"Folkekirken skal ikke bare få fred for os"

"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den teologi, der hersker i folkekirken lige nu, er dømt til at gå ned. Det har vist sig overalt i verden. Det er muligt, at den vinder så effektivt, at folkekirken når at dø af det. Så ser jeg nye kirkedannelser, endda i min egen livstid, som en absolut mulighed", siger sognepræst Henrik Højlund. Foto: Nils Rosenvold

Selvom ritual for homoseksuelle vielser skulle blive indført, betyder det ikke, at bevægelsens ledende røster melder sig ud af folkekirken. For nogle præster kan det imidlertidig blive dråben, som får bægeret til at flyde over 

Folkekirkens mest omdiskuterede emne for tiden er uden tvivl spørgsmålet om et kirkeligt ritual for vielse eller velsignelse af homoseksuelle par. Både debatten og de mange høringssvar, som Kirkeministeriet for nylig offentliggjorde viser, at holdningerne er mange og delte.

Samtidigt har Indre Mission besluttet at åbne op for, at præster og medlemmer kan tilknytte sig bevægelsen som frimenighed uden for folkekirken. En beslutning der skal ses i lyset af, at flere har talt om kirkesplittelse og luftet tanken om at forlade folkekirken, hvis der kommer et ritual.

LÆS OGSÅ: Indre Mission skifter kurs

Men vil folk i Indre Mission overhovedet forlade folkekirken og danne frimenigheder, hvis et ritual vedtages? Kristendom.dk har talt med centrale ledere og præster i Indre Mission.|

Vi bliver så længe, vi kan tale imod ritualet 
Spørger man personer Indre Missions ledelse, så har de ikke tænkt sig at forlade folkekirken foreløbigt.

Jeg bliver i folkekirken, for det er der, jeg hører hjemme og har min identitet. Et ritual til vielse af homoseksuelle par vil være en virkelig stor anstødssten, men jeg vil godt kunne være i kirken så længe, der er plads til mine synspunkter, og at præster med et klassisk bibelsyn fortsat kan få embede, siger generalsekretær i Indre Mission Thomas Bjerg Mikkelsen.

Det samme gør sig gældende for Indre Missions nye formand Hans-Ole Bækgaard.

Jeg vil ikke melde mig ud af folkekirken, så længe Bibelen og bekendelsen er grundlag, og det er muligt at tale imod et ritual for homoseksuelle. Det ligger faktisk i præsteløftet, at man skal tale imod falsk lære. Det er bare det løfte, jeg prøver at tage alvorligt, forklarer han.

Begge forstår dog godt, hvis andre i Indre Mission trækker grænsen et andet sted og vælger at gå.

Jeg kan godt forstå den smerte, der kan være lokalt, hvis man ikke kan møde en sund forkyndelse i miles omkreds, og derfor ikke kan troværdigt se sig som medlem af folkekirken. Vi vil gerne komme disse folk i møde, og derfor åbner vi nu op for, at man kan tilknytte en frimenighed til Indre Mission, ligesom det allerede er muligt for en valgmenighed, siger Hans-Ole Bækgaard. 

Folkekirkens syn på til Indre Mission er afgørende
I Indre Mission regner man dog ikke med, at der vil dukke et væld af frimenigheder op med det samme. Derfor er de også spændte på, hvordan resten af folkekirken vil behandle de missionsfolk, der vælger at blive i folkekirken.

Meget afhænger af om de andre i folkekirken vil være med til at skabe rummelighed og en reel frihed i folkekirken. Det vil sige, at man for eksempel kan tale højlydt imod ritualet, og at man har frihed til at sige fra over for et tæt samarbejde med præster, som velsigner homoseksuelle par. Alle siger, at det bliver der, men jeg er selvfølgelig meget spændt på, hvor langt rummeligheden strækker sig i virkeligheden, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.|

Ritualet kan blive dråben
Der er altså flere ting end et vielsesritual for homoseksuelle, der skal spille sammen, hvis folk i Indre Mission skal forlade folkekirken. 

Det gælder også for Henrik Højlund, der er formand for Evangelisk-Luthersk Netværk og sognepræst i Løsning Kirke ved Hedensted. 
 
Jeg ved faktisk ikke om, jeg bliver i folkekirken eller forlader den. Nogle gange kan man undre sig over, hvad der er dråben i ens bæger. Men hvis man melder sig ud af noget, skal man i den grad vide hvorfor, man melder sig ud, og hvad man melder sig ind i, siger Henrik Højlund.
 
