Præst og sexolog: Seksualitet og religion er tæt forbundne

"Jeg taler ikke om sex på prædikestolen. Men jeg taler meget om det, som jeg forbinder med erotik - nemlig om at være åben over for sine medmennesker, om at tage imod og om at vise varme og glæde," fortæller præst og sexolog Benedikte Vejlby Baggesgaard. Foto: Henrik Bjerg

Det er oplagt at kombinere sexologi og teologi, mener Benedikte Vejlby Baggesgaard, som er den første præst i Danmark, der har taget en uddannelse i klinisk sexologi

Jeg tror, at den religiøse sans og den seksuelle sans er meget nært beslægtede, siger Benedikte Vejlby Baggesgaard, der er præst ved Tåning, Hylke og Ousted Kirker i Aarhus Stift.

Ud over at være præst i folkekirken er Benedikte Vejlby Baggesgaard også uddannet klinisk sexolog fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi og rejser landet rundt som foredragsholder.

LÆS OGSÅ: Debat: Seksualitetens nådegaver

I Danmark er den treårige uddannelse i klinisk sexologi, som Benedikte Vejlby Baggesgaard har taget, privat, mens den i de andre nordiske lande er et universitetsfag. Det er den uddannelse i sexologi, som læger, psykologer, sygeplejersker, jordemødre og fysioterapeuter tager.

Benedikte Vejlby Baggesgaard er den første præst i Danmark, der også er klinisk sexolog, mens der er flere teologer blandt de kliniske sexologer i Norge og Sverige.

Seksualiteten som en del af det gudskabte liv
For nogle kan forbindelsen mellem teologi og sexologi måske være vanskelig at få øje på. Men for Benedikte Vejlby Baggesgaard er det helt oplagt at kombinere de to.

Det handler jo om menneskelivet om hvordan vi er skabt og fremstår i verden under himlen. Seksualiteten er en del af vores inderste personlighed, og man kan ikke skille den fra alt muligt andet, vi er beskæftiget med eller optaget af. Den påvirker vores tanker og følelser og handlinger og vores måde at være i verden på.

Benedikte Vejlby Baggesgaard understreger, at seksualitet er meget mere end det rent fysiske. Det er også det at møde et andet menneske med varme, accept og anerkendelse.

Jeg taler ikke om sex på prædikestolen. Men jeg taler meget om det, som jeg forbinder med erotik nemlig om at være åben over for sine medmennesker, om at tage imod og om at vise varme og glæde. På den måde siger jeg ikke noget forskelligt, afhængigt af om jeg optræder som præst eller sexolog, fortæller hun.

Religionen kan berige seksualiteten og omvendt
Mener du, at erotikken ligefrem kan bringe mennesket tættere på det guddommelige?

Det tror jeg da, den kan. Et erotisk møde en seksuelt akt kan jo give en oplevelse af, at der er noget, der er større end en selv.

Den tyske filosof Walther Schubart, som jeg er meget optaget af, siger, at hvis man skiller erotik og religion, bliver erotikken forfladiget, og religionen bliver kold. De to har altså noget at tilføre hinanden, som gavner dem begge, siger Benedikte Vejlby Baggesgaard.
Hun beklager, at netop poesien og sanseligheden er blevet fortrængt i den protestantiske verden. For hende at se foregår den protestantiske kristendom kun i hovedet. Den er dogmebaseret og sober og underspiller sanserne og afviser erotikken.

LÆS OGSÅ:Joan Ørting: Religion er godt for sexlivet

Netop afvisningen af erotikken får i følge Benedikte Vejlby Baggesgaard alvorlige konsekvenser.

Når kirken afviser det erotiske, må man gå andre steder hen med sin seksualitet. Så kommer forfladigelsen af seksualiteten, som Schubart taler om så bliver den reduceret til pornografi.

Hvis kirken derimod tog erotikken ind som noget smukt og gudgivet, så behøvede man ikke på samme måde at ordne det i den anden verden, forklarer hun og understreger med et smil, at hun naturligvis ikke mener, man bogstaveligt talt skal bringe sex i ind kirkerne. Blot at kirken bør acceptere seksualiteten som en lige så grundlæggende og gudsskabt del af livet som troen.

Konsekvenser, hvis seksualiteten forbindes med skam
Benedikte Vejlby Baggesgaard fortæller, at der er mange, der har store problemer med deres seksualitet som følge af religiøst betinget afvisning eller undertrykkelse af deres seksuelle impulser.

På sexologisk klinik kommer der for eksempel en del mennesker med seksuelle problemer, der bunder i en opvækst i missionske miljøer, hvor deres seksualitet var noget, de skulle gemme væk, indtil de var blevet gift. De spirende seksuelle følelser og interesser, de oplevede som børn og unge føltes forkerte og skamfulde. Og nu sidder de som voksne og har, selv efter indgået ægteskab, et meget vanskeligt og skamfuldt forhold til deres egen seksualitet.

Benedikte Vejlby Baggesgaard understreger, at hun har respekt for, at nogle mennesker af religiøse årsager opdrager deres børn til afholdenhed:

For dem er det jo et spørgsmål om frelse, siger hun. Hun er også overbevist om, at de fleste, der vokser op i missionske hjem, får et udmærket forhold til deres seksualitet. Men der er altså adskillige, der har store personlige problemer, fordi de under deres opvækst har måttet vende deres egen seksualitet ryggen.

Ifølge Benedikte Vejlby Baggesgaard er det den samme form for problemer, mange homoseksuelle med baggrund i stærkt religiøse miljøer får, fordi deres seksualitet er blevet opfattet som en synd, som de burde skamme sig over.

Det påvirker dem rigtig meget, at de ikke er blevet anerkendt som de mennesker, de er, fortæller hun.

Danske præster bør være opmærksomme på seksualitetens betydning
Det lyder, som om der er meget at gribe fat i. Burde flere præster tage en uddannelse i sexologi?

Alle præster skal ikke være sexologer. Mindre kan også gøre det. Det ville være rigtig fint, hvis præster var opmærksomme på, at det seksuelle kan være et issue, siger hun.

Og netop på dét område halter det tilsyneladende lidt hos de danske præster. Benedikte Vejlby Baggesgaard fortæller, at hun for eksempel selv blev overrasket, da hun i forbindelse med et undervisningsforløb om ældre og sex blev opmærksom på, at tabet af det seksuelle samvær spiller en stor rolle i sorgen over en afdød ægtefælle.

Selv jeg, som var opmærksom på seksualitetens betydning, havde i mit arbejde som præst ikke skænket det en tanke! Men fagfolk, der beskæftiger sig med ældres seksualitet, kan altså fortælle, at enker og enkemænd simpelthen bliver ensomme i deres egne kroppe, fordi de mangler fysisk nærhed med et andet menneske. Man taler ligefrem om, at de kan have hudsult.

Det ville være rigtig fint, hvis man som præst var opmærksom på det. Jeg mener ikke, man nødvendigvis skal tale med alle enker om sex. Men det ville være godt, hvis man lige havde det i baghovedet.

Ønsker ikke at provokere
Benedikte Vejlby Baggesgaard er udmærket klar over, at hendes ærinde kan virke kontroversielt i visse kirkelige miljøer. Men hun understreger, at det ikke er hendes hensigt at genere nogen, og at hun er meget opmærksom på af fare med lempe.

Jeg er bestemt ikke interesseret i at provokere. På sexologstudiet har vi dyb respekt for, hvad folk kommer med af blokeringer og traumer. Man skal ikke bare råbe op om hvad som helst. Man skal stikke en finger i jorden og træde varsomt, siger hun.