"Troen skal forsvares og forklares"
Debatten har været stor i kølvandet på forrige uges offentliggørelse af et koptisk fragment, hvorpå Jesus omtaler sin hustru. Den svenske teolog Stefan Gustavsson mener, at kristne i sådan en situation bør forsvare og forklare deres tro
Der er mange ting, man kan undre sig over i kristendommen: Hvordan ved man, at Gud findes, når man ikke kan se ham? Hvorfor er der så meget ondt i verden, hvis Gud er god? Har videnskaben ikke bevist, at Gud ikke findes?
Hvorfor er netop kristendommen sand - og ikke buddhismen? Og hvor megen sandhed er der i evangeliernes beretninger om Jesus - havde han for eksempel i virkeligheden en hustru?
LÆS OGSÅ: Ny forskning: Jesus omtaler sin egen kone
Det er naturligt, at mennesker stiller spørgsmål
Leder af Credo Akademiet i Sverige Stefan Gustavsson vil gerne forsøge at svare på de mange spørgsmål, man kan støde på i kristendommen. Til daglig arbejder han nemlig med den teologiske disciplin trosforsvar, på græsk apologetik.
Ordet "apologetik" kommer af det græske ord "apologia", som betyder "at forsvare". Begrebet har siden kirkens spæde tid været brugt som betegnelse for kristnes forsvar for deres tro. Én, der forsvarer troen, kaldes derfor for "en apologet".
Ifølge Stefan Gustavsson går apologetik ud på at forklare, at kristendommen hænger sammen samt at forsvare, at den er sand. Det er vigtige discipliner for kristne, mener han:
"Vi kristne tager det ofte for givet, at folk køber det, vi siger og bøjer sig under det, vi påstår. Men Gud har skabt mennesker med forstand, og det er naturligt, at mennesker stiller spørgsmål. Bare man åbner for Bibelen, møder man jo en masse ting, der kan undre én: Man kan læse om Jesus, der helbreder en syg, går på vandet og mætter mange tusinde mennesker ved hjælp af bare lidt brød og nogle fisk."
"Et reflekteret menneske vil helt naturligt stille spørgsmål til sådan nogle beretninger, for de stemmer ikke overens med det, videnskaben siger om for eksempel naturlovene. Så det er slet ikke underligt, at mennesker undrer sig. Det er at fornedre sin egen menneskelighed at lade være med at tænke sig om," siger han.
Jesus var en apologet
Det er desuden et vældig bibelsk koncept at arbejde med spørgsmålene. Stefan Gustavsson fortæller om, hvordan Jesus selv forsvarede troen ved at svare på alle de mange kritiske spørgsmål, folk stillede - og han henviser derefter til Paulus' ord i 1. Peters Brev 3,15-16, som han kalder "apologetikkens lille bibel":
"I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har, men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og med en god samvittighed, for at de, der håner jeres gode livsførelse i Kristus, må blive gjort til skamme, når de bagtaler jer."
LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste begivenheder i Jesu liv
Mange kristne er da også fulgt i Jesu fodspor og har "forklaret og forsvaret troen", som Stefan Gustavsson udtrykker det. Blot et århundrede efter Jesu død skrev Justin Martyr for eksempel til kejseren i Rom for at fortælle, at troen på Jesus Kristus gav mening. Kristendommen var ikke statsreligion i Romerriget på den tid, men var tværtimod ulovlig - og som Justins tilnavn også antyder, endte han derfor sine dage som martyr. I nyere tid har forfattere som C.S. Lewis og William Lane Craig bidraget med argumenter til apologeternes fordel, og Stefan Gustavsson har også udgivet bøger om emnet.
LÆS OGSÅ: Justin Martyr
Kristendommen er dybt meningsfuld
Men kan det virkelig altid lade sig gøre at forsvare fornuften i en tro, der forkynder et budskab om, at Gud døde på et kors? Til det spørgsmål svarer Stefan Gustavsson optimistisk:
"Da Jesus døde, skete der en forsoning mellem Gud og mennesker. Og det er slet ikke irrationelt at tale om forsoning - det begreb kender enhver, der er gift, for mand og kvinde må forsone sig en gang imellem. Derudover blev verdens synd straffet på korset. Det er heller ikke irrationelt, at det onde straffes - det ved vi alle sammen godt, og det er derfor, vi har et retsvæsen. Gud valgte at gøre det helt uventede, fordi man troede, at Messias skulle komme i pragt. Men der findes intet ufornuftigt eller ulogisk i det, at Jesus døde for verdens synd. Det var dybt meningsfuldt".
Når de kristne ikke vil svare på spørgsmål
Det er lang tid siden, mennesker i Europa har lidt martyrdøden ligesom Justin, fordi de forsvarede deres tro. Man kunne forestille sig, at sådan en tryghed ville få kristne til at møde omverdenens spørgsmål med oprejst pande, men Stefan Gustavsson mener, at det stik modsatte er sket. Han fortæller blandt andet om de kristnes reaktion i Europa efter 1700-tallet.
Da filosoffen Immanuel Kant dengang havde hævdet, at man ikke kan bevise Guds eksistens, fulgte der store angreb på kristendommen - for eksempel på dens traditionelle syn på, at Gud griber ind i verden ved undere.
"Udfordringen blev ikke rigtig mødt dengang. De liberale teologer accepterede kritikken af kristendommen - og så fokuserede de på etikken i stedet for. Andre kristne, pietisterne og karismatikerne, ignorerede kritikken og flyttede hele fokus til den personlige side af troen. Ingen forsøgte at forsvare og forklare troen"
LÆS OGSÅ: Immanuel Kant
Stefan Gustavsson synes ikke, at kristne bare skal acceptere arven fra 1700-tallet. Man bør i stedet forsøge at svare på folks spørgsmål og i øvrigt beskæftige sig med fakta - for eksempel når det drejer sig om fundet af det fragment, der siger, at Jesus havde en hustru:
"Når nogen påstår, at vi kristnes billede af Jesus er helt fejlagtigt, så må vi undersøge, hvad det er, der gør, at man skal tro på evangeliernes billede af Jesus og ikke på fragmentet".
LÆS OGSÅ: Fakta om Jesu hustru: Hele kristendommens historie skal ikke skrives om