den til en personlig styrke til at finde fællesskab med Gud og mennesker, mener erhvervsteolog Anette Ejsing

I sine efterladte dagbøger beskriver Mother Teresa flere steder, hvordan hun i sit arbejde med at hjælpe nogle af verdens fattigste mennesker ofte fandt nyfødte babyer efterladt i skraldespande. Hendes første tanke i sådan en situation var ofte: Sådan der har Gud også gjort ved mig.

Det er chokerende at læse, hvor langt en person som Mother Teresa nogen gange følte sig fra Gud, men i hendes erkendelse af ensomheden lå også en kraft til samle barnet op og give det livet, siger erhvervsteolog og forfatter Anette Ejsing, som har arbejdet med ensomhed og dens teologiske betydning. I januar 2011 udgav hun bogenThe Power of One. Theological Reflections on Loneliness (Den enes kraft. Teologiske reflektioner over ensomhed, red.)

Hendes ærinde med bogen er at sætte fokus på, hvordan en dyb erkendelse af ensomhed kan føre til en kraftfuld, personlig styrke som finder fællesskab med Gud og andre mennesker.

Ensomhed er et menneskeligt grundvilkår
De fleste har i større eller mindre grad prøvet at føle ensomhedens knugende smerte af indre tomhed og forvirring. Men selvom det gør ondt, mener Anette Ejsing, at ensomhed er et grundvilkår for alle mennesker.

Problemet er, at det i vores vestlige samfund er blevet et tabu at tale om ensomhed, og hvis vi gør, så bliver det opfattet som en problem, der skal løses. Det gør vi ved at finde nogle værktøjer, som kan hjælpe os med at komme videre. Men fordi ensomheden er uløseligt grundvilkår, går den ikke væk, og så skaber vi en facade, hvor vi glemmer at håndtere den, siger Anette Ejsing.

Det kan i sidste ende betyde, at ensomheden forvandler sig til noget endnu værre.

Jeg tror, mange sociale problemer og mange tilfælde af depression i virkeligheden er ensomhed, som har skiftet navn. Vi står med andre ord med et helt sygdomsregister som et udtryk for, at vi ikke har forholdt os til ensomhed, forklarer Anette Ejsing.

Erkendelse af ensomhed fører til forløsning
Følelsen af ensomhed kan være svær at sætte ord på, men Anette Ejsing mener, at man kan opstille tre forskellige former for ensomhed: åndelig ensomhed, social ensomhed og romantisk ensomhed.

Åndelig ensomhed hænger sammen med, at vi som individer er adskilt fra Gud og leder efter hans eksistens i verden. Social ensomhed er ensomhed i forhold til andre mennesker, og romantisk ensomhed handler om, at vi både søger fællesskab med hinanden, men også med én anden i form af en partner, forklarer Anette Ejsing, som understreger, at de tre former for ensomhed ikke kan skilles ad.

Det første skridt til at vende en smertefuld og måske tabubelagt ensomhed til en styrke ligger først og fremmest i selverkendelsen.

Det er forløsning i sig selv at anerkende, at man er ensom. Jeg har snakket med mange folk, og det er utroligt, hvor svært det er for det moderne menneske at sige jeg er ensom. Anerkendelsen af ensomhedens virkelighed er derfor virkelig vigtig, for derigennem frisættes kraften til at gøre noget andet.

Det kan for eksempel være at søge fællesskab med Gud eller blive socialt engageret. Mother Teresas erkendelse førte til det sidste, mens mystikeren og kirkefaderen Augustin brugte sin ensomhed til at søge mod Gud.

Augustin blev fri til at forstå sig selv i dybden og skrev derigennem vel en af de stærkeste selvbiografier, den vestlige tradition kan byde på. Han blev mere menneske, fordi han turde gå planken ud med sin egen åndelige ensomhed, siger Anette Ejsing.

Kristendommen er et løfte om fællesskab
De tre former for ensomhed er derfor alle veje til at finde personlig styrke i stedet for at ende i depression.

Det ligger som perler i østers, men man opdager det ikke, hvis man ikke kommer ind og finder det. Det er som en opdagelse af en hemmelighed, forklarer Anette Ejsing, som mener, at netop kristendommen rummer kraften til at omsætte ensomhed til en glædeskilde, så den ikke overvælder os.

Kristendommen er et løfte om, at den smertelige ensomhed vil gå væk, når jeg finder nærhed og fællesskab med Gud. Derudover lover kristendommen også fællesskab med andre mennesker. Selvom ensomheden ikke vil forsvinde helt på denne jord, så er begge fællesskaber ikke noget, man skal vente på. Det er her allerede, siger Anette Ejsing og fortsætter:

Hemmeligheden er, at ensomhed altid vil være en smerte og en Kristuslidelse, men når jeg kan blive ét med Kristus i smerten, så kommer også hans glæde ind i mig. Det betyder ikke, at smerten går væk, men man kan ikke sige, at fordi noget gør ondt, så er kraften ikke stærk og glæden ikke dyb.

Anette Ejsing har udgivet bogen The Power of One. Theological Reflections on Loneliness (2011), Cascade Books.Læs mere om den på powerofoneproject.com.