Her er årets 10 mest læste interviews

Hvad har naturen, nye præster, stilleretræter og coronakrisen med hinanden at gøre? De er alle blandt emnerne for de ti mest læste interviews på kristendom.dk i 2020. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix, Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Præstens rolle, kristne værdier og ikke mindst corona-pandemien med alle de problemstillinger, der ledsager den, er blandt de emner, der har fyldt mest på kristendom.dk i det forgangne år. Her er de 10 mest læste interviews i 2020

10. Isabella Arendt: Det er en kristen værdi, at evner og ansvar følges ad

Kristne værdier bliver taget til indtægt for mangt og meget. Alligevel forekommer det for nogen at være en relativt håndfast vending. I denne interview-serie gav en håndfuld meningsdannere deres syn på, hvad kristne værdier er:

”Vi bliver aldrig færdige med at diskutere, hvad kristne værdier er,” mente Isabella Arendt, formand for Kristendemokraterne.

Læs hele interviewet her.

9. Som ny præst skal man finde balancen i det hele

Selvom man hverken er formet af et fromt eller synderlig kirkeligt hjem, kan man sagtens gå Herrens vej og lade sig uddanne til præst. Det har i hvert fald Benjamin Sloth Jensen gjort:

”Jeg har haft perioder, hvor jeg har tænkt, at jeg måske skulle være præst senere, men ikke lige nu. På andre tidspunkter har det været det eneste, jeg ville. Op til jeg blev færdig, har der ikke været ret meget tvivl om, hvad jeg skulle – der skulle jeg bare ud at virke som præst,” fortalte han.

Læs hele interviewet her.

8. Stilleretræter kan bringe os tættere på os selv – og måske også på Gud

Eva Wrige Larsen er tidligere nonne. I 30 år levede hun med stilheden som ledsager, og det har givet hende troen på, at stilheden kan give den enkelte mulighed for at komme tættere på den livgivende kraft, som hun mener eksisterer i os alle. I dag holder hun stilleretræter med teolog Peder Paulsen:

”Jeg tror, at stilheden kan lede til en ny bevidsthed, og jeg tror ikke, at troen altid behøver at være så udtalt,” bedyrede hun.

Læs hele interviewet her.

7. Nye præster: Det ser vi frem til i 2020

2020 viste sig som et omvæltende år for folkekirken. Samtidig var det året, hvor en række nye præster skulle finde deres ben i livsstilen som præst.

”Som nyansat præst tænker jeg meget over mange af de forventninger, der kan være. Jeg skal finde en ro i, at det, jeg ikke kan indfri, det er okay. Der skal trods alt også være noget at lave i 2021,” fortalte Rasmus Kiilerich Breindahl, der er præst i valgmenigheden Bykirken Favrskov.

Læs hele interviewet her.

6. Lektor: Religion i film og tv-serier er med til at forme religiøsiteten

Hvilken rolle spiller Netflix-serier, blockbuster-film og DR-drama for religiøsiteten?

”Der er faktisk en tendens til, at populærkulturen påvirker trossamfundene. Man tager det ind og bruger det for at kommunikere med unge mennesker i særdeleshed. Eksempelvis har nogle kirker anvendt Harry Potter-filmene og anden fantasy som en anledning til at diskutere livets store spørgsmål,” forklarede lektor ved Syddansk Universitet Laura Feldt.

Læs hele interviewet her.

5. Tre præster: Sådan griber vi digitale gudstjenester an

Da corona-nedlukningen skyllede ind over landet, tvang det store dele af samfundet til at omstille sig til disse nye omstændigheder – heriblandt selvfølgelig også den danske folkekirke. I dette interview fortæller tre præster om deres forsøg på at nå ud til menigheden, når kirkedøren pludselig ikke stod lige så åben, som den plejede at gøre:

”Jeg kan næsten ikke se, at der er andre muligheder, når den fysiske kontakt skal begrænses. Det smitter jo ikke at kommunikere digitalt,” fortalte Tove Kallehauge Brogaard, der er sognepræst ved Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn.

Læs hele interviewet her.

4. Nikolaj Kirk: Vi har glemt vores egen natur

Naturen har trange kår i Danmark. Vi lever i et af de mest opdyrkede lande i verden. Og det er en alvorlig sag for TV-kokken Nikolaj Kirk:

”Hvis man tænker på Danmark, vil mange forbinde det med den grønne natur, markerne, det rød-hvide flag, der bliver hejst, at her er rent, og at vi passer på det. Men når man taler om natur, har vi ikke været gode til at passe på vores land. Vi har på en eller anden måde glemt vores egen natur. Det har fået den konsekvens, at der ikke er særlig meget tilbage af det, man kan kalde oprindelig dansk natur. Hvad end man taler om skove, strandenge, vandløb eller andet, så er vi altså i knæ. Og det betyder, at mange arter - både planter, insekter og fugle - er pressede på forskellig plan.”