Han gør sig derfor mange overvejelser for og imod en udmeldelse af folkekirken. Først og fremmest kan formen på et ritual være afgørende.
 
Det er ikke så afgørende, men et kønsnuetralt ritual vil være problematisk, for så har jeg reelt ikke et ægteskabsritual, jeg kan bruge. Hvis jeg bliver tvunget til at vie eller velsigne homoseksuelle, så er det klart, at så måtte jeg forlade folkekirken på stedet. Men sådan tror jeg nu ikke, at det bliver, siger han.

Vi skal blive for folkets skyld
Han vurderer også situationen ud fra tidligere stridigheder i kirkehistorien.

Kirken har før været i kæmpestor nød, som jeg synes den er nu, og vil komme det endnu mere med et ritual. Men betyder det, at man skal stå af eller at man skal blive og kæmpe desto mere for kirken, spørger Henrik Højlund og fortsætter:
 
Jeg har en stærk oplevelse af, at det er de andre, som løber med folkekirken, så for mig giver det god mening at blive i en stædig insisteren på, at det, vi står for, er sandt. Det skylder vi folket, som jeg mener, bliver svigtet fuldstændigt, fordi de bliver bildt en falsk kristendom ind. Folkekirken skal på den måde ikke bare få fred fra os ved, at vi bare går."
 
Lægfolk er parate til at forlade folkekirken
Trods viljen til at kæmpe, så anerkender han, at det kan blive nødvendigt at gå andre veje. Og noget tyder på, at lægfolket i Indre Mission er parate til at følge med.
 
Jeg fornemmer, at der er underskov af stemning nu, som handler om, at der ikke så få lægfolk landet over, som overvejer at forlade folkekirken. Og jeg har oplevet mange fra min egen menighed, der spørger, hvad jeg gør, hvis der kommer et ritual, og som samtidig underforstået siger, at de er klar til at danne en valg - eller frimenighed. Det får mig selvfølgelig til at overveje, hvad er det rigtige i situationen, siger Henrik Højlund. 
 
Uanset hvad der måtte ske, så er han fortrøstningsfuld, når det gælder fremtidens kirke. 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den teologi, der hersker i folkekirken lige nu, er dømt til at gå ned. Det har vist sig overalt i verden. Det er muligt, at den vinder så effektivt, at folkekirken når at dø af det. Så ser jeg nye kirkedannelser, endda i min egen livstid, som en absolut mulighed, siger Henrik Højlund.

Jeg opgiver folkekirken, hvis ritualet kommer
Selvom der stadig er mange ubekendte faktorer omkring et ritual for vielse/velsignelse af homoseksuelle par, så er sognepræst i Sdr. Felding Orla Villekjær én af de præster, der ikke længere udelukker muligheden for at melde sig ud af folkekirken og måske blive præst i en frimenighed.

LÆS OGSÅ:"Et præsteliv på barrikaderne"
 
Hvis ritualet kommer, så tror jeg ikke længere på folkekirken. Så må jeg opgive den og arbejde for noget for andet. Jeg har også helt klare udmeldinger fra min menighed om, at de ikke vil kunne leve med et ritual, så hvis de ønsker en frimenighedspræst til at lede menigheden, så vil jeg godt gøre det. Men der vil selvfølgelig være en overgangsfase, hvor jeg må blive et stykke tid for, at vi kan drøfte omstændighederne, siger Orla Villekjær. 
 
Folketinget er folkekirkens synode
Han er derfor meget tilfreds med Indre Missions beslutning om, at man kan tilknytte sig som frimenighed. Alligevel bliver det ikke nogen nem beslutning, hvis han vælger at forlade folkekirken.
 
Man skal tænkte på, at jeg og mange andre har været og satset hele vores liv på folkekirken, så derfor gør det rigtig ondt. Vi har kæmpet som gale i mange år, men nu afslører folkekirken sig som den, den er med folketinget som kirkens øverste synode, forklarer Orla Villekjær og konkluderer:
 
Folkekirken er altså virkelig på tilbagetog, og det vil jeg ikke bare sidde og se på. Derfor udelukker jeg ikke at slutte mit liv som frimenighedspræst, men samtidig nærmer jeg mig også pensionsalderen, så det er ikke sikkert, jeg når at opleve det.