Hvad skal folkekirken med Jomfru Maria?

"Maria tager hånd om os. Med hende ombord gøres troslivet mere nært, mere barnligt og glædeligt," siger sognepræst Torben Hangaard i anledning af Mariæ Bebudelsesdag

På søndag d. 25. marts er det Mariæ Bebudelsesdag, altså dagen hvor det fejres, at Maria fik budskabet om, at hun skulle føde Jesus. Dagen, der også traditionelt lå d. 25. marts, falder nu på søndagen inden palmesøndag, og det er altså netop d. 25. marts i år.

Mariæ Bebudelsesdag hænger mange steder også sammen med musik, da megen kirkemusik gennem tiderne er komponeret til netop Marias ære.

LÆS OGSÅ: Portræt af Jomfru Maria

I den romersk-katolske kirke er jomfru Maria for længst kåret som himmeldronning og helgen. Hun har indtil flere helligdage viet til sig, og de troende kan bede direkte til hende, bedst kendt er nok Ave Maria-bønnen, som især bruges, når en katolik beder rosenkransen.

Jomfru Maria formidler frelsen
Men hvad skal folkekirken, der jo er evangelisk-luthersk i sit bekendelsesgrundlag, med jomfru Maria?

Præst Torben Hangaard fra Vollsmose Kirke, der har forsket i jomfru Maria i mange år og skrevet bogen Ave Maria om emnet, siger:

Man kan ikke komme uden om Maria som kristen. Hun er med både i dåben, og hver gang vi siger trosbekendelsen, hvor det jo netop lyder 'født af jomfru Maria.'"

"Men vi er tilbøjelige til at glemme hende og skubbe hende væk, hvilket måske skyldes, at vi er tilbøjelige til at lide af katolik-forskrækkelse, især nu hvor muslimerne er kommet til landet. Men det er vigtigt at vurdere et emne ud fra dets egne forudsætninger også jomfru Maria. Og hun er der jo både i dåben og i trosbekendelsen. Vi står endda selv og siger det. Vi kan simpelthen ikke tro på Sønnen uden også at tro på jomfru Maria.

Men hvem var hun så, denne Maria? Ja, ifølge Torben Hangaard var hun et ganske almindeligt menneske, født af almindelige forældre, nemlig Anna og Joakim.

Maria føder også et barn på naturlig vis, Jesus, til stor glæde for sig selv og Josef. At barnet så skabes på en anden måde er irrelevant. Vigtigst er det, at Jesus fødes som menneske af et menneske, nemlig jomfru Maria, som dermed bliver døren, der bliver åbnet, så frelsen kommer til verden. Hun er altså en formidler. Den formidler, der sørger for, at Jesus bliver menneske, fordi han bliver født som et menneske af et menneske. Ikke som en Gud, men som et menneske, mener Torben Hangaard.

Den menneskelige Maria
Og Maria er meget menneskelig. Hun er fuld af omsorg og glæde og stolt af sin søn og snakker om ham, som alle mødre gør om deres børn. Til brylluppet i Kana beder hun for eksempel de andre gæster om at lytte til Jesus.

Også for disciplene har jomfru Maria spillet en rolle, er Torben Hangaard overbevist om. De og hun har spist sammen, gået sammen i de store flokke, der fulgte Jesus, grinet, snakket, grædt - og i katakomberne i Rom findes der et billede af hende fra cirka 150 e. Kr i det hus, som man mener, Simon Peter boede i.

I 435 i Efesos bliver hun så en helgen, men hun er stadig først og fremmest den menneskelige mor både for Jesus og for alle andre. Når Jesus tordner frem med sine prædikener og sine ord om, at synderne skal gå i arv i mange led, er der ikke megen omsorg i hans ord. Så er det igen Maria, der som den bløde moder prøver at bøde af."

"Også i Michelangelos berømte Dommedagsbillede i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet ses det samme motiv: Jesus, der med bulder og brag dømmer verden og de fordømte til helvedes flammer, og Maria, der i sin blå kappe går i forbøn for de fordømte, fortæller han.

Jomfru Maria giver nåden et menneskeligt ansigt
Maria er altså selv et almindeligt menneske, som gør alt for at skabe tryghed hos almindelige mennesker, mener Torben Hangaard og forklarer:

Maria tager hånd om os. Maria er den kærlighed, der formidler budskabet. Hun er den nådige. Gud sendte Jesus for at frelse verden, og Maria gav nåden et menneskeligt ansigt. Men vi er bange for hende og tror, at hvis man tror på hende, så er man hårdfør, højreorienteret katolik, men sådan er det ikke. Kristendommen ser på det hele menneske - og med Maria ombord gøres troslivet mere nært, mere barnligt og glædeligt.

Nogle vil så sige, at det skrev Luther ikke noget om, men den køber Torben Hangaard ikke.

Hovedsagen er, at man sagtens kan tage jomfru Maria ind i kirken og i sit liv uden at dyrke hende i katolsk forstand. Og det kan man, fordi jomfru Maria er et menneske og en moder, der peger på de mere bløde værdier. Så en større bevidsthed om hende ville ganske enkelt give en mere vedkommende og levende folkekirke, slutter Torben Hangaard.

Erfaringerne fra Sverige
Et sted, man har prøvet at tage jomfru Maria ind i kirken, er i Lunds Domkyrka i Sverige, der også oprindeligt er en Maria-kirke. Her var hele 2011 Maria-år med to store kunstudstillinger, gudstjenester, koncerter, pilgrimsvandringer og meget andet for at sætte fokus på jomfru Maria og hendes rolle i en evangelisk-luthersk kirke.

Domkirkekapellan i Lunds Domkirke Lena Sjöstrand siger:

Det føltes helt naturligt for os at løfte Maria frem - og nogle af de Maria-dage, som vi fejrede i 2011, kommer vi også til at være opmærksomme på i 2012. Vi har i det hele taget lært meget om jomfru Maria og hendes rolle i en evangelisk-luthersk kirke i løbet af Maria-året."

"Det var især værdifuldt med de meget forskellige syn på Maria og tolkningen af hendes rolle, som kom fra mange forskellige sider. Men det var også vigtigt at se, hvordan Maria gennem alle tider har inspireret både kunst og musik og folkeliv.

I de senere år er der kommet mere fokus på jomfru Maria i Svenska Kyrkan, hvor flere søndage er helliget hende. Det er især hendes mod og hendes parathed til at gå til opgaven som mor til Guds søn, der hyldes.

Men jeg tror også, at hun kan fungere som en rollemodel for moderen, der først har svært ved at forstå sin søn, og så senere mister ham. Som den sørgende moder, der tør blive i sorgen. Og så er hun selvfølgelig også en rollemodel for mødre generelt. For omsorg og ømhed. Hun er også den nybagte mor på flugt, siger Lena Sjöstrand og fortæller, at flere og flere svenske kirker har Maria-skulpturer.

I Lunds Domkyrka er der for eksempel en Maria-skulptur formet som en lysbærer, hvorved man kan tænde lys og lægge blomster. Men savner svenske kvinder og mænd en kvinde i kirken at identificere sig med?

Ja og nej. Traditionelt har kvinder været i baggrunden. Hele det liturgiske og teologiske sprog domineres af maskuline billeder. Samtidig er der flere kvinder i kirken, som leder, underviser, forkynder og holder gudstjenester. Så noget måtte gøres."

"Derfor har vi også i den seneste udgave af Evangelieboken sat fokus på at løfte berettelser om kvinder frem, således så der nu findes flere beretninger med og om kvinder at prædike over, slutter Lena Sjöstrand.