Læs hele interviewet her.

3. Historiker om corona-pandemi: Ud af en krise kan fødes en ny begyndelse

Al den hamstring, der foregik, da corona kom til Danmark, afslører, at vi er os selv nærmest, når krisen rammer. Men kriser giver grobund for håb – selvom håb, ifølge lektor i historie på Aarhus Universitet Bertel Nygaard, kan være lige så individualiseret og fællesskabsnedbrydende som hamstring:

”Håbet er det, vi orienterer os mod, og det som giver retning til det, vi gør lige nu og her. Midt i denne corona-pandemi, ser vi to aspekter af håbet spille sig ud mod hinanden: Vi kan håbe på et individuelt niveau og et kollektivt niveau, men lige nu er der mange, der frygter for fællesskabet fremfor at håbe på det, og derfor handler mange så egoistisk, som de gør.”

Læs hele interviewet her.

2. Pilgrimspræst: Karantæne er en slags retræte, som vi kan lære af

Skal corona-pandemien være godt for noget, er det, at det har sat foden i jorden over for vores stormløb gennem livet. Det gav Elisabeth Lidell, som er pilgrimspræst og har mange års kendskab til Danmarks stier gennem skove og bølgende bakker, udtryk for, da hun lod sig interviewe:

”En enlig meditativ gåtur kan være en hjælp til at slippe rastløsheden og komme til ro. At gå alene og tie kan give nogle nye og dybe indsigter og åbne for kontakten til Gud. Som under en retræte vil man på vandringen erfare, at stilheden er Guds modersmål.”

Læs hele interviewet her.

1. Filosof: Jeg sætter hellere min lid til en præst end en psykolog

Når børn og unge – ja, hvem som helst egentlig – oplever anmassende angst, ensomhed, kærestesorger eller tristhed, der bare ikke vil forsvinde igen, bør man så opsøge en psykolog? Det er i alles interesse, at de, der oplever den slags, skal få det bedre, mener filosoffen Anders Fogh Jensen, men han vil hellere tale med en præst end med end psykolog:

”I dag er vi ikke særlig trænede i at tale om tro og ånd. Det er begreber, som skræmmer mange og de finder vanskeligere sin vej ind i samtalen med en psykolog,” vurderede han i årets mest læste interview.

Læs hele interviewet her.

I 2020 skulle den nyuddannede præst Benjamin Sloth Jensen finde sine ben som præst. Det har betydet store omvæltninger for ham og hans hustru, der måtte rykke teltpælene op i det københavnske kollektiv og flytte i præstebolig i Hillerød. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Isabella Arendt, formand for Kristendemokraterne, vil ikke komme med absolutter, når hun skal præcisere hvad kristne værdier er: "Vi bliver aldrig færdige med at diskutere, hvad kristne værdier er, ligesom vi aldrig bliver færdige med at diskutere, hvad danske værdier er,” forklarer hun. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Eva Wrige Larsen er en kvinde, der om nogen er fortrolig med stilhed. Hun har tilbragt 30 år af sit liv som karmeliternonne i Sverige, hvor stilhed var en fast bestanddel af hverdagen. I dag holder hun jævnligt stilleretræter med et kristent udgangspunkt. Foto: Kristina Flour
Hvad forventes af én som nyuddannet præst? Foto: Kåde Gade/Helsingør Stift
Flere præster er tyet til de digitale medier, efter kirkerne er blevet lukket som følge af coronavirus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kok, kogebogsforfatter og eventyrer Nikolaj Kirks bøn til fremtiden er, at flere får øjnene op for, at den vilde natur er under pres i Danmark: "Jeg håber, at man begynder at sende Danmark i en grønnere retning, så vi alle sammen kan blive rige på en grøn måde i stedet for rige på en sort måde. Og jeg tror, at det er muligt.” Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Et nyt og større kollektivt samfundshåb kan lige nu, i den aktuelle situation, potentielt tage form. Udbuddet af karantænehjælpen er frugtbart, mens hamstringen er en åbenlys kontraproduktiv handling, fordi den kan ramme både den enkelte og fællesskabet i samme bevægelse, mener historiker. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvis vi betragter vores aktuelle situation som en retræte, hvor vi med vores egen gode vilje har trukket os tilbage af hensyn til hinanden, fremfor en påbudt karantæne, vil nogle nye frugtbare veje overskygge begrænsningerne. Hvad end man er troende eller ej, fortæller pilgrimspræst. Foto: Febiyan/Unsplash
Vi lever i en psykologisk tidsalder. Vi er gode til at sætte ord på vores følelsesliv, og det er godt, men den almindelige eksistentielle lede og uro skal ikke gøres til en sygdom. Den er et grundvilkår i tilværelsen, mener filosof. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix