Olav Hesseldahl: Demokratiet giver mig håb

Filosof og formand for Ungdomsbureauet Olav Hesseldahl er optimist. For ham er påsken en anledning til at genopdage den sublime norske natur, der minder ham om hvor lille mennesket er. Derfor giver demokratiet og fællesskabet ham håb

Jeg mærker, at det er forår, når jeg vågner ved lyden af fuglefløjt og bliver bevidst om, at Danmark faktisk findes i farver. Foråret er meget fysisk for mig og fuldstændigt fantastisk.

For mig føles håb som en grundtilstand. Jeg er født som ukuelig optimist, der altid ser muligheder, drømme og håb. Det kan godt være lidt hårdt at være omkring mig, fordi jeg ofte er i fremtiden og håber alt muligt. Men jeg har med tiden lært at skrue håbet lidt ned, for så bliver jeg ofte glædeligt overrasket.

Det giver mig håb når jeg taler med børn om samfundets indretning. Børn har en fantastisk evne til at stille geniale, banale spørgsmål om hvorfor vi gør, som vi gør. Jeg er meget inspireret af børn i mit syn på verden, for plejer og vaner er ikke undfanget i deres sind, og barndommen er håbets livsfase. Tænk hvis alle håbede lidt mere?

Mit personlige værn mod håbløshed er kaffe, ostemad og et Benny Andersen digt, for det minder mig om det helt nære. Ellers sætter jeg min lid til, at demokratiet vinder på den lange bane, fordi det er den måde at indrette samfundet på, der giver mest frihed med færrest mulige ofre.

Flemming Rose har engang bemærket, hvordan kinesere har lært at stå i kø til bussen i Taipei, hvor der er demokrati, på under 40 år, mens han har en noget anden oplevelse i Beijing, hvor der, hvis nogen ikke har bemærket det, ikke er demokrati og et menneskekaos foran bussen. Demokratisk kultur tager tid at forfine, men jeg håber og hepper på den globale ungdom!

For mig betyder påsken samvær med familien og, fordi jeg er norsk gift, ture til fjeldet badet i sol og sne, der smelter. Påsken er ofte en tid, hvor jeg bliver mindet om naturens kræfter, og det får mig til at føle mig lille og ubetydelig. Det er en sund præmis, når man skal diskutere livets store spørgsmål, som jeg ofte tager fat på, når jeg er i familiens laug.

I påsken skal jeg blive i Danmark, fordi pandemien selvsagt gør en tur til Norge mindre sandsynlig. Jeg skal derfor gå ture, lave bål og drikke solbær-totty, for at imitere den norske naturoplevelse.