Katolikker tilbeder ikke helgener

De prøvelser, som Moder Teresa gennemgik, kan være forbillede for almindelige mennesker, siger Benny Blumensaat, som er katolsk præst i Esbjerg. Foto: Scanpix.

Helgener tilbedes ikke, men er forbilleder, som skal vise folk, at man kan være udholdende i troen og blive ved med at elske Gud og kirken til det sidste, siger den katolske præst Benny Blumensaat

- Meningen med helgenerne er, at man skal kunne identificere sig med dem. Når man læser deres biografier, finder man ud af, at de har gennemgået mange prøvelser og lidelser, siger Benny Blumensaat, som er præst ved den katolske Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg.

- Helgener skal ikke være anderledes end almindelige mennesker. De skal vise folk, at man kan være udholdende i troen og blive ved med at elske Gud og kirken til det sidste, siger han.

Helgendyrkelsen stammer fra den katolske kirkes tradition og blev indført i år 610 til minde om martyrerne. Helgenerne har stor betydning i den katolske kirke i dag. Benny Blumensaat fremhæver Moder Teresa som eksempel.

- Moder Teresa er endnu kun blevet saligkåret og er altså ikke helgenkåret, men det er kommet frem, at hun levede 50 år i et åndeligt mørke, som ingen havde forestillet sig. De prøvelser, som hun gennemgik, kan være forbillede for almindelige mennesker, siger han.

Generelt er Benny Blumensaat positivt stemt over for helgendyrkelsen. Han erkender, at der før i tiden har været misbrug af helgenerne. Men i dag forsøger den katolske kirke at indskærpe, at man ikke tilbeder helgenerne. Man beder derimod helgener om at gå i forbøn hos Gud.

- Man skal ikke være så bange for helgendyrkelsen. De repræsenterer en rigdom i kirken. Nogle er bange for, at det tager noget fra Gud, når man går direkte til helgenen for at få hjælp. Det kan godt se ud som om, helgenerne tager Guds og Jesu plads. Men kirken lægger i vore dage meget vægt på, at helgenerne ikke er noget uden Jesus.

- Før det andet Vatikanerkoncil, som blev afsluttet 1965, var der langt flere uoverensstemmelser. På koncilet fik man mere fokus på Guds ord, og man bevægede sig væk fra en ensidig dyrkelse af helgenerne, siger Benny Blumensaat.

I vore dage er der ifølge Benny Blumensaat kommet mere opmærksomhed omkring helgenfejringen end før i tiden. Når paven kårer nye helgener, sker det under stor festivitas og en ceremoni i Peterskirken i Rom.

Helgendyrkelsen i dag er lige så påvirket af kultur som religion, og praksis kan derfor variere fra land til land. I de sydlige lande i Europa bæres statuer af helgenerne rundt i landsbyen på festdagen for helgenen. Man holder også andagter for den bestemte helgen.

Helgenkulten er i høj grad en folkelig tradition, hvor man beder til vedkommende og tænder lys i kirken foran et billede eller en statue af helgenen. Også i Danmark har helgenerne betydning:

- I Sankt Nikolaj Kirke her i Esbjerg har vi Sankt Nikolaj som værnehelgen. Vi fejrer ham hvert år den 6. december. Vi har et billede af ham i kirken, og vi beder særlige bønner til ham og læser særlige tekster op på hans festdag. Desuden beder vi for blandt andet søfolk og børn, som han er værnehelgen for. Før i tiden gik vi også rundt i byen med en statue af Sankt Nikolaj, men det var lidt atypisk at gøre i Danmark, siger Benny Blumensaat.

Allehelgen har en særlig betydning for den katolske kirke.

- Til allehelgen fejrer vi de hellige, som er gået forud for os selv, men dagen er også et kald til hellighed for alle. Det er en dag, hvor man fejrer alle, som lever og dør i troen. Dermed fejrer vi også lidt os selv: Vi er også kaldet til hellighed. Til allehelgen fejrer vi alle helgener - dog uden at navne nævnes, som på deres festdag. Det er en samlet festdag, hvor vi også fejrer de ukendte helgener. Fru Hansen, som er kommet i kirken gennem hele sit liv og har levet efter Guds ord, kan måske også siges at være en helgen, siger Benny Blumensaat.

Retningslinierne for brugen af helgener er forholdsvist frie. Helgenen er ofte en person, der har erfaring med et område, som man selv lige har stiftet bekendtskab med. Der er altså forskellige helgener, som appellerer til forskellige mennesker i forskellige situationer. Derfor vælger man selv, hvilken helgen, man vil opsøge, og hvem man vil bede om forbøn.

Man tilbeder dog ikke helgener på samme måde, som man tilbeder Gud, men beder dem om at gå i forbøn hos Gud. Helgendyrkelsen i vores dage er meget alsidig. Og det er netop det, som ifølge Benny Blumensaat gør helgenkulten til en vigtig del af kirkens liv.

- Mange mennesker har deres foretrukne helgen, for eksempel Pater Pio eller Frans af Assisi. Folk vælger ofte en helgen, som passer ind i deres spiritualitet. Sankt Ignatius of Loyolaappellerer til intellektet, mens Pater Pio var stigmatiseret (han havde sårmærker på hænder og fødder, som lignede Jesu korsfæstelsessår, red.) og dermed passer til andre aspekter af troen. Man beder så den foretrukne helgen om hjælp.

- Især på helgenens festdag og ni dage før beder man om hjælp til at opnå noget bestemt. Det kan for eksempel være, at man beder for en syg eller en afdød, siger Benny Blumensaat.

Andre læser lige nu